Det talte ord gælder.
God formiddag. Og tak til DANSK IT for invitationen til denne spændende konference.
Jeg er glad for, at der ikke er et spørgsmålstegn efter konferencens undertitel: på vej mod D-land. For det er ikke et spørgsmål, om Danmark bliver et D-land, men et spørgsmål om, hvor hurtigt vi bliver det, og om vi forstår at udnytte det.
Men hvad adskiller et D-land fra det I-land, vi jo har været tilfredse med at være? Hvordan adskiller det digitale samfund sig fra industrisamfundet?
Man vil have digitalkameraer og internet-fjernsyn. Der skal være wi-fi i skolerne. Og både det offentlige og private vil have sat strøm til blanketterne, så vi kan spare nogle penge.
Jo, der er masser af digitale fremskridt i et I-land.
I et D-land er der ingen, der snakker om digitalkameraer - for der er ingen der skænker det en tanke, at der kunne være andre slags.
Skolebørnene spørger ikke efter wi-fi, for hvordan skulle de kunne løse de opgaver, læreren giver dem, hvis de ikke var på nettet? Og den offentlige sektor er i gang med at modernisere sine velfærdsydelser, så de matcher den IT-parate befolknings forventninger til:
- hospital-at-home
- on-demand hjemmepleje
- og genoptræning via webcam i frokostpausen med fysioterapeuten.
Det er bedre service og med lavere omkostninger. Og vel at mærke i den rækkefølge.
I et I-land er man optagede af IT og de muligheder, det giver - ikke mindst for effektivisering gennem digitalisering.
Er vi i D-land?
Er vi der endnu? Ikke helt vel?
Når kun få procent af skolernes indkøb er digitale undervisningsmaterialer. Når få udvalgte patienter og plejekrævende ældre er med i "pilotforsøg" med telemedicin. Når manglende automatisering og digitalisering af vores erhvervsliv fremhæves af produktivitetskommissionen, som en væsentlig årsag til det produktivitetsmæssige efterslæb.
Så er vi stadig kun på kravlestadiet.Men vi har bedre forudsætninger end de fleste andre.
Vi har en IT-kompetent, IT-parat og købestærk befolkning. Vi har en offentlig sektor, som på mange fronter er langt fremme med det der "sætter strøm til". Vi har en privat sektor, hvor femøren endelig er faldet, og man nu er klar over, at man ikke skal vælge mellem kitler og kedeldragter. I dag forstår de fleste at uden kitler - ingen kedeldragter og viceversa. Vores chance er højteknologisk produktion og udvikling.
Potentiale og udfordringer
Danmark har et stort potentiale. Men vi har også store udfordringer.
Danmark har i de senere år mistet et stort antal jobs i den private sektor. Dels på grund af krisen. Dels på grund af tabt konkurrenceevne.
Den danske produktivitet er de seneste år steget langsommere, end i de lande, vi normalt sammenligner os med.
En dansk lønmodtager producerer mindre per time end f.eks. tyskere, svenskere og amerikanere. Det betyder, at vi bliver mindre konkurrencedygtige. Og det betyder mindre vækst og færre arbejdspladser.
Et af de steder, hvor der er lyspunkter er den digitale økonomi. Danmarks digitale økonomi er vokset i betydning år for år, og udgjorde i 2010 mere end 5,8 pocent af Danmarks samlede BNP.
Og for hvert job, der tabes i samfundet på grund af internettet og digitaliseringen, skabes der over to nye jobs. Samtidig øger digitalisering produktiviteten og innovationen.
En ny undersøgelse viser, at virksomheder, som har investeret meget i IT, har op til 12,4 procent større sandsynlighed for at være innovative, end virksomheder, der har investeret i IT - i mindre målestok. Og samtidig har de en højere produktivitet.
Danmark har potentiale til at blive en vækstorienteret digital økonomi. Men skal vi udnytte potentialet, så skal vi turde ville det. Og det kræver:
- Politisk vilje og handlekraft
- De rigtige kompetencer
- Og en offensiv innovationsstrategi.
Regeringen har viljen
Regeringen har den politiske vilje.
Vi har igangsat diskussionen om den digitale velfærd. 72 procent siger ja til telemedicin. 92 procent siger ja til fald-sensorer placeret i hjemmet.
Nu skal befolkningens vilje matches af en offentlig efterspørgsel efter løsninger.
Regeringen nedsatte tidligere på året et vækstteam for IKT og digital vækst. En fortsat udnyttelse af vores styrker inden for IT og digitalisering i den globale konkurrence kræver en særlig indsats.
Flere og bedre IT-kompetencer
Rammerne for de danske virksomheder skal være gode. Også for de virksomheder, der er involveret i den digitale økonomi.
Men det er samtidig helt afgørende, at der er kvalificeret arbejdskraft. Vi kan gennemføre nok så mange tiltag for at understøtte væksten, men hvis ikke vi kan levere den arbejdskraft, der er brug for, ja så flytter arbejdspladserne ud af landet.
Det fælles mål jeg gerne vil stille op er: at vi ikke må miste et job i Danmark, fordi de rette kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked. Derfor investerer regeringen også flere penge i uddannelse end nogen anden regering før os.
Uddannelse er et af de vigtigste indsatsområder for regeringen. Og ambitionerne er tårnhøje; vi ønsker at skabe den dygtigste generation nogensinde.
Veluddannede og kompetente medarbejdere er det stærkeste kort, danske virksomheder har på hånden.
Det gælder i den grad også de digitale kompetencer. For fremtiden er digital. Og hvis vi skal være med, så skal vi have stærke IT-kompetencer.
IT-branchen har vurderet, at manglen på kompetent arbejdskraft på IT-området er en af de største udfordringer for virksomhederne.
Ifølge Berlingske Tidende i dag mangler ca. hver fjerde IT-virksomhed mindst en medarbejder med de rette kvalifikationer. Der bør fokuseres på at skabe incitamenter til at få uddannet flere. Ligesom der er behov for at sikre et højt kvalitetsniveau i de videregående uddannelser, der uddanner dimittender til IT-erhverv.
Regeringen er i fuld gang. Og vi tænker i et sammenhængende perspektiv. Et centralt led i regeringens indsats for en fagligt stærkere folkeskole er, at IT i højere grad skal integreres i den daglige undervisning.
Og med reformen af læreruddannelsen er det sikret, at IT som pædagogisk redskab er indarbejdet i lærernes kompetencemål for alle fag.
På gymnasierne kører vi med et forsøgsfag, der hedder Informationsteknologi. Faget har fokus på at give eleverne udviklings- og skaberkompetencer inden for IT.
For danskere er måske nok verdensmestre i at være på Facebook, Instagram og bruge digitale redskaber i alle mulige sammenhænge.
Men det halter, når det gælder om at skabe gennem IT.
På de videregående uddannelser vil jeg også gerne fremhæve, at optaget på de videregående IT-uddannelser er mere end fordoblet siden 2004.
Når det er sagt, så kunne vi godt bruge nogle flere piger her. I modsætning til de videregående uddannelser generelt, er der en betydelig overvægt af mænd på IT-uddannelserne med en andel på over 70 procent.
Innovationsstrategi og det offentlige som ressource
Før jul præsenterede regeringen den første samlede nationale innovationsstrategi nogensinde.
Strategiens overordnede formål er at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner inden for viden og erhvervsliv omsættes til ny vækst og jobskabelse.
Og konkret sætter vi os tre overordnede målsætninger med innovationsstrategien:
- Vi vil have flere innovative virksomheder
- Vi vil have flere private investeringer i forskning og udvikling
- Vi vil have flere højtuddannede i private virksomheder.
På alle tre parametre – ligger vi relativt ringe, selvom vi kan måle os med de bedste i forhold til vores forskningsbudget.
Det er ikke godt nok, at vi i Danmark, som har prioriteret så mange ressourcer til forskning og udvikling, oplever, at vi alligevel har færre innovative virksomheder end andre lande. Det er ikke godt nok, at de store offentlige investeringer ikke i tiltrækker private investeringer i forskning i ligeså høj grad som i de andre lande. Og det er ikke godt nok, at vi ansætter så få højtuddannede i den private sektor.
Vi har kaldt innovationsstrategien for Løsningernes land, fordi vi vil have flere løsninger ud af den viden, vi er så gode til at skabe i Danmark.
Studerende fra alle uddannelsestyper skal blive bedre til at skabe løsninger på de problemer, som de møder i hverdagen. Også dem der normalt ville få et helt almindeligt arbejde på et hospital, i en folkeskole eller i en børnehave. Vi bliver nødt til at gøre tingene på en ny og anderledes måde. Ellers bliver vi bare liggende omkring gennemsnittet – eller overhalet af andre lande.
Innovationsstrategien tager udgangspunkt i de særlige danske styrker og potentialer. Med innovationsstrategien skal vi fokusere på at løse samfundsmæssige og globale udfordringer, der skal implementeres i stor skala.
Det kræver stærke klynger og innovationspartnerskaber. Og det kræver samarbejde mellem det offentlige og det private erhvervsliv.
For det er helt afgørende, at det offentlige bliver en ressource og ikke en belastning. Den offentlige sektor skal understøtte innovation – og ikke være en stopklods for det. Vi skal netop udnytte vores stærke offentlige sektor som motor for innovation.
Uddannelsessystemet, forskningen, velfærdsområdet, offentlige indkøb, love og regler kan gøre en afgørende forskel, når udfordringer skal vendes til løsninger. Og når potentialer skal vendes til nye arbejdspladser og vækst i det private erhvervsliv.
I et D-land er der D i alting
I et D-land er der D i alting - men det er ikke noget vi snakker om - det er en måde vi er på.
Det er ikke et spørgsmål, om Danmark bliver et D-land, men et spørgsmål om, hvor hurtigt vi bliver det, og om vi forstår at udnytte det.
Det kræver: vilje - det har vi bedre uddannelse - det får vi en offensiv innovationsstrategi - det skal I bidrage til, så vi bliver løsningernes land
Tak for ordet og fortsat god konference.