Det talte ord gælder.
Lærerne er skolens vigtigste ressource
Sidste mandag var en stor dag for mange børn i Danmark. Med ny skoletaske på ryggen, mor og far i armen, og sommerfulde i maven - havde over 65.000 forventningsfulde børn deres første skoledag. De møder skolen med høje forventninger. Både børnene og forældrene.
Kan den danske folkeskole leve op til de forventninger? Ja, en helt afgørende faktor for, at vores børn får et godt og lærerigt skoleforløb – er naturligvis den undervisning de modtager.
Det er den enkelte underviser, der er omdrejningspunktet for elevernes læring. Det er lærerne og lærernes faglighed, der er skolens vigtigste ressource.
Folkeskolen er fundamentet i det danske uddannelsessystem. Men for mange elever går i dag ud af folkeskolen uden tilstrækkelige læse- og matematikfærdigheder.
For få skoler formår at bryde den negative sociale arv. Og skolerne er generelt ikke gode nok til at indfri alle elevers potentiale.
Det skal der ændres på. Lærerne har en hovedrolle i den forandring. Og eleverne skal møde lærere, der har en faglig fordybelse i netop de fag, der er på skoleskemaet.
En faglig stærkere og mere attraktiv læreruddannelse var netop grundstenen, da regeringen sidste år indgik en aftale med K, V og DF om en reform.
Derfor er uddannelsen blevet mere udfordrende. Derfor er optagelseskravene blevet skærpet. Det er blevet sværere at blive lærer, og det er helt afgørende for, at der igen kommer en dyb respekt om lærernes faglighed og for lærergerningen.
En god nyhed og en dårlig
Den nye læreruddannelse træder for alvor i kraft, når de nye studerende møder op 1. september til deres første skoledag.
Første optag til den nye læreruddannelse adskiller sig væsentligt fra de seneste år.
Der er en god nyhed. Og der en dårlig nyhed.
Den dårlige nyhed - eller det ærgerlige - er, at sammenlignet med sidste år har færre søgt og færre er blevet optaget på den ny læreruddannelse.
Det har dog hele tiden været forventet, at søgningen til læreruddannelsen nok ville blive mindre end sidste år. Og det er værd at bemærke, at læreruddannelsen fortsat en af Danmarks mest søgte uddannelser.
Den gode nyhed er; at ni ud af ti optagne har læreruddannelsen som deres førsteprioritet. At det ikke er blandt de studerende med de bedste forudsætninger, at vi ser nedgang.
Men at andelen med adgangskvotient på mindst 7,0 er steget fra hver tredje til næsten hver anden nye studerende.
Kort sagt; de nye lærerstuderende er mere motiverede og bedre kvalificerede end nogensinde. Det er et godt afsæt for, at vi får nogle rigtig dygtige lærere. Det er et godt afsæt for, at vi får en god uddannelse.
Og jeg er også overbevidst om, at det vil mindske det store frafald fra læreruddannelsen, hvor næsten fire ud af ti studerende de seneste år har afbrudt deres studier.
Kan vi normalisere frafaldet kan vi faktisk få det samme antal lærere ud i den sidste ende.
Den nye læreruddannelse
I dag søger flere unge de naturvidenskabelige fag på de videregående uddannelser end nogensinde før. Det er godt. Det har Danmark brug for.
Men hvis danske skoleelever skal undervises af lærere der er kompetente i naturfagene, så skal flere lærerstuderende vælge at specialisere sig i fagene.
Så derfor vil jeg gerne kvittere for ATV’s konference, og jeres fokus på rekruttering af lærere til naturfagene. Undervisningen i naturfag skal varetages af lærere, der ved, at Ulige Numre og Hej Matematik er mere og andet end danske popbands.
Vi skal have en faglig stærk og attraktiv læreruddannelse. Det er også udgangspunktet for den nye læreruddannelse.
Det er ikke en hemmelighed, at læreruddannelsen altid har været udsat for en intens politisk interesse. Læreruddannelsen har måske haft den tvivlsomme ære at være Danmarks mest gennemregulerede uddannelse.
Kontrol og reguleringer har været devisen. Det er blevet ændret med reformen. Tillid og frihed er dagsordenen for den nye læreruddannelse. Der er tale om et paradigmeskifte i forhold til tidligere.
Fremfor en indholdsmæssig detailstyring af selve uddannelsesforløbet - bliver læreruddannelsen fremover styret efter kompetencemål i forhold til, hvad en lærer skal kunne.
Det centrale spørgsmål til den nyuddannede lærer vil nu være: Hvad kan du? Og ikke som tidligere: Hvad har du været igennem?
Vi har sat detailreguleringen uden for døren. For den nye lærerreform er i høj grad en tillidsreform. Med større frihed. Men det er ikke frihed til at være i fred. Der skal leveres resultater.
Det, som det handler om, er, at vi skal have dygtigere lærere ud i den anden ende. Den nye læreruddannelse vil stille højere krav til, hvad de studerende skal kunne.
Arbejdsbelastningen vil være større. De studerendes indsats vil blive målt med en grundigere bedømmelse og skærpede eksamenskrav.
Samtidig vil den nye læreruddannelse vil være opbygget af moduler, der leder hen mod eksamen i de forskellige kompetencemål, hvilket blandt andet skaber en bedre sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem.
Den nye læreruddannelse og naturfagene
Kompetencemålsstyring, modulisering og mere fleksibilitet i uddannelsen åbner for nye muligheder, som kan være med til at styrke naturfagene:
Da fagområderne ikke længere er fastlåst til ’linjefag’, kan man nu udnytte faglige overlap, således at man ikke skal igennem det samme fagstof to gange.
F.eks. gælder det for naturfagene natur/teknik, biologi, fysik/kemi og geografi, at de substantielt deler kompetenceområdet: naturfagsdidaktik.
Det betyder, at man kan samlæse på tværs af fagene. Og det betyder, at en studerende, som ønsker flere naturfag, ikke skal igennem samme fagfelt igen, men kan bruge de ’sparede’ ECTS point til andre ting - f.eks. at specialisere sig i faget.
En anden mulighed er at lave tværfaglige moduler, som krydser grænserne mellem to eller flere fag. F.eks. kan et modul koble geografi og samfundsfag, hvorved at modulet blev kvalificerende i forhold til to kompetencemål.
Dermed kan man nu udnytte faglige synergi, hvor de to fagområders tilgang beriger og perspektiverer hinanden.
En tredje mulighed er, at professionshøjskolerne kan udbyde moduler i fællesskab med f.eks. universiteterne. I den nye læreruddannelse bliver det lettere at samarbejde med universiteterne.
Og for mig er et tæt samarbejde mellem professionshøjskoler og universiteter helt centralt. Det er oplagt at samarbejde om naturfagsområdet med henblik på at udvikle nye tilbud, som kan øge rekrutteringen af unge til naturvidenskab.
Flere samarbejder af den slagt er som bekendt allerede i gang. Der er flere nye på vej. Og mål for samarbejde indgår jo også i udviklingskontrakterne for professionshøjskolerne.
Efteruddannelse og evidens
Jeg er glad for den nye læreruddannelse. Men en ting er de lærere, der bliver uddannet fremover. Vi skal selvfølgelig også se på det eksisterende lærerkorps.
Inden for natur/teknik gennemføres undervisningen i dag desværre ofte af lærere uden linjefag i natur/teknik. Det duer ikke.
Vi skylder både elever, forældre og lærere at tage undervisningen så alvorligt, at vi altid stiller med en lærer, der er ekspert i det fag, som er på skemaet.
Regeringens mål er, at lærerne skal have undervisningskompetence – svarende til linjefag – i de fag, de underviser i. Det gælder for alle fag – og på alle klassetrin.
Ambitionen er, at målsætningen om fuld kompetencedækning skal skrives ind i folkeskoleloven. Derfor skal efteruddannelse af lærere styrkes.
Og regeringen har således i perioden 2014 til 2020 afsat i alt 1 milliard kroner til styrket efteruddannelse af lærere og pædagoger i folkeskolen.
Vi har også styrket vidensopbygningen på professionshøjskolerne. På finanslovsforslaget er der samlet set afsat 323,1 mio. kr. årligt i 2014-2016 til styrkelse af udviklings- og evidensbasering af erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser.
Denne satsning understøtter ikke mindst den nye læreruddannelse – og en udvikling af naturfagsdidaktikken.
Det er helt afgørende, at læreruddannelsen hviler på den nyeste, evidensbaserede viden om, hvad der virker i folkeskolen.
Underviserne på læreruddannelsen skal langt mere systematisk basere undervisningen på praksisrelevant og evidensbaseret viden. Det skal ske gennem øget forskning i blandt andet pædagogik og didaktik.
Der skal uddannes ph.d.ere, der kan forske i, hvordan børn lærer noget – både generelt og i specifikke fag. Og der skal laves forskningsprojekter om folkeskolens praksis.
Professionshøjskolerne har et stort ansvar for fremtidens folkeskole. De skal både gennem grunduddannelsen, vidensopbygningen og efteruddannelse indtage en nøglerolle i at løfte folkeskolen i almindelighed og naturfag i særdeleshed.
Der skal både mere professionshøjskole ind i folkeskolen – og der skal mere folkeskole ind i professionshøjskolerne. For læringen går begge veje.
Respekt for lærerne
Selvom forårets konflikt har efterladt mange frustrerede, så er det vigtigt for mig at understrege, at regeringens politik baserer sig på respekt for lærerne.
Lærerne er den mest afgørende enkeltfaktor for elevernes udbytte af undervisningen.
Det er derfor vi med reformen får en mere udfordrende læreruddannelse, hvor der bliver stillet skrappere krav til dem, der vil være lærere.
Af samme grund er jeg overbevidst om at søgningen til læreruddannelsen vil stige igen de kommende år.
Og jeg er overbevidst om, at vi får en mere attraktiv og faglig stærkere uddannelse med større prestige.
Kompetente og engagerede lærere er den vigtigste forudsætning for, at vores børn bliver dygtige. Og danske skoleelever skal møde lærere, der er eksperter i det fag, der er på skoleskemaet. Også i naturfag.
Den nye læreruddannelse har givet professionshøjskolerne den strukturelle frihed, de har brug for til at kunne løfte naturfagsudfordringen.
Der sker en masse spændende udviklingsarbejde ude på læreruddannelserne, og der er et begyndende samarbejde med universiteterne og videnscentrerne.
Det glæder jeg mig til at se endnu mere udfoldet de kommende år.
Tak for ordet.