Gå til indhold

Gymnasieelever i et langt, sejt udskilningsløb

Uddannelsesminister Morten Østergaards tale ved uddelingen af Carlsbergs Mindelegat og offentliggørelsen af deltagerne til de Internationale Naturvidenskabelige Olympiader for unge 2013 den 22. april 2013 på Carlsberg Akademi

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen

Det er en fornøjelse og ære at være sammen med så mange engagerede og dygtige elever med interesse for naturvidenskab.

Med de mange fristelser og fritidsmuligheder der er, er jeg fuld af respekt for, at I har kastet jer over naturvidenskabens fantastiske verden.

Og ikke mindst for at kæmpe om pladserne og udtagelsen til de Internationale Naturvidenskabelige Olympiader.

Tak for den indsats.

Og tak til alle de involverede lærere og ledere, der har hjulpet til undervejs med vejledning, træningsweekends og Science camps.

Og naturligvis en stor tak til Carlsbergs Mindelegat for bidrag både til gennemførelse af Science camps og til rejseomkostningerne i forbindelse med de respektive olympiader.

Det er oplagt at sammenligne de Naturvidenskabelige Olympiader med sportens verden.

For I har reelt været igennem et langt, sejt udskilningsløb. Over 5.000 danske gymnasieelever var med fra start. Og det er jer her, der er tilbage efter flere indledende runder, prøver og konkurrencer. 

Sideløbende med jeres daglige skolegang har I knoklet ekstra dybdegående med jeres fag. I har været udholdende. I har trænet og arbejdet hårdt. Og det har været uden EPO, amfetamin eller anden doping.

For den eneste form for præstationsfremmende middel, der virker, når det gælder udtagelse til de Naturvidenskabelig Olympiader, er hårdt arbejde og slid.

Vi investerer i mennesker

Danmark har brug for dygtige og talentfulde unge.

Derfor investerer regeringen også massivt i uddannelse og forskning. Vi investerer i forskningen, fordi den giver os større indsigt og forståelse for, hvordan verden hænger sammen.

Vi investerer i uddannelse og forskning, fordi vores vigtigste ressource i Danmark er mennesker. For det er dygtige medarbejdere og forskere, der skal hjælpe os med at finde løsninger på de problemer, vi står overfor.

Det kan være:

  • ny medicin eller nye behandlingsformer på sygehusene
  • nye løsninger, der begrænser vores energiforbrug
  • eller nye metoder til at undgå forurening og spild

Det er gode og kloge idéer, vi skal leve af i fremtiden.

Det kræver, at vi har talentfulde unge. Sådan nogle som jer.

Alle skal have mulighed for at udfolde deres talent

Det at have talent er et bredt begreb.

Flere af jer er sikkert metodisk stærkt tænkende. Nogle er særlig dygtige i eksperimentelt arbejde. Og nogle af jer kan se de store sammenhænge og perspektiver i arbejdet med forskellige problemstillinger.

Vi har brug for alle typer talent.

Og det er vigtigt, at alle får mulighed for at udfolde deres talent. Vi kender det fra sportens verden, men ikke i uddannelsessystemet.

Det er derfor min ambition, at der skal skabes en talentkultur, hvor talentfulde og motiverede unge på alle landets uddannelser skal have de bedste muligheder for at udnytte deres særlige potentiale.

Og der skal ikke kun tænkes i talentpleje for dem, der har en forskerkarriere som mål.

Vi skal understøtte alle talenter.

Det kunne også f.eks. være iværksættertalentet, der med kombinationen af høj faglighed og kreativitet kan være med til at skabe Danmarks næste vækstvirksomhed.

Uddannelserne skal sikre, at talentfulde unge inden for alle områder udfoldes og udfordres.

På gymnasieområdet vil jeg fremhæve et par initiativer.

Dygtige gymnasieelever skal efter udenlandsk forbillede have mulighed for at tage fag på universiteterne og de andre videregående uddannelsesinstitutioner.

I skal kunne få godkendt jeres indsats ved eventuelt senere optag på den pågældende uddannelse. Og undervisere og studerende på de videregående uddannelser skal i højere grad inddrages som mentorer og gæsteundervisere i gymnasier.

Og ligesom der over hele landet er fodboldskoler om sommeren – skal der også være faglige sommerskoler, hvor engagerede og dygtige unge kan blive udfordret.

Held og lykke ved olympiaderne

Jeg har ladet mig fortælle, at konkurrencen ved de Internationale Naturvidenskabelige Olympiader er hård.

Men Danmark har hidtil klaret sig godt.

Forrige år fik vi en sølvmedalje og fem broncemedaljer med. Og sidste år hev vi ni broncemedaljer med hjem.

Jeg er spændt på, hvordan det går i år. Der er jo et vist pres på jer, der skal af sted.

Det er nogle fantastiske steder i skal konkurrere.

Biologerne skal til Bern i Schweiz.
Datalogerne til Brisbane, Australien.
Kemikerne til Moskva.
Matematikerne skal til Sydamerika – nærmere bestemt Santa Marta i Columbia.
Og geograferne skal finde vej til Kyoto i Japan.

Fysikerne skal være her i København – og får dermed hjemmebanefordel.

For Danmark er nemlig værtsland for fysikolympiaden i år, som samtidig er med til at markere 100-året for Niels Bohrs atomteori.

Den verdensberømte danske fysikers evner var i øvrigt ikke kun begrænset til åndens arbejde. Niels Bohr var også en habil fodboldspiller. I en årrække var han målmand på AB’s førstehold, der dengang lå i den bedste række i Danmark.

Og Niels Bohrs bror, Harald, der også var en anerkendt forsker, kom på landsholdet i fodbold. Og broderen var faktisk med ved de Olympiske Lege i London i 1908, hvor det danske hold kom hjem med en sølvmedalje.

Om det er sport eller videnskab – hvis man skal være dygtig, så kræver det hårdt arbejde. Men det er sliddet værd.

Hvem vil ikke gerne konkurrere med de bedste? Hvem vil ikke gerne med til Olympiaderne uanset, hvad det handler om.

Om et øjeblik bliver navnene på de danske deltagere i de Internationale Naturvidenskabelige Olympiader 2013 nævnt.

I kommer alle videre på forskellig vis, og ikke alle kan være med på lige netop OL-holdene.

Men husk, at I allerede er kommet meget langt.

Tillykke med det.

Og held og lykke til de udvalgte få, som skal videre på OL-holdene.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024