Det talte ord gælder.
Tak fordi jeg måtte komme og åbne FOSIA2013. Det er en udsøgt fornøjelse at være sammen med 100 unge sociale innovatører her i Stakladen. Organisationen DANSIC arrangerede sidste år en stor konference i København om netop social innovation. Jeg havde den store glæde at være med. Og jeg husker, at salen emmede af virkelyst, pionerånd og engagementet.
Den stemning er også her i dag. Og jeg synes, at det er fantastisk, at så mange har lyst og vilje til at bidrage og tage ansvar for at løse nogle af de store udfordringer verden står over for. For vi har brug for jer til at forandre, forny og nytænke vores samfund.
Jeg vil dog ikke kun bruge tiden på at rose jer og FOSIA.
Jeg vil gerne drøfte, hvordan vi kan bruge den sociale innovation, som er en del af Danmarks DNA. Hvordan vi kan øge vores innovationskapacitet, og hvordan innovation rummer en del af svaret op, hvad det er vi skal leve af.
Bag mig ser I Månegrisen. Det er en central aktør i Danmarks nationale innovationsstrategi. Og den kommer jeg tilbage til.
Doing well by doing good
Først lidt om begrebet social innovation. Social innovation dækker over mange ting. I mine øjne handler social innovation grundlæggende om at fremme menneskers livsbetingelser gennem nytænkning og samarbejde. Og social innovation er karakteriseret ved, at det løser et konkret socialt eller samfundsmæssigt problem.
Social innovation er ikke forbeholdt nonprofit-sektoren. Det findes i private virksomheder – for eksempel produktion og salg af økologiske fødevarer. Det kan bruges i politik – for eksempel når vi nytænker sundhedssektoren og ældreplejen. Og det findes i bevægelser og organisationer – som for eksempel Læger uden grænser.
Den nye dagsorden i verden er i stigende "Doing well by doing good", som min indiske kollega har formuleret det.
Et eksempel er foreningen Bybi i København, hvor hjemløse og mennesker på kanten af arbejdsmarkedet får mulighed for at lære om biavl og tager del i honningproduktion. Arbejdet danner nye sociale netværk, skaber en sundere by og giver socialt udsatte nye kompetencer, større selvtillid og nye økonomiske muligheder.
Et andet eksempel er it-virksomheden 'Specialisterne', der ansætter mennesker med autisme til softwaretjek og avanceret dataregistrering. De ansatte løser værdifulde specialistopgaver, som efterspørges i erhvervslivet, og får ansvar og indhold i livet.
En af de mere kendte nyere sociale innovationer er de såkaldte mikrolån i udviklingslandene. Med mikrolån kan fattige få mindre lån til lav rente, og dermed få mulighed for at opbygge en lille virksomhed og komme et skridt videre på vejen ud af fattigdom. Idéen har i øvrigt bredt sig. Og i dag kan arbejdsløse kontanthjælpsmodtagere og førtidspensionister søge Københavns Kommune om mikrolån til at etablere deres egen virksomhed.
Danmark har en særlig tradition
Eksemplet med kopiering af mikrolån konceptet er på ingen måder usædvanligt.
Social innovation starter typisk som noget usædvanligt og bliver noget almindeligt. Meget af det vi tager for givet i dag i offentlige service ydelser begyndte som sociale innovationer. Selvom begrebet social innovation er forholdsvis nyt, så er det i virkeligheden noget som har en lang historie – også i Danmark.
Social innovation er på mange måder et særkende i Danmark. Danmark har unikke og skelsættende sociale innovationer, som for eksempel højskolebevægelsen og
andelsbevægelsen. Og den danske arbejdsmarkedsmodel, hvor fagbevægelse og arbejdsgivere i mere end 100 år gennem kollektive overenskomster har sikret et stabilt arbejdsmarked, er en inspirationskilde for andre lande.
Vi har bygget et unikt velfærdssamfund op, hvor bl.a. udbredelsen af børnehaver i 1970’erne reelt muliggjorde kvindernes indtog på arbejdsmarkedet. Og vi har et velfærdssamfund, hvor SU’en bidrager til lige muligheder for uddannelse til alle.
Og i parentes - det gør den altså stadig!
Jeg mener, at vi har et unikt potentiale i Danmark for at være foregangsland inden for social innovation. Og at vi her også finder en del af svaret på det spørgsmål, der præger den politiske debat: hvad skal vi leve af?
Danmarks innovationskapacitet skal styrkes
Det er måske ikke så underligt, at social innovation for alvor har fået fodfæste de seneste år.
De globale udfordringer fra klimaforandringer, mangel på rent vand, sygdom, social nød og en fortsat eksplosiv befolkningstilvækst i mange udviklingslande stresser kloden mere og mere. Handling er nødvendig. Og det bliver stadigt tydeligere, at der må helt nye og bæredygtige løsninger til.
Det åbner et nyt behov for innovative og socialt bevidste virksomheder og organisationer.
Velfærdssystemerne i den vestlige verden bliver tilsvarende mere og mere pressede. Borgerne vil i fremtiden kræve bedre og mere individuel services. Og en aldrende befolkning vil øge efterspørgslen efter velfærdsydelser. Presset stiger for flere og bedre velfærdsydelser - for færre ressourcer.
Også her er der brug for innovative virksomheder og organisationer, der samtidig formår at møde de offentlige krav om lighed, kvalitet og individuel frihed.
Der er nok at tage fat på. Og innovation på alle fronter er en del af svaret på de mange udfordringer.
Der er plads til forbedringer. For Danmark har færre innovative virksomheder end flere af de lande, vi normalt sammenligner os med. Og de store offentlige investeringer i viden og uddannelse omsættes ikke i tilstrækkeligt omfang til vækst og jobskabelse i virksomhederne.
Her kort før jul præsenterede regeringen Danmarks første samlede innovationsstrategi – Løsningernes land.
Der er tre hoved fokusområder i strategien:
- Samfundsudfordringer skal drive innovation.
Og efterspørgsel efter løsninger på konkrete samfundsudfordringer skal prioriteres højere i den offentlige innovationsindsats.
- Mere viden skal omsættes til værdi.
Og der skal være fokus på gensidig videnudveksling mellem virksomheder og videninstitutioner. Og der skal være mere effektive innovationsordninger.
- Endelig skal uddannelser øge innovationskapaciteten i hele samfundet.
Det kræver en kulturændring i uddannelsessystemet.
Lad mig uddybe, hvordan vi vil efterspørge innovation og konkrete samfundsmæssige udfordringer. Og nu kommer jeg endelig til Månegrisen.
Danmark eksporterer svin og svinekød for i omegnen af 30 mia. kr. om året. Udfordringen i dag er, at hensyn til miljøet sætter en naturlig grænse for den danske svineproduktion. Innovationsstrategiens svar er et partnerskab bestående af arkitekter, miljøeksperter, svineavlere og Danmarks fremmeste teknologer.
Det partnerskab skal i løbet af tre år udvikle en hypermoderne grøn svinestald uden miljøbelastning, med høj dyrevelfærd og øget produktivitet. Det er der formentlig ingen svineavler, der helt alene har råd til at satse på. Men det kan et partnerskab.
Svineproduktion uden at belaste omgivelserne med kvælstof, fosfor og klimagasser - i dag er det teori, men vi vil gøre det til virkelighed. Målet er meget ambitiøst, som da amerikanerne besluttede at sende en mand på månen. Det er et man on the moon project. Eller som vi kalder det; Månegrisen.
Nok om Månegrisen.
Jeg vil også gerne fokusere lidt på, hvordan uddannelsessystemet kan være med til at øge innovationskapaciteten i hele samfundet.
Det er mennesker, der er innovative. Men i dag er det desværre sådan, at unges virkelyst nærmest er omvendt proportional med antal år på skolebænken. Vi tager langsomt livet af iværksætterånden på vejen gennem uddannelsessystemet.
I her i dag er undtagelser. Selvom jeg fornemmer, at der blandt studerende er en ny iværksætterbølge på vej.
Jeg mener, at der er behov for en kulturændring i uddannelsessystemet med mere fokus på innovation. Og det handler ikke så meget om kurser eller om at uddanne i innovation.
Det handler i højere grad om at få innovation ind i uddannelserne. Man lærer ikke at innovere ved blot at begrebsliggøre og passivt analysere. Man lærer innovation ved at udvikle ideer, ved at eksperimentere, fejle og reflektere over læringen. Det er typisk en læringsproces, der involverer handling og praksis. Og det er præcis det, som I gør her i dag.
En af medstifterne af FOSIA, Niels Elmegaard Bæk, sagde det meget rammende i Jyllandsposten for et par uger siden.
"Vi lærer en hel masse teori, men vi er ikke vant til at bruge vores viden til at komme med løsninger."
Jeg er glad for, at FOSIA vil bidrage. Det er godt, at I er aktive og tager ansvar – og det gælder jer alle sammen. Jeg er glad for, at I ser muligheder, hvor andre ser problemer.
Social innovation løser de store udfordringer
Jeg håber, at jeg kan skubbe på. For min vision er, at de videregående uddannelsesinstitutioner er steder, hvor idérigdom og initiativrigdom trives og blomstrer.
De studerendes innovative evner skal fremmes bredt i uddannelserne. Vi skal sikre os, at vores uddannelsessystem er gearet til at give unge mennesker mod, lyst og evnerne til at skabe social forandring. Vi skal kort sagt lære – ikke om, men gennem innovation.
Social innovation kan vise nye og mere effektive veje til at adressere de problemer, vi sammen står over for. Social innovation formår at mobilisere andre ressourcer, end det etablerede system er i stand til. Sociale iværksættere kan blive en vigtig byggesten i fremtidens velfærdssamfund.
Jeg håber, at I får en rigtig spændende dag. Og jeg glæder mig til at høre om resultaterne fra dagens konference.
Tak for ordet.