Det talte ord gælder.
63.525 nye studerende
Tak for ordet.
Og tak for invitationen til dagens spændende og aktuelle konference.
Lad mig starte med at gå en måneds tid tilbage. Tirsdag den 30. juli fik 63.525 unge besked om, at de har fået plads ved enten et universitet, en professionshøjskole, et erhvervsakademi eller ved en af landets kunstneriske eller maritime uddannelser.
Det er fire procent flere end i 2012. Og her blev der vel og mærke også slået rekord. Det er det største optag nogensinde.
Og der er dermed taget endnu et stort skridt på vejen mod at nå regeringens ambition om, at mindst 60 procent af en ungdomsårgang i 2020 skal fuldføre en videregående uddannelse.
Regeringen prioriterer og investerer i uddannelsessektoren. Derfor bliver de ekstra studiepladser og stigende SU-udgifter også finansieret krone for krone.
Senest har vi med finanslovsforslaget for 2014 afsat ekstra 2,5 milliarder kroner til at sikre kvaliteten på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne og universiteterne og til, at flere kan modtage SU.
Jeg er naturligvis glad for det rekordhøje optag. De titusinder af nye studerende kan se frem til nogle spændende og udviklende år. En uddannelse, der giver flere muligheder i livet. Og en langt bedre chance for på sigt at bide sig fast på arbejdsmarkedet og skabe vækst og nye jobs.
Boligmarkedet for de studerende
For regeringen er det helt afgørende, at de unge bliver den bedst uddannede generation nogensinde.
Men rekordoptaget giver også ekstra udfordringer. Det kan mærkes – på uddannelsesinstitutionerne, i uddannelsesbyerne og ikke mindst på boligmarkedet.
Vi har alle hørt om studerende, der står opskrevet på alenlange ventelister til kollegier og ungdomsboliger. Om tårnhøje huslejer for bittesmå værelser. Og om unge der må sove på sofaer hos venner og bekendte – i hvert tilfælde i starten af deres studietid.
Det er ikke en ny problemstilling. Det er en udfordring, som vi kender fra tidligere studiestarter. Der er betydelige flaskehalsproblemer, når så mange unge starter på en uddannelse. Heldigvis så har de fleste studerende fundet sig en bolig af mere varig karakter efter nogle måneder.
Men det er samtidig klart, at boligmarkedet for de studerende er mere presset med de rekordhøje optag de senere år. Og det tager længere og længere tid, inden de unge får fast tag over hovedet. Ikke mindst her i København. Det er et reelt problem.
For der er en sammenhæng mellem et godt studieliv og en stabil boligsituation. Rammerne om studielivet og boligforhold spiller naturligvis en stor rolle for den enkelte studerende.
Uro omkring boligen påvirker ens studie på kvaliteten og gennemførelsestiden. Og det risikerer samtidig at ramme socialt skævt, fordi studerende uden netværk ofte har sværere ved at få en bolig.
Det gælder også for f.eks. internationale studerende, der står i en ekstra vanskelig situation, fordi de ikke har samme kontakter eller måske fordi de ikke har haft muligheder for at lede efter en bolig inden studiestart. Initiativer fra regeringen
Det er vigtigt, at rammerne om et godt studieliv er i orden. Og man skal som studerende have et passende sted at bo.
Det ville være herligt, hvis der fandtes et enkelt tiltag, der kunne løse problemerne, men lad det være sagt med det samme: der er ingen snuptagsløsninger. Men regeringen har iværksat flere tiltag for at understøtte etableringen af nye ungdomsboliger.
Som by- og boligministeren tidligere nævnte, så er den kommunale grundkapital nedsat frem til udgangen af 2016. Det betyder, at det er billigere for kommunerne at opføre nye boliger og dermed sikre et passende udbud i forhold til kommunens befolkningssammensætning.
Og jeg vil også gerne ligesom Carsten kvittere for, at man i Roskilde, Odense, Aarhus og Aalborg har forskellige former for ungdomsboliggarantier til de uddannelsessøgende. Samt for de mange andre initiativer, der er sat i værk rundt omkring for at afbøde boligmanglen.
Regeringen støtter også de studerendes mobilitet med knap 270 mio. kr. på det netop fremsatte finanslovsforslag - ved at give de studerende på de videregående uddannelser rabat på offentlig transport.
Det giver kommunerne uden for de største byer en platform for at fastholde uddannelsessøgende, uanset at ikke alle uddannelser kan udbydes i alle lokalområder.
Det er overordnet kommunernes ansvar at tilvejebringe tilstrækkeligt med boliger til såvel danske som internationale studerende. Det er ikke nogen enkel opgave.
Opgaven løses bedst ved, at kommuner, uddannelsesinstitutioner og boligorganisationer går sammen om at løse udfordringerne.
Derfor har regeringen – som Carsten også nævner – udgivet en vejledningspjece med information om, hvad de forskellige aktører hver især kan gøre for at løse udfordringen. Det skal være med til at skabe et oplyst grundlag at arbejde videre fra.
Og vi vil fra regeringens side naturligvis holde øje med udviklingen og kontinuerligt se på, om der kan skabes bedre rammer for arbejdet.
Et konkurrenceparameter for uddannelserne
Udfordringen med boliger til de studerende er et fælles ansvar.
Og uddannelsesinstitutionerne har naturligvis også en vigtig rolle. De skal understøtte stærke studie- og forskningsmiljøer. Og det gøres blandt andet ved hjælp af moderne forsknings- og undervisningsfaciliteter. Men i stigende grad også ved et øget samspil med det omkringliggende samfund.
I 2010 fik universiteterne med Campusloven større frihed og fleksibilitet i den fysiske planlægning, der skal til for at skabe campusområder.
Ambitionen er at skabe campusområder, hvor der kan forskes og tænkes døgnet rundt, hvor innovation og erhvervsliv arbejder dør om dør, hvor forskere og studerende også kan bo, og hvor universitet og by mødes. Desværre er der endnu ikke nogle universitetsnære ungdomsboliger på tegnebrættet i et væsentligt omfang.
Universiteterne har givet den tilbagemelding, at det er svært at finde den eksterne finansiering, som også indgår i den samlede finansiering af denne boligtype. Det er ærgerligt, og det er en udfordring, som er værd at arbejde med i det fremadrettede.
Jeg er af den helt klare opfattelse, at gode campus- og studiemiljøer vil kunne bidrage til kvaliteten i uddannelserne og forskningen. Gode fysiske arbejdsvilkår er grundlæggende for et godt studiemiljø.
Det er også i uddannelsesinstitutionernes interesse, at de studerende indgår i et miljø under og efter studietid, som kan være med til at fastholde dem på studiet og bidrage til øget gennemførsel.
Når det gælder formidling af boliger, så er det mit indtryk, at flere uddannelsesinstitutioner gør et stort arbejde for at formidle boliger. Ikke mindst til de studerende på international udveksling, hvor institutionerne jo har en særlig forpligtigelse.
Jeg tror også, at flere uddannelsesinstitutioner er begyndt at se studieboliger som et vigtigt konkurrenceparameter i forhold til at tiltrække de dygtigste studerende – både fra Danmark og udlandet.
Og jeg håber, at flere universiteter begynder at overveje, hvordan de kan tænke mere helhedsorienteret i forbindelse med udviklingen af deres campus – også når det gælder boliger for studerende.
Der er gode eksempler fra andre lande. Ikke mindst i USA er der en lang tradition for at skabe rammerne om et dynamisk studiemiljø med plads til både uddannelse, forskning og boliger.
Her er Yale og Kansas State University. Begge eksempler på, hvor studerende bor dør om dør, og hvor der er tæt sammenhæng mellem studier, forskning og boliger.
Vi bygger rigtig meget og er gået i gang med en proces, hvor vi skifter fra øl til uddannelse: Carlsberg, som vi tog første spadestik til for nyligt, bliver til UCC. Nyt uddannelsescampus på mere end 55.000 kvadratmeter i det nye bykvarter, Carlsberg Byen.
10.000 studerende og medarbejdere får deres daglige gang i Carlsbergbyen, hvor der også vil være boliger. Der bygges en hel ny bydel, som er drevet af en uddannelsesinstitution, der bygger nyt. Der kommer et interessant samarbejde med kommunen om, hvordan campustankegangen kan udnyttes.
Det er ikke eneste eksempel på, hvor man går fra øl til uddannelse. CERES til VIA. Der bliver plads til både natur, byliv og studieliv på den gamle CERES grund i Aarhus. Og så er der nye start-up virksomheder i den nye start-up by, der hører til i de gamle administrationsbygninger. Der bliver både boliger og erhverv. Byggeriet skal stå færdigt i 2015
Alle parter skal bidrage
Udfordringer med at skaffe alle studerende en god bolig er ikke noget, vi kan klare fra den ene dag til den anden. Men det er afgørende, at alle parter bidrager til at sikre en god studiestart for de mange nye studerende.
Opgaven med at sikre boliger til det stigende antal studerende på de videregående uddannelser løses i et samspil mellem en række aktører.
Derfor vil jeg også gerne kvittere arrangørerne for at stable konferencen i dag på benene.
Vi skal glæde os over, at så mange unge vil tage en videregående uddannelse. Og vi skal arbejde for, at alle har mulighed for en passende bolig.
Gode rammer og et godt studiemiljø bidrager til kvalitet i uddannelserne.
Tak for ordet.