Det talte ord gælder.
Kære gæster, kære arrangører, kære borgmester, og ikke mindst, kære skolelærere og kære elever!
Tak for at jeg må give Danmarksudfordringen og skolekonkurrencen et par ord med på vejen.
Hvorfor en sådan konkurrence?
Danmarksudfordringen: Design to Improve Life.
Det lyder umiddelbart lidt abstrakt, og nogen kunne måske spørge, om den konkurrence ”overhovedet kan bruges til noget?” Det vil efter min mening være en fejlslutning at gøre. For vi står midt i en global omstilling.
Flere og flere rundt om i verden får uddannelse, bedre helbred, bedre liv. For de millioner af mennesker, der nu får nye muligheder, er det en god fortælling.
Men det skaber også udfordringer.
Det, at vi bliver flere og flere på kloden, og at der er en voksende middelklasse med et øget forbrug, skaber et stort pres på klodens miljø, naturressourcer og råvarer.
De globale udfordringer er omdrejningspunktet for regeringens innovationsstrategi. Hvordan kan Danmark udnytte vores kreativtiet, vores viden og vores gode uddannelsessystem til at finde løsninger på sådanne udfordringer, og samtidig give svar på, hvad vi skal leve af i fremtiden. Når vi skal skaffe nye jobs til at erstatte de jobs, som vi har mistet.
Derfor er ”design to improve life” en rigtig god overskrift for meget af det, der skal foregå.
Innovationsstrategien har vi af samme grund kaldt for ”Danmark, løsningernes land”
Vi er ikke de eneste, der arbejder med denne slags udfordringer. Det passer meget godt med den måde, man også i Europa samarbejder. Vi har i EU f.eks. opbygget, hvad nogen har kaldt verdens største forskningsprogram ud fra helt samme grundtanke.
Over 200 mia. kr. skal investeres i forskning og løsninger, der kan løse samfundsmæssige udfordringer inden for miljø, sundhed, fødevarer og sikkerhedsproblemer.
Lige fra den skala vi arbejder på her, hvor vi på grundskoleniveau forsøger at indlejre det i undervisningen til den store europæiske og globale skala, så handler det om at kombinere processer, der kombinerer vores viden og kreativitet til at skabe nye løsninger på de globale samfundsudfordringer.
Vi skal ikke alle være forskere
Nu taler jeg om forskning og innovation, og det er også noget af det, jeg er minister for. Men forstå mig ret, det handler ikke om, at vi skal have alle skolelever til at være forskere.
Det handler om, at vi skal udfordre den måde, vi tænker på, udfordre måden hvorpå vores skoleelever tænker på og få indlejret at tænke i globale udfordringer og løsninger, som en del af den måde vi agerer på i vores dagligdag.
Det kræver både viden og indsigt, men også at vi får formidlet den nye viden bredt ud i samfundet.
Det kræver, at man hele tiden tør udfordre de rammer og eksisterende opfattelser af, hvordan ting skal og bør være.
Der er det nok en velkendt sag, at det ofte er de yngre generationer, der er gode til at stille de utænkelige spørgsmål. Hvis man skal udvikle nye løsninger, så er det et rigtigt godt sted at starte med at turde stille originale spørgsmål.
De to præsenterede løsningsdesigns
Danmarksudfordringens tema i år er "klimaforandringer med for meget vand fra oven, fra neden og fra siden".
Der er præsenteret to løsningsdesigns i dag, som til fulde demonstrerer, at vi har potentiale til at tænke både nyt, uanset om det er drikkevand, spildevand eller klimatilpasning i forhold til regnvand.
Heroppe fra Helsingør Gymnasium har 1T udviklet ”VAPPEN”. Det er en app, som kan fortælle, hvordan man skal forholde sig ved skybrud og oversvømmelser.
Den kan give borgerne alle de nødvendige faktuelle informationer. Og den muliggør også en hurtigere og mere direkte kommunikation fra kommunen til hver enkelt, end f.eks. radio og tv vil kunne. Det vil klart være en fordel for enhver kommune og alle borgere, hvis der er skybrud, oversvømmelse eller problemer med drikkevandet.
Den anden løsning, der er præsenteret i dag af 1S fra Aarhus Katedralskole, er en ny flise: drænflisen.
Den er både hulrummet i midten og har små huller i overfladen. Tanken er at få den produceret i beton og lagt den ned i veje og underlag. Ved oversvømmelser eller skybrud vil vandet så kunne løbe ned og blive ledt bort.
Jeg forstår endda, at 1S mener, at drænflisen fremover kan sikre både infrastruktur og kloakering i Aarhus midtby.
Jeg bliver altid begejstret for smarte løsninger. Men som århusianer må jeg også tilføje, at noget, der kan sikre midtbyen, er jeg ikke bare glad, men rigtig, rigtig glad for!
Spørgsmålet om klimatilpasning arbejdes der aktivt med. Det gøres der i miljøministeriet og i alle landets kommuner. Det rummer en meget god illustration af det, vi vil med innovationsstrategien.
Det er åbenlyst, at selv om vi arbejder med at bekæmpe klimaforandringer, så er vi også nødt til at indstille os på, der kommer større vandmængder og andre typer vejrforhold, end vi har været vant til.
Vi må derfor tilpasse os, og det kan man gøre på mange måder. En måde at gribe det an på er at anvende milliarder på, hvad vi ved virker.
En anden måde at gribe det an på, vil være at se på, om vi i processen kan finde frem til nye måder at skabe løsninger på, som også kan anvendes andre steder, eksempelvis i nogle af verdens største byer.
Kan vi løse udfordringer på måder der hjælper vores borgere og kommuner på en måde, der samtidig kan hjælpe andre - også dem som ikke har samme vilkår for at gøre det, som vi kan.
Danmark og Kina - og innovation ind i undervisningen
De to eksempler viser, at vi kan noget herhjemme.
Men der er endnu et meget vigtigt aspekt ved Danmarksudfordringen. Det er ikke bare en konkurrence, der vil leve sit eget liv som tips og lotto.
Den har også det bredere mål at introducere lærere for nye innovative metoder, som kan få elever til at være kreative og engagerede. Både i deres arbejde i klasseværelset og i det omkringliggende samfund.
Før sommer var der en stor debat om det danske skolesystem efter nogle tv-udsendelser, hvor en 9Z fra Danmark skulle dyste med en kinesisk klasse.
Vi plejer at hævde, at børn fra Kina og den del af verden er mere flittige og slidsomme end danske skoleelever. Til gengæld, siger vi, er kinesernes skole ren udenadslære, og de tør ikke som os være kreative og nysgerrige.
Dysten med 9Z bekræftede ikke nødvendigvis disse gængse opfattelser. Omvendt var der nogle, der bagefter mente, at dysten var ulige, da kineserne efter sigende kom fra en eliteskole. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Sandheden om det danske og kinesiske skolesystem i almindelighed ligger nok et sted midt imellem.
Men det er helt sikkert, at vi skal have innovation, kreativitet og løsningsorienteret undervisning ind i måden vi lærer på. Derfor er det også afgørende, at vi ændrer på opfattelsen af, hvordan undervisningen tilrettelægges hos dem, der tilrettelægger den - helt fra folkeskolen og op til de videregående uddannelser.
Derfor er dette en god trædesten til at ændre måden, hvorpå vi uddanner vores børn og unge på hele vejen gennem uddannelsessystemet.
At turde fejle
Lad mig slutte med et sidste råd, som er vigtig at huske på.
Alle drømmer om succes, om at lykkes. Men mange har den misforståede opfattelse, at succes er det absolut modsatte af fiasko.
Vi skal blive bedre til at forstå, at succes og fiasko faktisk hænger tæt sammen.
For at få succes skal man tage fejl mange gange. Man skal lære af sine fejl. Man skal reflektere over sine fejl og først og fremmest turde at lave fejl.
Alle store tænkere, kunstnere, erhvervsfolk og andre ”successer” har også haft masser af fiaskoer. Verdenshistorien er brolagt med folk, man ikke troede havde talent og senere har refereret til på grund af deres opfindelse eller kunst.
Hvis man skal turde tænke nyt og løsningsorienteret, skal man også turde tage fejl og opleve fiaskoer.
Det kan godt være at nogle af de gode ideer, der udvikles her, viser sig ikke at kunne realiseres i praksis.
Det kan også være, at ideen viser sig slet ikke at være så god alligevel. Eller at den allerede er tænkt af andre. Alt det kan ske, men så skal man forsøge igen. Og igen!
Til alle konkurrencedeltagere fra folkeskoler, gymnasier og erhvervsskoler, der nu skal designe smarte løsninger på udfordringen ”for meget vand”, vil jeg derfor sige:
Bliv ved med at være kreative. Bliv ved med at være energiske. Bliv ved med at være ambitiøse. Og hav modet til at tage fejl!
Held og lykke! Jeg glæder mig til at se finalen og de bedste projekter i januar måned.
Og måske bliver nogle af deltagerne en gang nomineret til en stor INDEX Award som dem, der uddeles i aften og får global gennemslagskraft? Hvem ved?
Tak til INDEX, tak til sponsorer og bidragydere og tak for ordet.