Det talte ord gælder.
Champagne og accessories
Tak fordi jeg måtte komme igen i år til ”Årsbrunch” – som man vel nu godt kan kalde en tradition her på Designskolen.
Lad mig sige det med det samme: Der er en ekstra god grund til at lade champagnepropperne springe her fra morgenstunden.
Det er måske kendt for de fleste nu - om ikke andet så de - der læser Jyske Vestkysten.
Men nu er det officielt; Designskolens ansøgning om at oprette en uddannelseslinje inden for accessories er godkendt.
Baggrunden er, at skolen i en årrække har samarbejdet med førende virksomheder som ECCO og Swarovski, og opbygget et stærkt fagligt miljø inden for accessories. Senest er der indledt et samarbejde Kopenhagen Fur.
Og nu er der udviklet en uddannelseslinje målrettet de dele af modebranchen, som vurderes at have et stort eksport- og vækstpotentiale.
Uddannelsen understøttes af Vækstteam for de kreative erhverv – design, som regeringen nedsatte sidste år.
Væksttemaet anbefaler netop yderligere samarbejde mellem sektoren og uddannelsesinstitutionen. Og peger på Danmarks stærke internationale positioner inden for områderne mode og beklædning - særligt inden for pelsartikler.
Så på forslaget til finansloven for 2014 er der fundet midler til at øge antallet af uddannelsespladser på skolen. Konkret bliver det med 12 pr. optag således, at der kan tilbydes en specialisering inden for accessories.
Optaget på bacheloruddannelsen forventes at starte september 2014. Og fra 2017 vil skolen ligeledes tilbyde specialiseringen på kandidatniveau.
Skal vi ikke skåle på det? Skål!
Forskning og det nye bacon
Men det er ikke den eneste måde, vi har styrket de kunstneriske uddannelser på.
I finansloven for 2013 blev der afsat 36 mio. kr. over 3 år til forskning bl.a. i arkitektur og design samt kunstnerisk udviklingsvirksomhed. På den måde blev de kunstneriske uddannelser en del af forskningens finanslov. Ambitionen er at styrke forskningen ude på institutionerne og at sikre, at forskningsmiljøerne rodfæstes.
Vi har valgt at lægge alle midlerne ud til institutionerne. Det giver jer frihed til at prioritere og indgå i relevante forskningssamarbejder med andre institutioner og erhvervslivet, der hvor det giver mest mening. Og der, hvor I får mest forskning ud af pengene.
Men der må selvfølgelig meget gerne ske mere. Jeg kan derfor godt se ideen i oprettelsen af en promillefond til forskning og udvikling, hvor branchen betaler et par øre for hvert solgt stykke tøj, som Elsebeth foreslog i en artikel i Politiken for to uger siden. Om det bliver den model kan jeg jo ikke sige.
Men det er et faktum, at vi er blandt de bedste lande i OECD – vi er i top 5 - når det kommer til, hvor mange penge vi investerer i offentligt finansieret forskning. Men også, at vi ikke er i top 5, når det handler om, hvor meget vi fra privat side investerer i forskning.
Derfor er det et erklæret mål fra regeringens side, at vi vil skabe de vilkår, der skal til for, at de private investeringer i forskning også placerer os i top 5 – og hvilket vil betyde et markant løft af forskning i Danmark.
Jeg kunne også godt lide den ambitiøse overskrift: Dansk mode skal være det 21. århundredes bacon! For henvisningen til den danske fødevareindustri er ikke ramt ved siden af.
Det er netop forskning og udvikling, der har betydet, at fødevaresektoren er blevet klogere på sig selv – og i dag kan konkurrere på et globalt marked med en benhård konkurrence.
Design har også et stort potentiale. Og det er afgjort relevant at udforske og få større indsigt i.
Flot optag og ambitiøse internationale tiltag
Jeg ved ikke, om det er udsigten til at blive en del af Danmarks største eksporteventyr siden baconen – men igen i år er Designskolen utrolig ombejlet af de unge.
Skolen er blandt de mest populære videregående uddannelser i Danmark målt på antallet af ansøgere pr. studieplads.
Det er et nåleøje at komme ind her i Kolding. Det kræver talent. Og jeg ved, at I gerne vil udvide og optage flere.
Og nu er der i hvert fald blevet godkendt en ny uddannelseslinje.
Jeg vil også gerne rose for jeres ambitiøse internationale tiltag. Både med jeres outposts i Ghana og Shanghai. Og med jeres ambitioner om at alle de studerende på skolen skal opnå mindst 15 ECTS point uden for Danmarks grænser.
Det er helt i tråd med de ambitioner, jeg på regeringens vegne har knæsat i internationaliseringshandlingsplanen, hvor visionen er, at halvdelen af alle studerende på de videregående uddannelser i 2020 har et internationalt element i deres uddannelse.
Internationalt udsyn styrker ikke kun sprog og kulturelle kompetencer. Det giver også indsigt i andre måder at gøre tingene på. Det giver nye vinkler og ny inspiration. Internationale erfaringer løfter også innovationskapaciteten i uddannelserne.
Kvalitet og relevans
Jeg vil også meget gerne kvittere for temaet I har lagt ned over årsmødet: Designs rolle i fremtiden og erhvervets krav til uddannelserne.
Netop temaet omkring de studerendes relation til deres fremtidige arbejdsgivere er et tema, der optager mig meget.
Før sommerferien satte jeg mig følgende mål for hele den videregående uddannelsessektor: Vi vil ikke miste ét job i Danmark, fordi vi ikke havde nogen med de rette kvalifikationer til at løse opgaven.
Vi skal ikke stikke nogen blår i øjnene – der kommer også til at ske en fordeling af arbejdspladser globalt, og derfor være grunde til at nogen flytter ud, mens andre flytter ind.
Men vi må aldrig komme i den situation, at en arbejdsplads ikke blev oprettet eller beholdt i Danmark, fordi ingen i landet kunne løfte opgaven eller havde kvalifikationerne i orden.
Jeg synes, at vi i uddannelsessektoren i Danmark - i for lang tid - har veget bort fra diskussionen om kvalitet. Vi har sat et kunstigt skel op mellem den indre kvalitet – det vi kalder faglighed i det daglige – og den ydre kvalitet – det der handler om arbejdsgiverne, og som vi har valgt at kalde relevans.
Og jeg har bare til gode endnu at møde en eneste virksomhed eller arbejdsgiver, som ikke mener, at det der er relevant er, at dem der kommer ud fra studierne har en dyb faglighed.
Og derfor er det et kunstigt skel, som måske nogen gange er blevet sat op for at slippe for at invitere virkeligheden ind i diskussionen om kvaliteten af vores uddannelser.
Og derfor er det afgørende, at vi – mens der bliver flere, der får en videregående uddannelse - bliver dygtigere til at udfordre os selv på, hvordan vi så gør det.
Vi skal ikke bare fokusere på sidste eksamen – vi skal i høj grad også fokusere på det første job. Og her er mit indtryk, at designskolen Kolding er kommet lidt udbrud.
Jeg fornemmer, at erhvervspartnerne bliver flere og flere, og de kommer med helt ind i undervisningslokalet. Virkeligheden bliver en del af den måde, man lærer på – det vender jeg tilbage til.
Jeg tror, alle her deler opfattelsen af, at design kan spille en afgørende rolle for flere virksomheder og flere udviklingsprojekter end tilfældet er i dag.
Men det skal ikke være for designerens eller for designuddannelsens skyld. Det skal være for virksomhedernes og for samfundets skyld.
Og det er derfor, at det er afgørende, at vi kan sætte en ambition om at øge kvaliteten, få en højere faglighed, et øget udsyn og en større tværfaglighed ind i vores kreative uddannelser. Det er store krav at stille.
Men jeg synes, at der er en tendens til, at vores diskussioner bliver lidt stereotype på dette område: Danmarks fremtid er enten kitler eller kedeldragter; design eller produktion. Men sandheden er, at de er hinandens forudsætninger.
Og derfor er det også afgørende at vi også – når vi uddanner folk –sikrer os, at de mødes på tværs af uddannelsesgrene og lærer med hinanden.
Innovation, design og velfærd
Vi kan ikke vente på, at væksten vender tilbage til Danmark. Der er meget politisk fokus på, hvad vi skal gøre nu og her for midlertidigt at understøtte, at vi er i en lavkonjunktur.
Men det der er interessant er, hvordan vi skaber grundlag for varig vækst – og der bliver det helt afgørende, at vi får nye ideer til at løse nogle af de problemer, der plager ikke bare Danmark men resten af verden.
Og Danmark har brug for gode idéer. For vi skal leve af dem. Og vi skal være bedre til gå fra idé til virkelighed. For det er den evne; Innovationen, der skaber udvikling, og nye arbejdspladser, vækst og velstand.
Ambitionen med regeringens innovationsstrategi, der blev lanceret i december sidste år, er at sikre, at flere af Danmarks styrkepositioner omsættes til ny vækst og jobskabelse.
Samtidig skal strategien bidrage til mere målrettede innovative løsninger på globale samfundsudfordringer. Og ingen innovation uden designtænkning.
Jeg vil gerne kvittere for den række af forskellige tiltag, som Designskolen har taget initiativ til i den sammenhæng.
Fx. inden for bæredygtig mode og bæredygtig tekstilproduktion. Og ikke mindst jeres arbejde med at forsøge at designe en struktur, der gør det attraktivt at skifte benzinslugeren ud med en elbil.
Innovation er i høj grad også relevant for udviklingen af vores velfærd. For fremtidens velfærd er udsat for et krydspres.
På den ene side er der øgede forventninger til velfærden. Vi stiller større krav til skoler, sygehuse og forventer bedre pleje og behandling af ældre.
På den anden side er der krav om, at den offentlige sektor skal effektiviseres. Mest mulig service for færrest skattekroner.
Det er en forudsætning for vores fortsatte velfærd, at den udvikles, gentænkes og nytænkes.
Det er mennesker, der er innovative. Derfor skal der mere innovation ind i uddannelserne. Det handler om at lære gennem innovation. For man lærer innovation ved at udvikle ideer, ved at forsøge at udføre idéer, fejle og reflektere over læringen. Det involverer handling og praksis - hånd i hånd med det teoretiske.
I har markeret jeg med et tæt og forpligtende samarbejde med erhvervslivet i regionen. Og de studerende er med.
Der er flere spændende projekter. Ikke mindst på sundhedsområdet. Skolen er fx. i samarbejde med brugerne med til at udvikle velfærdsteknologier til regionens sygehuse, blandt andet i forbindelse med håndtering af medicin.
I et andet projekt forsøger man at give demensramte større livskvalitet ved at udvikle teknologiske hjælpemidler, der gør hverdagen lettere.
Og i et tredje projekt, hvor man blandt andet samarbejder med Syddansk Universitet, forsøger man at udvikle velfærdsløsninger på kronikerområdet.
Design og designere gør en forskel – også når det handler om at være en del af velfærdssamfundets fornyelse.
Jeg vil i sammenhæng med regeringens innovationsstrategi gerne takke Skolen for bidraget til INNO+.
INNO+ er et vigtig led i arbejdet med innovationsstrategien. INNO+ bliver et katalog, der udpeger særlige vigtige innovationsområder for Danmark, der kan understøtte øget eksport, vækst og beskæftigelse.
Og her har I gjort en meget ihærdig indsats for at gøre os opmærksom på vigtigheden af brugerdreven innovation. Og at design har en stor styrke både som produkt, proces og innovationsmetode.
Design gør en forskel
Ja, nye tanker og idéer opstår ikke i vakuum. Og det hjælper at være tæt på – tæt på erhvervene og tæt på brugerne.
Og ved en årsfest – uanset på hvilket tidspunkt af døgnet man holder den – må vi kigge både bagud og fremad.
Og derfor vil jeg afslutte med to konkrete budskaber: For det første; der er ingen tvivl om, at design gør en forskel. Også i udviklingen af vores fremtidige velfærd.
Men det kræver en stædig ambition om, at vi øger kvaliteten af vores uddannelser i tæt samarbejde med den virkelighed, som venter de studerende efter endt eksamen.
Og det er nøgleordet for den kommende politiske sæsons arbejde på dette område – hvordan kan vi øge kvaliteten på de videregående uddannelser.
For det andet; hårdt, fokuseret og vedvarende arbejde betaler sig. Det er godkendelsen af den nye uddannelseslinje inden for accessories et bevis på!
Så endnu engang tillykke! Og tak for ordet.