Det talte ord gælder.
Lad mig starte med nyt fra forhandlingerne om finansloven. Der har været fremført kritik af fedt-sukker afgifterne. Regeringen lytter. Derfor vil vi på finansloven for 2013 afskaffe både VK's fedtafgift, og den planlagte udvidelse af chokoladeafgiften. Vi vil hellere satse på at udvikle vores fødevareerhverv – i stedet for at beskatte det.
Der er rigtig gode argumenter for at afskaffe den fedtafgift, som VK-regeringen indførte som led i dens Forårspakke, og som trådte i kraft 1. oktober sidste år. Afgiften er administrativt bøvlet, den skaber grænsehandel og den kan medføre et tab af arbejdspladser. Cirka 1.200 virksomheder er registreret i forhold til denne afgift, og de skønner, at de administrative omkostninger er betydelige. Helt op til 10 procent af provenuet, er der blevet sagt. Sammen med sukkerafgiften kan fedtafgiften medføre øget grænsehandel på helt op til 200 mio. kroner. Landbruget skønner, at fedtafgiften alt i alt kan koste op til 1.300 beskæftigede jobbet.
VK har heller ikke tænkt sig ordentligt om, da afgiften blev designet. F.eks. opkræves der afgift af fedt i fremstillingsprocessen. En pølsefabrikant vil således skulle betale afgift af det fedt, der går til spilde i produktionen. Det skaber ikke sundere fødevarer. Og jeg går ud fra, at producenterne selv har en indtjeningsmæssig interesse i at minimere spild i produktionen. Det behøver vi ikke at afgiftsbelægge. Og så opkræves der for en stor del af kødet en ensartet fedtafgift - uanset om der er tale om en mager mørbrad eller en fed flæskesteg. Det fremmer ikke sundheden.
For det mejeri, der gerne vil udvikle et økologisk yoghurtprodukt, med tilsat økologisk sukker eller saft, duer det ikke, at der er en afgift, der gør det attraktivt at tilsætte et sødemiddel i stedet. Det gør produktet og udviklingen af det dyrt. Selvom det kan være sundere og være med til at skabe flere spændende produkter.
Regeringen samarbejder. Derfor har vi i aftes tilbudt Venstre og Konservative at fjerne afgiften. Vi ønsker at lave en bred aftale. Men regningen skal selvfølgelig betales. Og der gælder et grundlæggende princip. Forureneren må selv være med til at betale og rydde op efter sig.
Det vil derfor være naturligt, at VK tager ansvar med at hjælpe fødevarebranchen af med de to uhensigtsmæssig afgifter. Hånden blev rakt ud i aftes – men både V og K sagde nej. Jeg vil gerne opfordre V og K til endnu engang at tænke sig om. At lade være med at "fedte" rundt med tingene - og kun tage de "sukker"-søde ting i en aftale. For der følger en finansieringsopgave med. Opgaven består i at finde de 2 mia. kroner, som en afskaffelse af afgifterne vil koste statskassen. Hvis ikke der findes en ordentlig finansiering er vi lige vidt.
Der har været luftige tanker om at begrænse det offentlige forbrug. Det har regeringen allerede gjort. Finansloven for 2013 er stram, og der er ikke ret meget til kommuner eller regioner næste år. Dertil kommer, at de tabte penge skal findes her og nu, fordi EU stiller krav om, at der skal være balance mellem offentlige indtægter og udgifter næste år. Lever vi ikke op til dette krav, vil der blive sået tvivl om regeringens vilje til at føre en ansvarlig økonomisk politik.
Og regeringen står som bekendt for det modsatte, fordi vi ved, at det betyder meget for både store og små virksomheder, at der er tillid til dansk økonomi. Så V og K skal tage finansieringsopgaven alvorligt, hvis de vil være med.
Vi har i regeringen lagt et forslag frem om, at bundskatten hæves en smule – 0,19 procent point – og at personfradraget nedsættes med 900 kroner. Det betyder meget lidt for den enkelte borger. Det vil knapt kunne mærkes for en familie, der jo også er forbruger, og sparer udgifter til afgiften på det daglige forbrug, hvori indgår fedt og sukker. Men det betyder meget for producenterne af ketchup, chokolade, syltede rødbeder, yoghurt og pølser, at vi lemper afgifterne.
Vi får forbedret rammebetingelserne for de fødevarevirksomheder, som skal være med til at udvikle nye produkter og bidrage til jobskabelsen i Danmark. Jeres medlemsvirksomheder omsætter jo årligt for 135 mia. kroner – og det er en stor del af bruttonationalproduktet.
Regeringen har en ambition om, at det skal vokse – og I skal bidrage. Vi tror, at afskaffelsen af de to afgifter gør det lettere, og derfor fortsætter forhandlingen med de partier, der har en reel vilje til at finde finansieringen.
Vi ser det som en hel central opgave, at styrke danske virksomheders konkurrenceevne, produktivitet og skaffe flere arbejdspladser. Og vi er i fuld gang med en ambitiøs reformdagsorden. Vi ønsker at fjerne barrierer for vækst og jobskabelse, og udvikling af markeder. Det gælder også for fødevareindustrien.
Derfor var regeringen heller ikke i tvivl om, at der skulle nedsættes et vækstteam på fødevareområdet. Vækstteamet skal udarbejde konkrete anbefalinger til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene for fødevareindustrien. Vækstteamet afleverer sine anbefalinger til regeringen i foråret 2013. Og på baggrund af anbefalingerne vil regeringen udarbejde en vækstplan, der skal omsætte anbefalingerne til konkrete initiativer.
Den globale efterspørgsel stiger
Der er plads til vækst - for den globale efterspørgsel efter fødevarer er stigende. I 2050 vil der være to milliarder flere mennesker på jorden at brødføde, end der er i dag. Og middelklassen, der vokser hastigt i lande som f.eks. Kina og Indien, er sulten efter ny mad. Og der vil blive råd til mere kød og flere mejeriprodukter i indkøbskurven.
Men udviklingen lægger samtidig pres på verdens knappe naturressourcer. Der er derfor også et stigende behov for ressourceeffektive produktionsløsninger. Danske fødevarevirksomheder har med en god ressourceudnyttelse, og stor produktion og afsætning af kvalitetsfødevarer på de internationale markeder et stærkt udgangspunkt for at klare de globale udfordringer.
Men der er stadig et betydeligt udviklingspotentiale inden for både effektivitet og bæredygtighed. I FORSK 2020 fremhæves det, at der er behov for at styrke samspillet mellem universiteter og virksomheder på fødevareområdet for at udvikle en konkurrencedygtig og miljøeffektiv produktion - som har den innovative kant, der kan optimere Danmarks store vækstpotentiale inde for området.
Løsningernes land
Den danske fødevareindustri står – som mange andre erhverv – over for en markant øget international konkurrence. Det er afgørende, at man møder den skærpede konkurrence med udvikling af nye produkter, arbejdsprocesser og forretningsmodeller. Det er det, der kan være med til at sænke produktionsomkostninger, adskille sig fra konkurrenterne og øge indtjeningen.
Innovation er en afgørende drivkraft for vækst. Derfor vil regeringen inden længe præsentere en ny innovationsstrategi. Vi skal være bedre til at skabe løsninger på store samfundsmæssige udfordringer og omsætte dem til vækst og beskæftigelse i Danmark. Det handler populært sagt om – som min indiske kollega tidligere har formuleret det - "Doing well by doing good".
Jeg vil gerne i denne sammenhæng fremhæve bioøkonomi som et perspektivrigt eksempel. Bioøkonomien spænder fra produktion af fødevarer og foder, over forarbejdning af disse til nye biologiske råstoffer, der kan anvendes til produktion af for eksempel plastic eller til bioenergi.
Det helt centrale er, at fossile og knappe ressourcer kan erstattes af fornybare og biobaserede materialer til gavn for miljøet og samfundsøkonomien. Bioøkonomi kan være en del af løsningen på de globale udfordringer med at skaffe fødevarer, vand og energi til jordens befolkning. Hvis erhvervslivet i højere grad tager bioøkonomiske forskningsresultater i brug, åbner det nye markeder for fødevarer og andre biobaserede produkter.
De erhvervsmæssige potentialer i den biobaserede økonomi er store i Danmark, fordi vi har en højteknologisk primærproduktion og forarbejdningsindustri. Desuden har vi en meget stærk bioteknologisk tradition og på flere områder er vi i front, når det gælder forskning.
Bioøkonomi beskæftiger allerede mere end 22 millioner mennesker i EU i dag. Og der forventes stor global vækst. Der er med andre ord flere gode grunde til at skærpe interessen for bioøkonomi.
Fra forskning til forandring
Lad mig vende tilbage til innovationsstrategien.
Investeringerne i forskning og uddannelse er steget markant de seneste år. Og der er gennemført en stor kapacitetsopbygning på tværs af institutioner, virksomheder og myndigheder. Men det er ikke nok at skabe viden af høj kvalitet. Det skal omsættes til værdi. Det er ikke nok med den første faktura. Vi skal gå fra forskning til forandring!
Vi skal turde prioritere. Og vi skal være parate til at anvende vores stærke offentlige sektor til at understøtte konkrete resultater. Det gælder regulering, rammevilkår, indkøb og offentlige investeringer. Og vi skal samtidig være bedre til at anvende den viden der findes på de danske videninstitutioner.
Viden skal omsættes til vækst i virksomhederne. En veluddannet og internationalt konkurrencedygtig arbejdsstyrke er samtidig essentiel for vækst i Danmark. Det gælder i høj grad også inden for fødevareområdet.
Derfor er det ambitionen, at innovative kompetencer og entreprenørskab skal integreres i uddannelserne. Flere elever og studerende skal tilegne sig evnen til at omsætte idéer og muligheder til konkrete handlinger og resultater, der skaber værdi. Der er behov for medarbejdere med højt specialiseret viden, tværgående kompetencer og evnen for at tænke innovativt. Vi skal gå fra uddannelse i innovation til innovation i uddannelserne. Det bliver en vigtig del af innovationsstrategien.
Et langt sejt træk
Den danske fødevareindustri står stærkt. Samtidig stiger den globale efterspørgsel efter fødevarer. Men det gør konkurrencen også. Og for nu at vende tilbage til min indledende kommentar om forhandlingerne i går aftes om finansloven, så er det ikke ét fedt, hvad vi gør.
Derfor arbejder regeringen med en offensiv erhvervs- og vækstpolitik. Derfor har vi nedsat vækstteams, der skal forberede rammebetingelserne for erhvervslivet. Og derfor arbejder vi med en ambitiøs national innovationsstrategi, der skal gøre os bedre til at gå fra idé til konkrete løsninger.
Vi skal have Danmark tilbage som en konkurrencedygtig spiller på de globale markeder. Vækstudfordringen løses ikke fra den ene dag til den anden. Det kræver et langt sejt træk med fokus på en bred vifte af indsatser. Jeg glæder mig til debatten.