Innovation ind i uddannelserne
Kære elever og lærere. Kære finalister. Kære alle sammen
Det er en fornøjelse at være med her til DM i Teknologi og Erhvervscase 2013 for HHX og HTX.
Først og fremmest tillykke til alle jer elever, fordi I er nået her til finalen. Det er godt gået.
Det er herligt at være blandt så mange unge med kreative opfindelser og skarpe forretningsidéer. Vi har brug for sådan nogen som jer. Vi har brug for jeres engagement og gode idéer.
Det er det, som skaber den vækst og de nye arbejdspladser, som Danmark skal leve af.
Jeg ved ikke, om nogen af jer var på Roskilde Festival her i sommer? Jeg var på besøg, men jeg fik dog hverken drukket fadøl eller hørt Rihanna.
For Roskilde Festivalen er også andet end musik og fest. Festivalen er Danmarks femtestørste by i ni dage om året med et indbyggertal på over 100.000 mennesker.
Og i de seneste år har studerende fra Danmarks Tekniske Universitet brugt festivalen som et levende feltlaboratorium, hvor de har udviklet forskellige nye grønne og tekniske løsninger.
Der er blevet opfundet en solgrill, man har eksperimenteret med at bruge festivalens madaffald til biogas, der er lavet akustikmålinger af Orange Scene, og man har brugt solenergi til opvarmning af badevandet til festivalgæsterne.
Og så er der den her! Ved Roskilde Festivalen sidste år testede tre studerende fra Danmarks Tekniske Universitet, hvad en festivalgæst senere kaldte den bedste festivalopfindelse siden dåsemakrellen.
Det er et batteri, der virker som en bærbar stikkontakt til stort set alle smartphones. Og det er en del af en mobilopladningstjeneste – hvor man kan få batteriet genopladet.
Batteriet er lige til at stikke i mobilen og ned i lommen. Funktionelt, smart design – og færdig med flade mobilbatterier!
Selve idéen opstod på Roskilde Festivalen for to år siden. Og da den sidste år blev testet på Roskilde, blev de 1.000 batterier udsolgt på to dage.
Her i sommer røg 17.000 batterier over disken. Og nu kan man også finde opladningstjenesten og batteriet på en lang række festivaler i Danmark, Tyskland og Sverige.
Nye aftaler er på vej, og de studerende bag har travlt med at ansætte folk. Det er en succeshistorie. Og det er samtidig en god opskrift på, hvordan innovation skal tænkes ind i uddannelserne.
Og det er præcis det som også er omdrejningspunktet med DM i Teknologi og Erhvervscase – at innovation tænkes ind i – og bliver en del af uddannelserne.
Det kommer jeg tilbage til.
Løsningernes land
Nu har jeg brugt ordet innovation et par gange. Det er egentlig bare et fint ord for det at omsætte viden og idéer til nye produkter og forretningsmuligheder.
Innovation handler om at gå fra idé til produkt - at finde nye og smartere måder at gøre tingene på - at finde nye løsninger.
Jeg er meget optaget af, hvordan vi som samfund bliver mere innovativt. For innovation skaber værdi for virksomheder og for samfundet. Og det skaber vækst og nye arbejdspladser.
Regeringen præsenterede tilbage i december sidste år den første nationale innovationsstrategi nogensinde. Vi kalder strategien ”Danmark - løsningernes land”.
For det er ambitionen. Vi skal være rigtig gode til at finde løsninger på de store udfordringer – både de udfordringer vores samfund står overfor – og de udfordringer vores virksomheder står overfor.
En afgørende forudsætning for innovation er viden. Det er grunden til, at regeringen bruger mange kræfter på at skabe mere og bedre forskning – og på at få flere til at tage en videregående uddannelse.
Danmark er blandt de lande i OECD, der investerer flest skattekroner i forskning og uddannelse. Men vi får ikke valuta nok for pengene. Vi skal kunne gøre det bedre.
Der er tre store målsætninger med innovationsstrategien:
- Vi vil have flere innovative virksomheder
- Vi vil have flere private investeringer i forskning og udvikling
- Vi vil have flere højtuddannede i private virksomheder.
På alle tre områder ligger vi relativt ringe - selvom vi over de seneste år har investeret mere og mere i uddannelse og forskning.
Det duer ikke, at vi har et land, som har prioriteret så mange ressourcer til forskning og udvikling, og så alligevel har færre innovative virksomheder end andre lande.
De store offentlige investeringer skal også tiltrække flere private investeringer i forskning - som det sker i mange andre lande. Og så skal vi blive bedre til at få flere højtuddannede ansat i den private sektor.
Idérige medarbejdere er et af de væsentligste bidrag til at omsætte viden til konkrete produkter og tjenester.
Det er mennesker, der får idéer
Derfor er målet om, at der skal være et skarpt fokus på innovation i uddannelserne - en grundpille i den nye innovationsstrategi.
For det er helt basalt. Det er mennesker, der får idéer. Det er mennesker, der er innovative.
Men i dag er det desværre sådan, at vi ikke er gode nok til at udvikle og stimulere unges virkelyst i uddannelsessystemet.
Der er behov for en kulturændring med mere fokus på innovation. Og det handler ikke om kurser eller om at uddanne i innovation. Det handler om at få innovation ind i uddannelserne.
Man lærer ikke at innovere ved blot passivt at sidde på skolebænken. Man lærer innovation ved at udvikle ideer, ved at eksperimentere, fejle og reflektere over læringen.
Det er typisk en proces, der involverer handling og praksis. Og det er det, som I demonstrerer her i dag.
Det er hele omdrejningspunktet for DM i Teknologi og Erhvervscase.
Elever og studerende fra alle uddannelsestyper skal blive bedre til at skabe løsninger på de problemer, som vi møder i hverdagen.
Også dem der normalt ville få et helt almindeligt arbejde på et hospital, i en folkeskole eller i en børnehave.
Vi bliver nødt til at gøre tingene på en ny og anderledes måde. Uddannelserne skal have et ordentligt skud innovation. Så flere studerende bliver mere innovative
Spot på HHX og HTX
Konkurrencen i dag er – udover at det er en fremragende måde at integrere innovation i undervisningen – samtidig en god måde at sætte spot på handelsgymnasiet og det tekniske gymnasium.
Alle jer elever i dag – kender jo uddannelserne og alle de muligheder en HHX og en HTX eksamen giver. Men det er langt fra alle, der gør det.
En undersøgelse viser, at der er flere folkeskoleelever, der ikke vælger HHX eller HTX, fordi de tror, at de gymnasiale erhvervsuddannelser ikke giver de samme muligheder for videreuddannelse som det almene gymnasium. Og det er jo forkert. Muligheder er helt de samme. Det skal vi blive bedre til at formidle.
Så jeg vil gerne kvittere Danske Erhvervsskoler for arrangementet i dag – og ambitionen om at sætte spot på HHX og HTX.
Og jeg kan kun opfordre alle eleverne her i dag til at gå videre i uddannelsessystemet.
Der er brug for de erhvervsrettede gymnasiale uddannelser. Ligeså vel som der er brug for gode erhvervsuddannelser - som jeg i denne anledning gerne lige vil fremhæve. For regeringens udspil til en reform af erhvervsuddannelserne kommer som bekendt her i løbet af efteråret.
Vi skal have flere til at søge ind. Kvaliteten skal hæves. Og så skal der være bedre adgang til videreuddannelse.
Frisører, kokke, tømrere, murere eller andre med en erhvervsuddannelse skal have bedre muligheder for at videreuddanne sig – også på universiteterne.
Erhvervskompetence skal anerkendes bredere – og det skal være attraktivt og perspektivrigt at tage en erhvervsuddannelse.
Næste gang kommer det gode eksempel fra jer
Kære alle elever og finalister.
I er et levende bevis på, at uddannelserne kan bidrage til at skabe mere innovation. Den erfaring skal udbredes til mange flere uddannelser og mange flere institutioner.
Vi kan ikke få for mange initiativrige unge, der opfinder nye produkter eller nye måder at gøre tingene på. Det er det, som skaber vækst og de nye jobs, som vi har brug for.
Nu startede jeg med at fortælle om de opfindsomme studerende fra DTU og deres batteri til mobiltelefon.
Jeg kan ikke få nok af gode eksempler på innovation. Derfor satser jeg på, at næste gang jeg skal ud at tale til idérige og dygtige elever og studerende, så har jeg et eksempel med her fra i dag. Jeg håber, at jeg kan fortælle om den mest smarte og kreative opfindelse fra:
UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern, AARHUS TECH, Erhvervsskolen Nordsjælland, EUC Nordvestsjælland, Aalborg tekniske gymnasium eller EUC Nord.
Og næste gang jeg skal komme med et eksempel på en god og opfindsom virksomhedsløsning, så håber jeg, at jeg kan fortælle en historie fra:
Herningsholm Erhvervsskole, Handelsskolen Silkeborg, Zealand Business College, Handelsskolen København Nord, Frederikshavn Handelsskole eller fra Aarhus Købmandsskole
Tillykke til jer alle sammen.
Forsæt med at være innovative – både i jeres videre uddannelse og i jeres arbejdsliv.
Og nu skal jeg ikke trække tiden længere – men i stedet overlade ordet til dommerne, der vil afsløre vinderne af DM i Teknologi og Erhvervscase 2013.