Det talte ord gælder.
Kære rektor, forskere og studerende.
Velkommen til Polarforskerdag 2012. Velkommen til en dag med kvalificerede indlæg om konsekvenserne af råstofudvinding i Arktis. Velkommen til en dag med fokus på arktisk forskning.
For nogle år siden var jeg med Folketinget på tur til Grønland, hvor vi besøgte Københavns Universitets arktiske center på Diskoøen. Her fik jeg lejlighed til at snakke med en ph.d.-studerende, Outi Maria Tervo, som forskede i grønlandshvalernes sang. Den sang, de bruger til at tiltrække en mage.
Da hun for et års tid siden forsvarede hun sin ph.d., kunne hun præsentere nogle interessante resultater: Nemlig, at grønlandshvaler som de eneste bardehvaler kan synge to sange samtidig, og at de skifter sang hvert år eneste år. Jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke vidste noget om grønlandshvalers sang, før jeg mødte Outi.
Og hvis man et øjeblik ser bort fra den forsamling, der er samlet her i dag, er det ikke almindeligt at have stor viden om Grønland og den arktiske region. Selvom Grønland længe har været nært knyttet til Danmark, er kendskabet til Grønland og de grønlandske egne begrænset.
Men det vil ændre sig. Det er ved at ændre sig. For gennem de seneste 10 år er der sket en omfattende udvikling i den arktiske region, der har fået hele verdens opmærksomhed.
Vi har alle sammen set billeder af, hvordan isen smelter mange steder i Arktis. Hvor der før var is og sne, er der nu åbnet hav og synlige klipper. Naturens kræfter er store og voldsomme.
I isfjorden ved Ilulissat for eksempel sender den nordlige halvkugles mest produktive isbræ, Sermeq Kujalleq, det ene ishøjhus og istankskib ud i vandet efter det andet. Isbjergene kan måle helt op til to kvadratkilometer, og hver dag sender bræen mange tons tunge isfjelde ud i fjorden.
Og i løbet af få år har bræen trukket sig adskillige kilometer tilbage. Så sent som i sidste uge målte Julienne Stroeve, som er forsker ved det amerikanske National Snow and Ice Data Centre, en rekord lav udbredelse af havis i forhold til gennemsnittet de sidste 30 år.
Udfordringer og muligheder
De ændrede klimatiske forhold har gjort Arktis til et økonomisk og politisk særdeles varmt emne. Også i egne, der ligger langt fra Arktis.
I maj i år var jeg i Korea for at underskrive en samarbejdsaftale med det koreanske Ministry of Education, Science and Technology. Og her deltog jeg i et seminar, som GEUS afholdt om energi- og mineralressourcer i Grønland. Og i september besøgte den koreanske præsident Lee Grønland.
Den internationale interesse for Grønland og Arktis og de ressourcer, der findes der, er stor. Samtidig sker opvarmningen i Arktis hurtigere end noget andet sted på kloden.
Og afsmeltningen fra Grønlands indlandsis og andre arktiske iskapper bidrager mere og mere til globale havstigninger. Klimaændringerne har omfattende konsekvenser for de globale, regionale og lokale klima- og miljøforhold. Og Arktis er et sårbart miljø.
Men der er i høj grad også nye muligheder i regionen. Klimaændringerne og den teknologiske udvikling har åbnet en verdensdel. Der er skabt mulighed for nye skibsruter.
Den fortsatte afsmeltning af isen i polhavet forventes på sigt at føre til åbningen af Nordvestpassagen over Nordamerika og Nordøstpassagen over Rusland - i hvert fald i dele af året. De økonomiske gevinster ved disse nye ruter er betydelige.
Klimaforandringerne har også gjort det muligt at udnytte ressourcer, der hidtil har været gemt væk af is og kulde. Der er kommet øget adgang til udvinding af olie, gas og mineraler. Flere eksperter skønner, at Arktis kan indeholde op mod 30 procent. af verdens ikke-fundne gasressourcer og ca. 10 procent. af de ikke-fundne olieressourcer.
Så det nye Arktis rummer både udfordringer og muligheder. Til at udløse potentialet og til at håndtere udfordringerne er der en afgørende faktor; det er viden. Og det er derfor, at vi er samlet her i dag.
Råstofudvinding i Arktisk
Temaet for Polarforskerdagen er konsekvenser af råstofudvindingen i Arktis. Dagens program viser tydeligt, at I når godt omkring emne: Der bliver redegjort for råstofpotentialet for mineraler, olie og gas.
Vi vil blive klogere på de mulige konsekvenser for samfundsudviklingen, folkesundheden, miljøet, fiskeriet infrastrukturen og sikkerheden. Og selvstyret vil præsentere deres forventninger til det fremtidige behov for uddannelse og forskningsbaseret viden på området.
Det er vigtigt med flere tilgange til emnet, netop fordi konsekvenserne af råstofudvinding i Arktis berører så mange forskellige forhold. Måske kan dagens indlæg sammenfattes under overskriften: Hvordan forener man en råstofudvinding til gavn for samfundets økonomiske udvikling med en bæredygtig udvikling af samfundet?
Det er vigtig at understrege - for det første - at de to hensyn begge er vigtige. Og for det andet: at netop med moderne forskningsbaseret viden kan de to hensyn godt forenes. Med dagen i dag bliver der givet et vigtigt bidrag til drøftelserne om, hvordan hensynene forenes, hvilke udfordringer og løsningsmodeller der findes, og hvordan projekterne kan realiseres.
Polarforskerdagen er med til at øge dialogen i polarforskningsmiljøet og bidrager til netværksdannelser på tværs af universiteterne og andre institutioner.
Forskning er afgørende
Rigsfællesskabet har en lang tradition for arktisk forskning og tæt samarbejde om at løfte udfordringerne. Danske, grønlandske og færøske universiteter og forskningsmiljøer indgår i en lang række internationale projekter om arktiske forhold.
- Fra forskning i arktiske økosystemer til oceanografi.
- Fra geologi til glaciologi.
- Og fra samfundsvidenskab og sundhedsvidenskab.
Vi har brug for arktisk forskning på højeste niveau. Det er forskningen, der kan dokumentere og formidle, hvad der sker i Arktis, og komme med forslag til løsninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling.
Klimaforskningscentret i Nuuk er en af de førende aktører inden for klimaforskningsområdet. Og Grønlands Naturinstitut og det tilhørende klimaforskningscenter er gode eksempler på, hvorledes der skabes lokalt ejerskab til forskningen.
Der er efter fælles dansk-grønlandsk ønske om modernisering af samarbejdet om arktisk forskning fundet en ny model for udmøntning af midlerne til arktisk forskning på den danske finanslov fra 2013.
Modellen betyder, at halvdelen af midlerne fremadrettet vil blive brugt til sikring af driften af Grønlands Klimaforskningscenter, mens den resterende del anvendes til ph.d.- og post doc stipendier, som opslås af Grønlands Naturinstitut inden for alle videnskabelige hovedområder.
Uddeling sker efter rådgivning fra Grønlands Strategiske Forskningsråd, som Grønlands Selvstyre vil nedsætte, og efter en forskningsfaglig vurdering i det danske forskningsrådssystem. Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland nedlægges som følge heraf.
Det øgede fokus på regionen generelt afspejles også i et øget fokus på området på de danske universiteter. F.eks. har DTU samlet alle sine polare aktiviteter under DTU-polar. Tilsvarende har Aalborg Universitet samlet deres aktiviteter på humaniora og samfundsfag i Centre for Innovation and Research in Culture and Learning in the Arctic - også kaldet CIRCLA. Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Aarhus Universitet deltager også i University of the Arctic. University of the Arctic er et fællesarktisk samarbejde om uddannelse mellem universiteter og forskningscentre med interesser i Arktis.
Sidst men ikke mindst vil jeg gerne ønske Aarhus Universitet tillykke med det nye forskningscenter, Arctic Research Center, der blev indviet her i fredags. Det er et center, der er etableret i tæt samarbejde med grønlandske og canadiske forskningsinstitutioner, og som vil arbejde inden for inden for klima, miljø og sundhed.
Og lad mig i den sammenhæng også benytte lejligheden til at takke centret for samarbejdet i forbindelse med årets Polarforskerdag.
Viden og forskning er den centrale faktor
Arktis er under forandring. Klimaændringerne har åbnet en verdensdel. Der er skabt nye muligheder, men der er også en lang række udfordringer.
For Danmark og for Rigsfællesskabet er det centralt, at udvinding af råstoffer foregår under højeste internationale standarder for sikkerhed, sundhed, miljø og samtidig med højt samfundsafkast.
Den centrale faktor for at udnytte mulighederne og håndtere udfordringer er viden. Forskning, viden og samarbejde er afgørende for fremtidens Arktis. Og jeg vil gerne understrege, at Danmark har stor interesse i at styrke og fastholde det gode polarsamarbejde med Grønland. Der er al mulig grund til at bliver klogere på Grønland og Arktis.
Og med de ord, vil jeg gerne ønske jer alle sammen en rigtig udbytterig polarforskerdag 2012.