Det talte ord gælder.
Kære bestyrelsesformand. Kære prismodtagere, kære gæster.
Det er en ære og en fornøjelse at være med til uddelingen af Carlsbergfondets Forskningspris 2012.
Lad mig med det samme lykønske professor Ole Wæver og professor Kristian Helin. Det er en flot anerkendelse. Som bekendt blev prisen stiftet sidste år i anledningen J.C. Jakobsen 200-års dag.
Kan vi lære noget af brygger Jakobsen i dagens forskningspolitiske diskussioner og prioriteringer? Det mener jeg godt, vi kan. Og lad mig sige hvordan via en lille omvej.
Nysgerrighed og god forskning
I de sidste mange år har den forskningspolitiske debat været præget af en række meget håndfaste todelinger. Man har talt om, hvor mange midler der gik til 'fri forskning' over for 'strategisk forskning',
- til 'grundforskning' over for 'anvendt forskning'
- og til institutioners basisbevillinger over for
konkurrencemidler fra råd og fonde.
For mig at se er det nogle golde modstillinger, som reelt omhandler finansieringstyper snarere end det væsentlige ved forskning. Et afgørende træk er, at forskning er drevet af undren og nysgerrighed.
Uanset hvor pengene kommer fra, får vi kun interessant forskning, hvis forskere og forskergrupper er drevet af nysgerrighed. Ser vi på forskningsprocesser og forskningsresultater, er det centrale heller ikke typen af finansieringskilde.
Det centrale er, om det er god eller dårlig forskning. Og god forskning kan altid anvendes. Nogle gange på kort sigt, andre gange på længere sigt. Nogle gange primært af forskerkollegaer, andre gange af sektorer udenfor forskersamfundet. Dårlig forskning derimod kan ikke bruges af nogen til noget.
Stærke universiteter, stærke strategiske partnere
Vi skal prioritere i disse år, og en ting, vi skal prioritere, er stærke forskningsmiljøer med plads og rum til at bedrive god forskning. Regeringens finanslovsforslag fastholder et rekordstort niveau for offentlig forskning på over 20 mia. kr. (1,07 procent af BNP).
Som noget nyt går vi også efter flerårig budgetsikkerhed for universiteterne – netop for at understøtte stabile og stærke miljøer. At prioritere universiteter vil direkte gavne udviklingen af både ny forskning og af uddannelse.
Og det har vi brug for. Ikke mindst fordi regeringen har den ambition at fremelske den dygtigste generation nogensinde. 60 procent af en årgang skal have en videregående uddannelse, og de 25 procent en universitetsuddannelse.
Men formålet er ikke isoleret at styrke universiteter som sådan. Målet er også at få god forskning i spil sammen med andre parter. Både i den private og den offentlige sektor. Får vi stærke forskningsmiljøer på universiteterne, vil de bedre kunne indgå i strategiske partnerskaber.
De vil være attraktive at få med i et partnerskab, og de vil have ressourcerne til det. Et højere uddannelsesniveau og nye partnerskaber på tværs af sektorer vil være vigtige dele af svaret på Danmarks udfordringer.
Udfordringer fra en ny verdensorden med en benhård global konkurrence, der presser danske virksomheder. Udfordringer fra store globale problemer i forhold til klima, sundhed, aldrende befolkning og voksende pres på velværdsstaten.
Svaret på de udfordringer er ny viden, på tværs af grænser og omsat til løsninger. Eller kort: mere "god" forskning, for den kan som sagt altid anvendes.
Scientific Social Responsibility
Nu sagde jeg før, at vi fortsat kan lære noget af brygger Jakobsen. Han lod sig nemlig heller ikke binde af gammelkendte grænser og opdelinger. En kongstanke var således, at ølproduktion må baseres på en kombination af godt håndværk og ny videnskab.
Og han var heller ikke en producent, som kun var interesseret i egen industri. "Intet resultat af instituttets virksomhed, som har betydning i teoretisk eller praktisk henseende, må hemmeligholdes", står i Carlsberg-instituttets statut.
Og han var meget optaget af politik og samfundsudvikling. Med oprettelsen af fondet sikrede han, at overskuddet fra øllet også kom det danske samfund til gode.
Bryggeren anvendte således Corporate Social Responsibility længe før, det begreb blev opfundet. Og jeg er glad for, at man nu har udvidet dette princip til at omfatte videnskabelig ansvarlighed: Scientific Social Responsibility.
Og dermed bakker op om forskning, som bidrager til at løse de store samfundsproblemer. Der går en rød tråd fra den gamle bryggers samfundssind til Scientific Social Responsibility.
Universiteter og forskningsmiljøer skal sikres gode rammer. Men de samme miljøer har også et ansvar med at vurdere, hvilke samfundsmæssige udfordringer deres aktiviteter evt. kan bidrage til at løse.
Tak til fondenes bidrag
Jeg vil gerne kvittere for Carlsbergfondets støtte til dansk forskning. Og den kvittering vil jeg også gerne give til de danske fonde generelt, som investerer betydeligt i forskellige forskningsområder.
Jeg ser gerne, at fondene bidrager endnu mere, og det er også min opfattelse, at I er klar til at øge investeringerne. Det er dog ikke kun et spørgsmål om flere midler, men også at sikre, at midlerne gør størst mulig gavn.
På den måde deler de private fonde og det offentlige et mål om størst mulig værdiskabelse. Derfor tror jeg også, at vi vil kunne drage fordel af mere samarbejde og koordination.
Jeg synes allerede, at der er etableret en god kontakt med fondene. Og jeg ser frem til den videre dialog.
Forskningsprisen 2012
Tilbage til Carlsbergfondets Forskningspris. Det er en fornem pris.
Og jeg er glad for, at den uddeles både til en naturvidenskabelig forsker og en humanistisk eller samfundsvidenskabelig forsker. Det er helt i tråd med den gamle bryggers ånd. Og det er helt i tråd med, at vi skal stå på flere ben, når vi søger svaret på fremtidens udfordringer.
Så jeg vil gerne igen lykønske Kristian Helin og Ole Wæver med Carlsbergfondets Forskningspris 2012. I er begge fremragende eksempler på forskere, som ud fra nysgerrighed har bedrevet god forskning, der kan bruges.