Det talte ord gælder
Det handler om kvalitet og relevans
Godmorgen. Jeg håber, at I havde en rigtig interessant konferencedag i går. Og at dagen i dag også bliver
spændende.
Her i tirsdags var statsministeren og beskæftigelsesministeren i Paris til et møde med deres europæiske kolleger om ungdomsarbejdsløsheden i Europa. Formålet var at udveksle erfaringer om håndtering af ungearbejdsløshed.
Der er alt for mange unge - specielt i Sydeuropa - der har svært ved at få et arbejde. Og krisen er ikke gået udenom Danmark. Derfor har det også været regeringens prioritet fra dag 1 at komme gennem krisen.
Dagsorden har været reformer, der skal skabe vækst og nye arbejdspladser – og fremtidssikre Danmark. Og regeringen har også været reformivrige på uddannelsesområdet.
Vi har iværksat en stor reform af folkeskolen. Der er kommet et udspil til en reform af erhvervsuddannelserne. Og nu sætter vi fokus på de videregående uddannelser.
For to uger siden nedsatte regeringen således et udvalg, der skal komme med konkrete anbefalinger til forbedringer af kvaliteten og relevansen i de videregående uddannelser.
Det er et helt centralt initiativ i regeringens ambition om at få den dygtigste generation nogensinde. Udvalget hedder lidt tørt – men meget sigende – udvalget for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser.
Det er første gang, vi kalejdoskopisk kigger på alle videregående uddannelser under en hat og som et samlet hele.
Men hvorfor taler jeg om nye arbejdspladser, reformer og kvalitetsudvalg, når emnet i dag er internationalisering af uddannelserne på professionshøjskolerne?
Det er fordi, i min verden hænger kvalitet, relevans og internationalisering utrolig tæt sammen.
Det er kvalitet og relevans, når en dansk lærerstuderende på studieophold i New Zealand får indsigt i nye læringsmetoder - og kommer hjem og er med til at udvikle den danske folkeskole.
Det er kvalitet og relevans, når en dansk laborantstuderende er i praktik i en tysk virksomhed, lærer nye metoder til analyser af fødevarer, tilegner sig sproget og får kendskab til det tyske marked.
Og jeg nævner reformer, vækst og nye arbejdspladser, fordi det er regeringens klare ambition, at Danmark skal bruge de muligheder, globaliseringen tilbyder os.
Internationalisering løfter professionsuddannelserne. Det styrker de studerendes kompetencer, så de i endnu højere grad kan medvirke til at udvikle den offentlige sektor.
Og det styrker de studerendes kompetencer, så de kan bidrage til en privat sektor, som skal vækste, innovere og skabe nye arbejdspladser.
Ambitiøse mål bag handlingsplanen
Jeg synes, at der tidligere har været en tendens til, at når man talte om mobilitet og internationalisering af uddannelserne, så rettede man udelukkende blikket mod universiteterne.
Det er der blevet ændret på.
Både i forbindelse med reformen af pædagoguddannelsen og læreruddannelsen er der blevet skruet op for de internationale muligheder. Ikke mindst moduleringen af uddannelserne gør det lettere at sende de studerende på studieophold i udlandet.
Og regeringens handlingsplan for internationalisering: Øget indsigt gennem globalt udsyn – er også rettet mod alle de videregående uddannelser.
Planen for internationalisering er todelt.
Første del, der kom tilbage i juni, omhandlede primært den udadgående mobilitet, og arbejdet med at styrke internationale kompetencer blandt danske studerende.
I del 2, som vi arbejder med nu, vil omdrejningspunktet være, hvordan Danmark også i fremtiden kan tiltrække og fastholde de dygtigste internationale studerende.
Lad mig starte med del 1, som vi har præsenteret.
Jeg mener grundlæggende, at et internationalt forløb i studietiden – hvad enten det er som led i et praktikophold eller et undervisningsforløb – er uvurderlig for den enkeltes personlige udvikling og muligheder i livet.
Det handler om kvalitet. Det handler om kompetencer i sprog. Og det handler om kulturforståelse. Det er værdifuldt for den enkelte, og det er værdifuldt for hele samfundet.
Det er ikke kun private virksomheder, der efterspørger de kompetencer. Medarbejdere i offentlige institutioner skal også kunne agere med globalt udsyn og indsigt.
Handlingsplanen er bundet op på tre ambitiøse målsætninger:
For det første skal halvdelen af alle studerende skal været på studie- eller praktikophold i udlandet i 2020 – og der skal være et særligt fokus på de nye vækstlande.
I dag tager omkring 8 procent af de studerende på professionshøjskolerne på studieophold i udlandet. Vi har ikke det samlede tal for praktikophold, men det er mit indtryk, at det er flere der tager på praktikophold. Men stadig - der er langt op til hver anden studerende.
For det andet skal de internationale læringsmiljøer styrkes – og der skal skabes flere formelle uddannelsessamarbejder med udenlandske institutioner om fælles- eller dobbeltgrader.
Og endelig – med afsæt i det arbejde, der bliver gjort i sprogudvalget – så sætter vi fokus på, at de studerende skal blive langt bedre til fremmedsprog – især andre sprog end engelsk.
Jeg vil ikke opremse alle initiativerne i handlingsplanen. Men jeg vil gerne benytte lejligheden i dag til at fremhæve nogle enkelte af dem.
Balanceprincippet
Det fremgår af handlingsplanen, at det såkaldte balanceprincip skal ændres - altså kravet om, at der skal være balance i den ind- og udgående mobilitet af udvekslingsstuderende.
Princippet blev indført af den tidligere regering, og jeg har ikke været den store tilhænger af ordningen. Jeg har ønsket at lave modellen om, så den i højere grad tilskynder til at sende studerende ud. Og at den samtidig bliver mere fleksibel at operere med for institutionerne.
Vi har gennemført en høring og haft politiske drøftelser igennem nogen tid. Vi har måttet konstatere, at den model, vi har lagt frem, ikke har vakt stort gehør.
Selvom man ikke var glad for balanceprincippet, var man alligevel ikke så træt af det, at man ville af med det, eller hvordan man nu skal vende det.
Det var tiden ikke moden til, og derfor har vi i den politiske forligskreds drøftet en løsning, der imødekommer en række af de synspunker, der kom frem under høringen.
Vi er endnu ikke helt i mål med en endelig model, men der er enighed om, at vi bevarer de gældende tilskudsprincipper.
Det vil fortsat være sådan, at internationale udvekslingsstuderende udløser taxametertilskud svarende til den andel af danske studerende, der tager ud.
For professionshøjskolernes vedkommende vil udmeldingen om opgørelse af balancen med udgangen af 2015 fortsat være gældende.
Som sagt er vi ikke helt i mål endnu, så jeg kan ikke sige, hvad der sker efter 2016.
Vækstlande og uddannelser i udlandet
Jeg ved, at I har drøftet det internationale uddannelsesmarked på konferencen.
Det er et spændende område i en rivende udvikling. Det globale marked for uddannelse er i kraftig vækst. Og Danmark har meget at byde på her.
I dag er reglerne for at udbyde fælles uddannelser med en udenlandsk partner og reglerne for udbud af hele uddannelser i udlandet forskellige for universiteterne og professionshøjskolerne. Reglerne skal harmoniseres og optimeres.
Flere professionshøjskoler har længe været aktive på området og lavet aftaler om fælles uddannelsesforløb med partnere rundt om i verden.
De aktiviteter vil jeg gerne være med til at fremme. Og jeg vil gå i dialog med institutionerne om, hvordan der kan skabes de rette rammer for udbud af uddannelser i udlandet.
I den sammenhæng vil jeg også gerne kvittere for, at samarbejde med vækstlande også er på programmet her på konferencen. Samarbejde med vækstlande er ikke mindst aktuelt for professionshøjskolerne, da viden inden for f.eks. velfærdsydelser er efterspurgt i de nye vækstlande.
Samarbejdet med vækstlandene skal styrkes gennem de danske innovationscentre.
Innovationscentre, som vi har udvidet omfanget af, kan f.eks. hjælpe til i forbindelse med indgåelse af partnerskabsaftaler mellem danske uddannelsesinstitutioner og udenlandske institutioner.
Og vi har netop fordoblet vi antallet af innovationscentre med åbningen af tre nye centre i henholdsvis Brasilien, Indien, Sydkorea. I forvejen er der danske centre i Shanghai, München og Silicon Valley.
Handlingsplan del 2
Som jeg nævnte i starten er vi i fuld gang med at udarbejde handlingsplanens del 2. Lad mig sige et par ord om den.
Handlingsplanen del 2 skal ses i sammenhæng med regeringens arbejde med en reform, der skal styrke rekrutteringen af international arbejdskraft til Danmark.
Det skal være lettere for Danmarks virksomheder og uddannelsesinstitutioner at rekruttere international arbejdskraft.
Vi er gode til at tiltrække internationale studerende til Danmark. Men vi er ikke så gode til at fastholde dem i Danmark efterfølgende. Tre år efter dimission er lidt under halvdelen tilbage.
Det betyder at samtidig med at erhvervslivet efterspørger højtkvalificeret arbejdskraft. Og samtidig med, at vi forsøger at rekruttere højtuddannede udlændinge via f.eks. greencard-ordninger. Ja, så mister vi tusindvis af dygtige unge mennesker, der har tilbragt adskillige år i Danmark, mens vi går over åen efter vand, for at se om vi kan rekruttere endnu flere dygtige studerende, der endnu ikke har været i Danmark.
Det skal ændres. Vi skal blive bedre til at fastholde og integrere højtkvalificerede udenlandske studerende.
Og lad mig slå det fast med det samme: En højtuddannet indvandrer i beskæftigelse tager ikke job fra en dansker. Han eller hun skaber nye job præcis som en gennemsnitlig højtuddannet dansker i arbejde.
Det gavner Danmark at tiltrække internationale studerende. Også på bundlinjen.
Derfor er det også frustrerende, at der i den seneste tid på den politiske scene har været en del debat om det, som bliver kaldt ”velfærdsturisme”. Jeg synes, at det er et yderst uheldigt udtryk. Og man rammer helt ved siden af. Ikke mindst på uddannelsesområdet.
Det eneste ”velfærdsturisme”, der er over de udenlandske studerende i Danmark, er, at de bidrager til den danske velfærd.
Internationalisering integreret i uddannelserne
En ting er regeringens handlingsplan for internationalisering. Noget andet er initiativerne fra EU.
Jeg har med vilje ikke berørt det nye Erasmus+, da jeg ved, at det er næste punkt på programmet.
Men jeg vil benytte lejligheden og reklamere for lanceringskonferencen for Erasmus+, som vi afholder sammen med Undervisningsministeriet den 9. december i DGI-byen.
Med et samlet budget på godt 14 milliarder euro får Erasmus+ stor betydning for internationalisering af uddannelserne i Europa og i Danmark.
Erasmus er den væsentligste kilde til finansiering af mobilitet i Danmark – så vi skal blive endnu bedre til at tiltrække disse midler.
Internationalisering løfter uddannelserne. Og det er ikke et spørgsmål om at have et internationalt element i tillæg til den ordinære uddannelse. Internationalisering er ikke en appendiks - det skal være en integreret del af uddannelserne.
Derfor handler internationalisering i sidste ende også om kvalitet og relevans.
Det handler om, hvordan vi får endnu dygtigere dimittender, der kan udvikle vores offentlige sektor.
Og det handler om, hvordan vi får endnu dygtigere dimittender, der kan skabe vækst og fornyelse og nye arbejdspladser.
Tak for ordet og fortsat god konference.