Det talte ord gælder.
Kære skoleledere, internationale koordinatorer og undervisere. Det er en fornøjelse at være her. Programmet for dagen ser fantastisk spændende ud. Og jeg håber, at I har haft en god formiddag.
For lidt over et år siden skiftede Danmark regering. Nu er jeg jo ikke tilhænger af, at man skal måle og tælle alting. Men jeg synes alligevel, at det fortæller lidt om regeringens prioriteringer, at ordet uddannelse forekommer 161 gange i regeringsgrundlaget. Mens for eksempel ordet grænsebom ikke er nævnt. Jeg synes, at det siger noget om, hvad vi taler om i dag i forhold til sidste år.
Uddannelse er et af de vigtigste indsatsområder for regeringen. Fra folkeskolen og hele vejen op gennem uddannelsessystemet. Fra ABC til ph.d.
Samtidig lægger regeringen vægt på, at Danmark skal være et åbent land, som samarbejder med omverdenen både økonomisk, politisk, kulturelt – og på uddannelsesområdet. Vi skal ikke holde de andre ude. Og vi skal ikke lukke os selv inde.
Vi har en ekstremt ambitiøs internationaliseringsdagsorden.
Vi skal have den dygtigste generation nogensinde.
Jeg tror, at vi har sagt det nogle gange nu. Senest sagde statsministeren det her tidligere på ugen i forbindelse med, at vi offentliggjorde forslaget til en ny reform af folkeskolen.
Den dygtigste generation!
Det stiller høje krav til underviserne. For det er den enkelte underviser, der er omdrejningspunktet for elevernes læring. Det er ligegyldigt, om det er i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på erhvervsuddannelserne eller på de videregående uddannelser.
Det er den dygtige underviser, den engagerede lærer, der gør forskellen. Det er den person, der kan skabe forandringen. Derfor er det en klog opfordring til ledelserne på landets uddannelsessteder, som titlen på konferencen i dag kommer med: "Flyt din lærer."
For det er den enkelte lærer, der sætter tingene i bevægelse. Og det er lærerens vigtigste opgave at flytte eleven eller den studerende. Så når vi flytter lærerne, så flytter vi også eleverne.
De studerende kan, lærerne halter bagefter
Vi skal beherske andre sprog end dansk for at kunne deltage kvalificeret i internationale fællesskaber. Og vi skal være dygtige til sprog og kulturforståelse for at udbygge vores samhandel med andre lande.
Den danske eksport udgør over halvdelen af vores bruttonationalprodukt og kaster 700.000 arbejdspladser af sig. Sprog og interkulturel forståelse er måske det, vi normalt kalder de bløde kompetencer, men det er hård valuta på et globaliseret og konkurrenceudsat marked.
Det har de mange danske studerende fundet ud af. Sidste år tog 6.351 danske unge på de videregående uddannelser på studie- eller praktikophold i udlandet. Heraf havde 2.768 et Erasmus stipendium i baglommen. Jeg så meget gerne, at endnu flere tog af sted. Men hvordan ser det ud med lærerne og underviserne? Følger de trop?
Desværre. Her sker der alt for lidt! Lad mig komme med et eksempel fra Erasmus-programmet. Og nej, Erasmus er ikke kun for unge studerende. Det er også for undervisere på erhvervsakademierne, professionshøjskolerne, universiteterne og de kunstneriske uddannelser. Mens der har været en stigning på 26 procent i antallet af studerende, der har taget på studie- eller praktikophold i udlandet de seneste fem år. Ja, så har antallet af undervisere, der har været på udlandsophold via Erasmus programmet i samme periode ligget stabilt på omkring 300 om året.
De unge rykker. Underviserne står stille. Og det er ikke muligheder, der mangler. Der er, om ikke et tag-selv-bord, så er der i hvert fald flere EU-programmer, der giver undervisere mulighed for en international smagsoplevelse.
Men sidste år led vi den tort, at vi måtte sende penge retur til Bruxelles: en million euro! Blandt andet fordi, der var for få danske lærere og undervisere, der benyttede chancen for international mobilitet.
Det er lidt ligesom at få en kæmpe julegave – og sende den retur uden at se, hvad der er i den. Og der er mange gode argumenter for at pakke den gave ud, som de her udviklingsprogrammer er – og for at få underviserne til at rykke teltpælene op. Et udlandsophold styrker både undervisernes interkulturelle og sproglige evner. Det udbygger underviserens faglige kompetencer. Det giver inspiration og nye måder at anskue problemstillinger på.
Tag for eksempel underviser Irene Larsen fra Metropol, der efter et ophold på en skole i Frankrig konkluderede: ”Nogen gange føler vi, at vi er verdens navle, men der er altså mange andre måder at se verden på, end vores egen”.
Eller som Connie Væver, der underviser i tekstildesign på VIA University College, fremhævede, da hun havde været på ophold i Holland: ”Ved at benytte chancen for at rejse udenlands har jeg fundet en ny gruppe kollegaer, som inspirerer mig”.
Endelig bliver undervisere, der selv har været på udlandsophold, gode rollemodeller for elever og studerende, som vi også gerne vil have til at rejse ud. Og de bliver bedre til at rådgive om studieophold i udlandet.
Det er dumt, at vi ikke er bedre til at udnytte mulighederne. Så jeg vil gerne være klogere på, hvorfor det er så svært at få danske lærere og undervisere til at bevæge sig uden for kommunegrænsen. Er der ingen interesse? Kender man ikke til mulighederne? Er vejen fra ansøgning til afgang for bureaukratisk? Eller er det noget helt andet? Og hvad kan jeg gøre i den sammenhæng?
Regeringens visioner om internationalisering
Regeringen har et klart ønske om, at vi styrker den internationale dimension i vores uddannelser. Grænsebommene skal fjernes – også på det område.
Jeg vil inden længe præsentere et visionspapir, der uddyber de overordnede mål for internationalisering af de videregående uddannelser. Jeg vil samtidig invitere en bred gruppe af institutioner, interessenter og eksperter til at give høringssvar og inputs til et udkast til en handlingsplan.
Handlingsplanen vil indeholde konkrete initiativer, der skal bidrage til, at målene realiseres. Som opfølgning på de skriftlige høringssvar, vil Styrelsen for Universiteter og Internationalisering arrangere et stort dialogmøde i starten af 2013, hvor vi sammen med sektoren får mulighed for at udveksle idéer og tanker om de konkrete forslag. Den endelige handlingsplan lanceres på den baggrund i foråret 2013.
Men jeg vil gerne understrege, at vi allerede er begyndt at tænke den internationale dimension bedre ind i uddannelserne. For to dage siden kom regeringen som bekendt med et udspil til en reform af folkeskolen. Her er et af forslagene, at eleverne starter med engelsk allerede fra første klasse.
Og for seks måneder siden indgik regeringen en politisk aftale om en reform af læreruddannelsen. Den nye læreruddannelse vil være opbygget af moduler. Det giver flere fordele. For det første giver det muligheder for at skabe en bedre sammenhæng med det øvrige uddannelsessystem. Hvilket også betyder, at lærerstuderende vil få meget bedre mulighed for at læse i udlandet og inddrage internationale erfaringer i deres uddannelse.
For det andet vil det give både lærerstuderende og institutionerne bedre muligheder for at indgå aftaler med udenlandske institutioner. Vi skal generelt have flere lærerstuderende på studieophold. Og det burde være helt naturligt, at lærere, der skal undervise i fremmedsprog, tager studieophold i det pågældende land, hvis sprog de skal undervise i. Det tror jeg vil gøre undervisningen bedre og mere interessant.
Den nye læreruddannelse vil ligeledes forbedre professionshøjskolernes muligheder for at samarbejde med universiteterne om sprogfag. Og der vil blive mulighed for at uddanne sig til tresprogslærer.
Vi skal flytte flere lærere og undervisere
Uddannelse er hjerteblod for regeringen. Det er Danmarks åbenhed overfor omverden også. Ikke mindste når det gælder uddannelse. Og EU bakker op. Budgettet for de nye uddannelsesprogrammer fra EU er ikke vedtaget endnu. Men i det udspil, som er kommet, foreslås en stigning på 70 procent for den nye syv årige periode fra 2014-2020.
Nu må vi se, hvad det ender med. Men jeg tror ikke, at der er tvivl om, at der satses markant på at øge den internationale mobilitet. Både blandt studerende og undervisere. Og de muligheder skal vi blive bedre til at gribe. For flytter vi vores undervisere og lærere, så flytter vi også vores elever og studerende.
Jeg håber, at I får en fortsat rigtig god konference.