Det talte ord gælder.
Tak for velkomsten og for invitationen til at tale her i dag.
Jeg har ikke meget forstand på sygeplejen, og jeg har heller ikke gået på sygeplejerskeuddannelsen. Men som så mange andre borgere har jeg haft masser af oplevelser med sundhedsvæsenet og de sundhedsprofessionelle.
For ikke så længe siden fik jeg mit andet barn, en lille søn. Der oplever man - som forældre i en omskiftelig tid - hvor vigtigt det er, at man møder et professionelt personale, der kender til situationen, og som kan indgyde den ro, der er også behov for i en sådan situation.
Derudover kender vi alle folk i mindre lykkelige situationer end førnævnte. Og vi ved hvor stor en betydning interaktionen med sundhedsprofessionelle kan have for helhedsoplevelsen af sundhedsvæsenet.
Derfor er det en enormt vigtig uddannelse, vi i dag skal diskutere.
En uddannelse er ikke statisk - slet ikke en velfærdsuddannelse som sygeplejerskeuddannelsen. Der bliver flere og flere ældre. Der udvikles flere og flere behandlingsmuligheder. Og der er mere og mere avanceret teknologi på sygehusene.
Det betyder, at sygeplejerskeuddannelsen også må udvikle og forny sig i takt med samfundets udvikling – og den virkelighed sygeplejerskerne skal agere i.
Derfor er det centrale spørgsmål også, om sygeplejerskeuddannelsen holder trit med udviklingen i dag? Og hvis uddannelsen var en patient – er der så grund til bekymring?
Jeg har været rundt og besøge flere af sygeplejerskeuddannelserne – og talt med både undervisere, ledere og studerende.
Jeg har prøvet at lægge venflon på en studerende på Campus Næstved. Det gik i øvrigt meget godt.
Jeg har forsøgt at genoplive en dukke med hjertestop på sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Det gik knap så godt.
Jeg har været med til at indvie Campus Silkeborg, hvor sygeplejerskeuddannelsen og læreruddannelsen er gået sammen i et tværfagligt bofællesskab.
Og jeg var også med til at indvie de flotte bygninger og faciliteter her på Campus Roskilde for seks måneder siden.
Min diagnose er, at hvis sygeplejerskeuddannelsen var en patient, så er der hverken brug for drop eller genoplivning. Vi har gode sygeplejerskeuddannelser i Danmark. Men godt kan naturligvis blive bedre. Og vi skal hele tiden arbejde på at udvikle og forbedre sygeplejerskeuddannelsen – ikke mindst koblingen mellem praksis og teori.
Det er også derfor, at vi mødes i dag, hvor formålet netop er at inspirere kliniske vejledere, uddannelsesansvarlige, undervisere, ledere og studerende til at udvikle kvaliteten i sygeplejerskeuddannelsen.
Teori, praksis og tværfaglighed
Når jeg taler med studerende på professionshøjskoler i almindelighed og også sygeplejestuderende, så er det i særlig grad koblingen mellem teori og praksis, som optager dem.
Hvordan sikrer vi, at det, de lærer på uddannelsen, forbereder dem bedst muligt til det virkelige liv, når de kommer ud på arbejdsmarkedet? Og hvordan får vi styrket den vekselvirkning mellem teori og praksis, der er så afgørende for et vellykket resultat?
Kvalitet af praktikken har også været i fokus for de øvrige velfærdsuddannelser, som vi har set på – og som vi vil se på fremadrettet.
Vi har for nylig været igennem en proces med læreruddannelsen, hvor institutionerne får langt friere rammer til at tilrettelægge uddannelsen. En af de ting, der blev besluttet fra centralt hold var, at der skal gives karakter ved bedømmelsen af praktikperioder og stilles krav om større praksisforankring af professionsbachelorprojektet.
Praktikperioden er ikke en pause, men en integreret del af læringen.
På sygeplejerskeuddannelserne udgør praktikken som bekendt næsten halvdelen af uddannelsen, så det er afgørende, at kvaliteten af den kliniske undervisning er høj og læringsudbyttet stort. Undervisningen på skolen skal naturligvis også være tæt koblet med praksis og de udfordringer, som de studerende kommer til at stå overfor, når de er færdige og får et arbejde.
Det er samtidig afgørende, at de studerende har gode muligheder for at arbejde på tværs med studerende fra andre uddannelser. Evnen til at samarbejde tværfagligt og at kommunikere godt med kolleger på tværs af sundhedsvæsnet blev netop fremhævet som en nøglekompetence i Danske Regioners uddannelsespolitiske oplæg sidste år.
I oplægget blev det påpeget, at tværfaglighed er afgørende, fordi patienterne kommer ind til specialiseret behandling og hurtigt ud igen til videre behandling og genoptræning i almen praksis og i kommunerne. Og fordi patienterne i mange tilfælde har flere forskellige sygdomme og ofte vil være i forløb, der involverer flere sektorer.
Alt det kræver samarbejde mellem personalet og mellem de specialiserede afdelinger på sygehuset.
Jeg er helt på linje med Danske Regioner.
Sygehusenes rolle i det samlede sundhedsvæsen er under forandring, og patientforløb går i stigende grad gå på tværs af sektorer. Derfor er det også vigtigt, at de studerende allerede under uddannelse har interaktion med de kolleger, som de vil have daglige samarbejdsflader med, når de kommer ud som medarbejder i sygehusvæsenet.
Tværfaglighed og tværprofessionelt samarbejde skaber derudover grobund for at kunne arbejde med innovation. Og jeg tror også, at sygeplejerskeuddannelsen kan blive bedre til at udnytte det store potentiale det er, at de studerende i den kliniske undervisning møder studerende med andre fagligheder.
Et godt eksempel på hvor vi for alvor stiller krav til dette tværfaglige møde, er den nye reform af førtidspension og det udspil, der er fremlagt på sygefraværsområdet. Her siger vi netop, at vi er nødt til at komme hele vejen rundt om problemstillingen og sørge for, at det er klienten eller patienten, der er i centrum.
Det kan ikke nytte noget, at vi med den ene hånd laver kommunal sagsbehandling i forhold til førtidspensionsforløbet, og så med den anden hånd igangsætter uafhængige forløb i sundhedssektoren.
Eller med andre ord – at den ene hånd ved ikke, hvad den anden laver.
Lad mig komme med et andet eksempel, som giver et rigtig godt billede af, hvordan det kan gøres i praksis.
På Sundhedsuddannelserne i Næstved har man i samarbejde med UC Sjælland, UC Lillebælt og Professionshøjskolen UCC udviklet et tværfagligt modul. Et valgmodul, hvor bioanalytikere, ergoterapeuter, fysioterapeuter og sygeplejersker arbejder sammen om at udvikle nye løsninger til sundhedssektoren.
Eksamensformen er også innovativ. I stedet for en klassisk eksamen, så skal de studerende som afslutning på modulet udarbejde en ansøgning eller en beskrivelse til en virksomhed, som de forestiller sig kunne tænke sig at gå ind i et samarbejde om netop deres innovationsprojekt.
Og endelig skal projektet præsenteres for et ekspertpanel, hvor også aftagerne er repræsenteret.
Et andet eksempel er her fra weekenden, hvor jeg besøgte Odense. UC Lillebælt havde sammen med Erhvervsakademi Lillebælt et 'InnoEvent' kørende over en uge.
Nærmere betegnet havde det nye universitetshospital i Odense stillet deres IT afdeling til rådighed for studerende, som så mødtes på tværs for at udvikle nye løsninger inden for en række temaer inden for IT i sundhedspersonalets hverdag.
Det var enormt inspirerende at se, hvordan Universitetshospitalet jo faktisk stillede ganske betragtelige ekspertressourcer til rådighed for de studerende. Og også hvordan nogle af de studerende, der primært arbejder med IT og medier på et erhvervsakademi, havde fornøjelse af at udvikle nye løsninger til sundhedssektoren i samarbejde med de sygeplejestuderende fra UC Lillebælt.
Dem, der løb af med sejren, havde udarbejdet et navigationssystem. En lille guide, man får hånden, når man kommer ind på hospitalet, hvorefter man så ved, hvor man er, og hvor man skal hen. Et rigtig godt eksempel på, at grupperne tog en teknologi, nogen forstod - og satte den sammen med problemer, nogen andre kendte. Og sammen fandt de så nye løsninger.
Og for lige at sætte prikken over i’et er resultatet af InnoEvent altid, at et eller to firmaer bliver startet på baggrund af disse studenterprojekter.
Mere af det.
Tværfaglighed og tværprofessionalisme skal styrkes både i den teoretiske og i den kliniske undervisning. Det er et fælles ansvar som både professionshøjskolerne og praktikstederne skal løfte – og gerne i et tæt samarbejde.
Og hvis I oplever, at der er barrierer i vores regelsæt, så hører jeg meget gerne fra jer.
Innovation og talent
Jeg er ikke i tvivl om, at både sygeplejerskestuderende og uddannede sygeplejersker besidder et enormt innovationspotentiale. Det var vist forresten også en sygeplejerske, der stod bag det produkt, der er grundlaget for en af Danmarks største virksomheder; Coloplast.
De studerendes kompetencer og talenter skal udnyttes. Der skal skabes en talentkultur, hvor dygtige og motiverede studerende skal have de bedste muligheder for at udfolde deres særlige potentiale.
Jeg tænker ikke på en gammeldags elitekultur, hvor vi skal have delt eleverne op i ”hvem er dygtige, og hvem er ikke så dygtige”. Det handler om, at når motivation og forudsætninger mødes, så finder man veje til at dyrke det til det yderste. At de studerende ikke mødes af lukkede døre, når ”det hele falder i hak”.
Derfor skal vi have skabt en talentkultur, hvor dem der har forudsætningerne, får de bedste muligheder for at udfylde deres potentiale. Der skal åbnes for, at studerende, som hurtigt kan gennemføre de obligatoriske dele af deres uddannelse, kan tage ekstra fag, praktikforløb og eksaminer inden for den normerede studietid.
Det kan også tænkes, at uddannelsesstederne – hvor de synes, at det er relevant – kan lave nogle særlige forløb, der afspejles på de studerendes eksamensbevis.
Det kunne også handle om – som man eksperimenterer med ovre på den anden side af gaden – at tilegne sig særlige sprogkompetencer.
Det er ikke kun innovation og sammenhængen på tværs, der skal styrkes. Professionsbachelorer med en sygeplejerskeuddannelse skal også have gode muligheder for videreuddannelse.
Regeringens redegørelse om øget sammenhæng i det
videregående uddannelsessystem fra foråret 2012 sætter netop fokus på at skabe sammenhæng mellem de forskellige uddannelsesniveauer.
Behovet for faglig supplering mellem en professionsbacheloruddannelse og en kandidatuddannelse skal minimeres mest muligt – og helst helt fjernes. Som et skridt på vejen har regeringen afskaffet deltagerbetalingen på suppleringsuddannelserne – som en midlertidig overgangsordning.
Vi skal have fjernet de ’blindgyder’ og unødvendige omveje, der er i uddannelsessystemet. Regerings ambition er grundlæggende, at en uddannelse altid skal kunne udgøre en trædesten i et videre uddannelsesforløb. Det gælder også for sygeplejerskeuddannelsen.
Gode uddannelser, der kan blive bedre
Sygeplejerskeuddannelsen er en af de helt store og vigtige professionsbacheloruddannelser for vores samfund – og vigtigheden bliver bestemt ikke mindre efterhånden som sundhedssystemet forandres og forventningerne vokser.
Så det er afgørende, at vi har fokus rettet mod kvalitet i uddannelsen, og sikrer, at nyuddannede sygeplejersker har de kompetencer, der efterspørges af aftagerne.
Jeg er derfor også glad for, at et af temaerne i dag handler om teknologi i sygeplejerskeuddannelsen. Og at I vil drøfte, hvordan der i uddannelserne kan arbejdes med at styrke de studerendes digitale kompetencer, som i sagens natur bliver en meget central del af deres arbejdsliv.
Den teknologiske udvikling i sundhedsvæsnet foregår med lysets hastighed. Og hvis vi skal udnytte - for eksempel det store potentiale i telemedicin - kræver det, at vi har et personale i sundhedsvæsnet, der er fortrolig med og har />kompetencer til at betjene det rette udstyr.
Teknologisk forståelse er et meget aktuelt emne, og temaet i dag falder fint sammen med, at regeringen er i gang med at støbe kuglerne til en digitaliseringsstrategi.
Diagnosen er god for de danske sygeplejerskeuddannelser. Der er ikke behov for genoplivning eller hjertemassage. Men det er afgørende, at sygeplejerskeuddannelsen udvikler og fornyr sig i takt med samfundets udvikling.
Det er gode uddannelser, der kan blive bedre. Derfor er konferencen i dag vigtig.
Tak for ordet.