Det talte ord gælder.
En bred talentkultur
Tak fordi jeg måtte være med til at åbne denne spændende konference om forskning og praksis i uddannelsessystemet.
Jeg kommer lige fra et pressemøde, som jeg har afholdt sammen med Det Europæiske Rumagentur.
I dag blev det offentliggjort, at Danmarks første og eneste astronaut skal på en mission i rummet. Den første dansker i rummet. Det er stort.
Jeg kan huske, da Christer Fuglesang blev den første svensker i rummet for syv år siden.
Om to år – i september 2015 – er det vores tur, når den danske astronaut Andreas Mogensen skal på en mission 10 dage i rummet.
Det er ikke sådan ligetil at blive astronaut. Udskilningsløbet til det europæiske astronautkorps er uden sidestykke.
I korte træk: Tag en videregående uddannelse inden for naturvidenskab, få topkarakterer, bliv en fremragende forsker, tilegn dig så mange sprog som muligt, herunder russisk, sørg for at du er i fysisk topform - og væn dig til mørke, trykkamre og meget små klaustrofobiske rum.
Der er ingen tvivl om, at det kræver nogle usædvanlige talenter for at blive astronaut. En astronaut er det man traditionelt forbinder med eliten af eliten. De få udvalgte. Mænd og kvinder af rette støbning.
Vi har brug for den slags talenter. Men for den danske regering er det afgørende, at en talentindsats ikke blot er en elitestrategi.
Kun få har talent for det meste. Men de fleste har talent for noget. Og talentudvikling i Danmark skal være mere og andet end eliteforløb for en udvalgt gruppe.
Den danske regering ønsker at tænke talent meget bredere.
Alle skal udfordres
I de senere år har der været stigende fokus på at gøre en ekstra indsats for talenterne i det danske uddannelsessystem.
Det er der god grund til. For vi har ikke har råd til at lade være. Det er talentfulde unge, medarbejdere, der skal sikre Danmarks konkurrenceevne i en benhård global konkurrence.
Bag store opfindelser og vækstvirksomheder står et individ med et ganske særligt talent.
Og evnen til at rekruttere og fastholde talentfulde medarbejdere er afgørende for danske virksomheders konkurrencekraft.
Det gælder for den private sektor. Men det gælder i høj grad også for kvaliteten af den offentlige sektor i Danmark.
Den danske regering har placeret uddannelse allerhøjest på den politiske dagsorden. Målsætning er, at 95 procent af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, og 60 procent en videregående uddannelse.
Det betyder, at uddannelsessystemet både skal kunne rumme de mange og de særlige. Der er ikke tradition for at arbejde målrettet med talentpleje og udvikling i uddannelserne. Det skal der ændres på.
Regeringen ønsker at skabe en talentkultur, hvor elever og studerende inspireres og udfordres på højeste faglige niveau.
Vi ønsker, at hver enkelt får plads til at udfolde sig. Vi ønsker, at alle får mulighed for at udnytte deres evner til fordel for både samfundets - og deres egne fremtidsmuligheder.
Alle børn og unge i det danske uddannelsessystem skal stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt.
Det gælder de svageste, den store mellemgruppe og de bedste. Og det gælder de praktiske og de boglige.
Talent skal tænkes bredere
Talent skal tænkes bredt.
Det er vigtigt at holde sig for øje, at talenter ikke blot er de indlysende dygtige eller begavede, som kan være lette at identificere - men at de også findes blandt de, der dropper ud og virker utilpassede, fordi de rent faktisk ikke fik fyldt nok på.
Her på stedet er det naturvidenskaben, der er i højsædet. Og man kan sige, at det er det område, hvor vi trods alt er lykkes med at tage fat på talentdagsordenen.
Men det er måske også fordi, at det er det naturvidenskabelige område, der ofte bliver forbundet med talent.
Eller sagt med andre ord – at talent per automatik har været forbundet med hvide kitler, mikroskoper, matematiske ligninger, og gråhårede nobelpristagere i kemi.
Men jeg tror, at det er vigtigt at diskussionen bliver gjort meget bredere, og at vi ikke blot skal fokusere på science-talenter.
Talentbegrebet er mere og bredere. Talentet er den dygtige student, men også den ordblinde med flair for geometri.
Talentet kan være den lærerstuderende med de stærke, sociale kompetencer, der kan være med til at løfte morgendagens folkeskole. Eller det kan være den ambitiøse maskinmester, der kan bidrage til landvindinger inden for grøn teknologi.
Vi skal leve af viden og idéer. Derfor er det helt afgørende, at vi udvider talentmassen og får alles talent i spil. Det gælder ikke kun forskertalentet, men også iværksætteren og den kreative og innovative studerende.
En særlig indsats – de enkelte initiativer
Ved Folkemødet på Bornholm sidste sommer – som er Danmarks svar på det svenske Almedalsveckan – startede jeg sammen med undervisningsministeren en debat om, hvordan vi kan styrke talentindsatsen.
Vi kom med ti konkrete forslag til en fremtidig talentindsats i debatoplægget 'Plads til talenterne'. Oplægget har mødt stor opbakning fra uddannelsesinstitutioner, organisationer og fra erhvervslivet.
Der er bred enighed om, at det er en god idé at styrke talentkulturen på uddannelserne. Og der er bred enighed om, at uddannelserne skal sikre, at talentfulde unge inden for alle områder udfoldes og udfordres.
Lad mig nævne tre af de konkrete tiltag fra oplægget, der vil blive realiseret i den kommende tid:
For det første - anerkendelse er vigtig. Derfor skal uddannelsesinstitutionerne have mulighed for at udmærke særligt talentfulde studerende, der har ydet en helt ekstraordinær indsats.
Det kan være studerende, der har opnået et flot akademisk resultat. Men det kan også være studerende, der har udvist særlige kreative eller innovative evner.
Disse studerende skal kunne tildeles en særlig udmærkelse på deres eksamensbevis.
For det andet skal vi ikke begrænse de studerende som har overskud, vilje og lyst til at lære mere.
Studerende skal have mulighed for at sprænge ECTS-rammen. Det skal fremover være muligt at tage ekstra ECTS-point udover det, som er fastsat i bekendtgørelsen for den pågældende uddannelse.
For det tredje skal talentfulde elever have mulighed for at tyvstarte på et eller flere fag på en videregående uddannelse, mens de stadig går på en ungdomsuddannelse.
Undervisere og studerende på de videregående uddannelser bør også i højere grad inddrages som mentorer og gæsteundervisere på ungdomsuddannelserne.
Det er vigtigt at inspirere elever gennem brobygningsaktiviteter og rollemodeller, for de skal også turde udfordre sig selv.
Alle skal udfordres. Det gælder også eleverne i den danske folkeskole.
Her lige inden sommerferien blev der indgået en stor politisk aftale om folkeskolen. Aftalen har fokus på, hvordan vi løfter det faglige niveau. Og på hvordan, at alle elever får mulighed for at udfolde deres potentiale fuldt ud.
Danmark har relativt set få fagligt stærke elever. Det skal ændres. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Og det er et klart mål, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.
Talent på alle niveauer
Regeringens indsats for talenter handler grundlæggende om talent på alle niveauer.
Regeringens indsats er ikke bundet op på en snæver ambition, om at vi skal have flere astronauter eller flere nobelpristagere i kemi. Selvom det naturligvis er en fin sidegevinst.
Nej, talent skal dyrkes på hele uddannelsesområdet. Vi skal turde dyrke særlige talenter. Talent skal anerkendes. Og muligheder skal være åbne.
Danmark har brug for en stærkere og bredere talentkultur, der kan sikre vækst og velfærd – også i fremtiden.
Talentindsatsen handler om udfoldelsesmuligheder for den enkelte studerende. Og det handler om den forskel den dygtige arbejdstager kan gøre for samfundet efter endt uddannelse.
For vi har brug for talenter.
Denne konference viser også den fokus, der er på talenter og talentudvikling. Og jeg vil gerne kvittere for, at ScienceTalenter, Aarhus Universitet og Universitetet i Stavanger har arrangeret denne konference.
En konference som i dag er vigtig for at tage skridtet fra at sætte en dagsorden - til at skabe reelle muligheder for de studerende. Er der en særlig nordisk tilgang til talent? Og hvordan kan vi i højere grad udnytte og få gavn af de nordiske erfaringer.
Der er afgjort brug for mere viden og udbredelse af viden på området. Så jeg håber, at I får en rigtig god dag. Jeg glæder mig til at se resultaterne.
Tak for ordet.