Tak for ordet. Og tak for indbydelsen til denne spændende konference.
For 21 år siden – den 3. december 1992 – blev den første sms-besked nogensinde sendt. Sms’en blev sendt fra et mindre engelsk firma til direktøren for det engelske teleselskab Vodafone.
Hvad beskeden var, kommer jeg tilbage til.
Men kort tid efter lancerede Vodafone systemet til brug for erhvervslivet. Det var uden de store armbevægelser eller forventninger. Få forudså at det kom det til at revolutionere den måde, vi kommunikerer på.
Der sendes milliarder af sms’er hver dag. Og mon ikke de fleste modtager og afsender en god håndfuld sms-beskeder her i løbet af konferencen. Den teknologiske udvikling er galoperet de sidste 20 år. Der er forbindelse til internettet overalt. It-systemers kapacitet vokser og vokser. Der er stigende udbredelse af sensorer. Og omfanget af data er vokset eksplosivt.
Kombineret med udviklingen inden for mobil og trådløs kommunikation er der opstået helt nye, muligheder for hurtig håndtering og udnyttelse af ekstrem store mængder af data.
De muligheder kan og skal vi udnytte til at skabe værdi for samfundet.
Smarte løsninger til globale udfordringer
Der bruges forskellige betegnelser: Smart Denmark, Smart City eller Smart Society. Men det handler alt sammen om samfundsudfordringer – og om at finde løsninger baseret på informations- og kommunikationsteknologi.
F.eks. kan man indsamle og benytte data fra målere, der registrerer forbruget af vand i de enkelte husstande.
Med et bedre kendskab til kundernes forbrugsmønstre kan et forsyningsselskab bedre planlægge sin produktion i løbet af døgnet.
Det kan både give bedre forsyningssikkerhed samt lavere omkostninger for selskabet.
Det samme gælder f.eks. for elforbrug. Opsamling, bearbejdning og fortolkning af store mængder af data kan give fordele i form af bedre udnyttelse af knappe ressourcer såsom vand og energi.
Men det kan også hjælpe med afvikling af trafik, forbedre folkesundheden og give en mere effektiv offentlig forvaltning.
Udnyttelse af data rummer enorme muligheder. Rambøll har f.eks. estimeret, at implementeringen af Smart City-løsninger kan spare København i omegnen af 3,4 milliarder kroner hvert år.
Og på europæisk niveau vurderes det, at mulighederne i ”Big Data” kan give besparelser på 750 milliarder kr. i den offentlige forvaltning - alene som følge af forbedringer i den operationelle effektivitet.
Udfordringen er at udløse dette kæmpe potentiale. For Danmark er endnu langt fra visionen om et Smart Society. Nogle af barriererne er mangel på værktøjer og it-løsninger, der skal anvendes til at bearbejde de store datamængder. Der mangler også kompetencer i forhold til at udvikle og anvende værktøjer og løsninger. Og der er udfordringer omkring personlig sikkerhed og digitale rettigheder, der skal løses.
Regeringens initiativer
En rød tråd i regeringens innovationsstrategi er netop, at samfundsudfordringer skal drive innovation.
Et væsentligt initiativ er, at der gennemføres 360°-innovationssatsninger i samfundspartnerskaber med relevante aktører, der tager fat på konkrete samfundsudfordringer.
Der er blandt andet etableret et pilotpartnerskab om udvikling af et intelligent energisystem – et smartgrid. Alle udfordringer kan ikke løses på én gang.
Derfor er det vores ambition at identificere og prioritere de samfundsudfordringer, som vi har bedst mulighed for at løse. Og hvor der er størst potentiale.
Regeringen ønsker at sætte ind på områder, hvor Danmark har gode forsknings- og erhvervsmæssige forudsætninger for at skabe løsninger.
Og hvor vi kan gøre os gældende i en global sammenhæng. Det er det, som INNO+ handler om. INNO+ er en innovationspolitisk pendant til prioriteringsgrundlaget FORSK2020.
INNO+ er et katalog, der udpeger perspektivrige områder for innovationsindsatser med afsæt i væsentlige samfundsudfordringer og særlige danske forudsætninger.
Kort sagt handler det om intelligente investeringer i innovation.
”Smart society baseret på udnyttelse af Big Data” er et af emnerne i INNO+ kataloget.
Også initiativet ”Integrerede energiløsninger – Styr energien i byen intelligent og effektivt” er med i kataloget.
I første omgang var de ikke blandt de fem emner fra INNO+ kataloget, der blev udvalgt i forbindelse med forhandlingerne om forskningsreserven.
Men fokus fastholdes. Og der investeres allerede betydelige innovationsmidler i aktiviteter, der understøtter SMART Denmark.
I de resultatkontrakter, som Rådet for Teknologi og Innovation har indgået med GTS-institutterne, er der blandt andet indsatser omkring Identitetsstyring på nettet; Trådløse sensornetværk og Telemedicin.
Og ikke mindst med etableringen af Danmarks Innovationsfond med et årligt budget på ca. 1,5 milliarder kroner – vil der være gode muligheder for at etablere samarbejder, der skal finde løsninger på konkrete samfundsudfordringer.
Også i EU’s nye innovations- og forskningsprogram Horizon 2020 er der et stærkt fokus på fremtidens store samfundsmæssige udfordringer.
Der er europæisk fokus på smart city, og det vil være muligt at få tilskud til samarbejder omkring smart city i Horizon 2020.
Vækstteam og digitalisering
I regeringens vækstteam for IKT og Digital Vækst har man også peget på de muligheder, der ligger i at udnytte digitale teknologier.
I det udkast til anbefalinger, som vækstteamet netop har sendt til kommentering i en bredere kreds, er der eksplicit fokus på en mere effektiv og serviceorienteret offentlig sektor, der udnytter mulighederne i et digitalt samfund.
Og Danmark har et godt udgangspunkt. Vi er ganske enkelt blandt verdens absolut bedste til digitalisering og udbredelse af digitale løsninger. Eksempelvis brugte 92,3 procent af danske virksomheder offentlig digital service allerede i 2010.
Og vi kender den digitale byggesagsbehandling, digital tinglysning, NemKonto osv.
De fællesoffentlige digitaliseringsstrategier har gennem årene medvirket til, at vi i dag er kommet så langt i Danmark.
Den nuværende digitaliseringsstrategi udløber i 2015. Vækstteamet anbefaler, at vi i en kommende strategi i endnu højere grad retter fokus mod, hvordan digitalisering i den offentlige sektor kan bidrage til at øge effektiviteten i virksomhederne. I forhold til det ”SMART Denmark”, som vi mødes om i dag, synes jeg, at vækstteamets pointe er helt central.
Vi skal ikke blot digitalisere i det offentlige for at gøre vores egne processer mere effektive.
Vi skal digitalisere i samfundet dér, hvor det offentlige og det private Danmark gensidigt kan hjælpe hinanden til et smartere samfund.
Det må naturligvis være grundtanken i alle offentligt finansierede aktiviteter; At de skaber værdi for samfundet.
Bedre IT kompetencer
Rammerne for udnyttelsen af data og ny teknologi skal være gode. Men det er samtidig også helt afgørende, at der er kvalificeret arbejdskraft.
Veluddannede og kompetente medarbejdere er det stærkeste kort, vi har herhjemme.
Det gælder i den grad også de digitale kompetencer. IT-branchen har vurderet, at manglen på kompetent arbejdskraft på IT-området er en stor udfordring for mange af virksomhederne. Regeringens mål er klar: vi må ikke må miste et job i Danmark, fordi de rette kvalifikationer ikke findes på det danske arbejdsmarked.
Vi er i fuld gang med at forbedre uddannelserne. Og vi tænker i et sammenhængende perspektiv.
Fx er et centralt led i regeringens indsats for en fagligt stærkere folkeskole, at IT i højere grad skal integreres i den daglige undervisning.
Og med reformen af læreruddannelsen er det sikret, at IT som pædagogisk redskab er indarbejdet i lærernes kompetencemål for alle fag.
På gymnasierne kører vi med et forsøgsfag, som hedder Informationsteknologi, der har fokus på at give eleverne udviklings- og skaberkompetencer inden for IT.
Og på de videregående uddannelser har vi jo netop nedsat et udvalg, der skal give anbefalinger til at forbedre de videregåendes uddannelsers kvalitet og relevans i forhold til arbejdsmarkedet.
Uddannelse er et af de vigtigste indsatsområder for regeringen. Og ambitionerne er tårnhøje; vi ønsker at skabe den dygtigste generation nogensinde.
Det gælder også, når det handler om IT kompetencer.
Danmark som smart society
Min kollega Carsten Hansen er på programmet senere i dag.
Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har naturligvis også smart city på dagsordenen.
Og jeg ved, at de blandt andet i samarbejde med Aarhus Universitet har etableret et smart city netværk, der har til formål at understøtte udviklingen af smart cities i Danmark.
Der er initiativer over en bred kam. Og det er ikke et spørgsmål, om Danmark skal være et smart society. Men snarere et spørgsmål om, hvor hurtigt vi bliver det, og om vi forstår at udnytte det.
Der er et stort potentiale. Det skal vi udnytte.
Det kræver de rette rammer for at udviklingen kan ske, det kræver en arbejdsstyrke med gode IT kompetencer, og det kræver en styrket innovationsindsats.
Og så lovede jeg at vende tilbage til ordlyden i verdens første sms.
Afsenderen har senere røbet, at hvis han havde vidst, hvor revolutionerende sms'en var, ville beskeden nok have været lidt mere højtidelig. Så ville han have skrevet noget a la Neil Amstrongs: One small step for man, one giant leap for mankind.
Men beskeden var ganske enkelt: Merry Christmas.
Og det skal det også lyde herfra.
Glædelig jul.
Tak for ordet.
Og fortsat god konference.