Det talte ord gælder.
Kære prismodtagere. Ærede gæster. Mine damer og herrer.
Det er mig en stor glæde at byde alle velkommen til årets EliteForsk-konference. En særlig velkomst til professor Lene Vestergaard Hau fra Harvard University.
Ved sidste års Eliteforsk konference talte jeg om den danske astronom Ole Rømers opdagelse af lysets hastighed. Så det er passende, at den ene taler i år, er den forsker, der har standset lysets hastighed, omdannet det til stofform og flyttet til et andet sted.
Kære Lene Vestergaard Hau - vi er stolte over og glade for, at du har sagt ja til at komme i dag. En varm velkomst også til dagens anden taler – professor Bo Brummerstedt Iversen fra Aarhus Universitet, der modtog Eliteforsk prisen tilbage i 2011.
Og sidst, men ikke mindst, velkommen til alle prismodtagerne. Det er jer, det handler om i dag.
Der står en forsker bag
Hvorfor er det, at vi investerer i forskning? Regeringen investerer i forskningen, fordi det er gode og kloge idéer, vi skal leve af i fremtiden. Vi investerer i forskningen, fordi den hjælper os med at finde løsninger på de problemer, vi står overfor.
Og vi investerer i forskningen, fordi den giver os større indsigt og forståelse for, hvordan verden hænger sammen. Forskning handler grundlæggende om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Så forskningen er per definition uforudsigelig. Forskere bevæger sig ad ukendt terræn. Og ingen ved, hvornår det næste videnskabelige gennembrud kommer.
Men vi har pligt til konstant at pirre til nysgerrigheden. For nye opdagelser og erkendelser kommer ikke af sig selv. Der er forskere bag. Der er mennesker bag. Derfor skal vi give de bedste forskere, de bedste muligheder for at udfolde deres talenter. Det er regeringens ambition. Det er min ambition.
Interesse for forskningsfelt
Forskning skubber til vores viden og forandrer vores samfund. Og uden nysgerrige, energiske og hårdtarbejdende forskere, kommer vi ikke nogen vegne.
Derfor har jeg også et spørgsmål til alle jer prismodtagere, der er samlet her i dag. Hvordan får vi flere ligesom jer? Hvad er det, der har motiveret jer til at blive forskere? Hvor kommer nysgerrigheden fra? Hvorfra kommer viljen til at gå i dybden?
Måske ligger noget af svaret i den portrætbog af alle prismodtagerne - som er lavet i dagens anledning. Jeg har smugkigget lidt i den. Og jeg synes, at det er en guldgrube af interessante oplysninger. Ikke mindst svarerne på spørgsmålet: hvordan opstod interessen for dit forskningsfelt?
Alle prismodtagerne har svaret på spørgsmålet, og det er tankevækkende, hvordan og hvornår hver enkelt er blevet ramt af 'forsker-bacillen'. Der er nogle, der er blevet ramt i en meget tidlig alder.
Som fysikeren Anne-Louise Gadsbølle Larsen, der som barn undrede sig over simple hverdagsfænomener som: hvorfor himlen er blå og hvordan en kop kaffe afkøles.
Eller sprogforskeren Guus Jan Kroonen, der fortæller, 'Da jeg var barn, syntes jeg det var mærkeligt, at forskellige mennesker talte forskellige sprog'.
Det kan også være en fritidsinteresse, der har pirret nysgerrigheden. Som Kristina Hansen, der gennem en tidlig passion for svæveflyvning, 'blev interesseret i samspillet mellem atmosfæren og jordens overflade' – og som i dag er ph.d.-studerende i naturgeografi.
Så er der dem, der fik vakt interessen efter en stor historisk begivenhed. Det skete f.eks. for Mona Kanwal Sheikh, der fortæller: 'Min interesse for at forstå konfliktdynamikker mellem vesten og den muslimske verden opstod i kølvandet på terrorangrebet på USA i 2001.' I dag er Mona forsker i international politik.
Så er der selvfølgelig også rigtig mange, der for alvor bliver ramt af 'forsker-bacillen' gennem deres uddannelse. Som politologen Lasse Laustsen: 'Min interesse for valg og stemmeadfærd stammer helt tilbage fra gymnasiet, hvor jeg oplevede særdeles inspirerende undervisning både i historie og samfundsfag.' Eller som molekylærbiologen Eva Arnspang Christensen: 'Da jeg første gang så på en levende mammal celle udtrykke grønt fluorescerende protein i et mikroskop, blev jeg så fascineret, at det blev skelsættende for mit videre studie- og forskningsforløb.'
Og endelig kan det også ske af lidt uforklarlige veje. Som det for eksempel var tilfældet med Jonas Kristoffer Lindeløv: 'Jeg er en naturvidenskabelig computernørd som på mærkværdig vis er blevet psykolog.'
Jeg tror, at konklusionen er, at der er mange veje ind i forskningens verden. Og regeringen vil gerne bakke op. Og hjælpe med undervejs. Vi skal turde dyrke særlige talenter. Ikke på bekostning af uddannelseskvaliteten for de mange.
Tværtimod. Vi skal skabe en kultur, hvor talentfulde og motiverede studerende får de bedste muligheder for at udfolde deres potentiale. F.eks. skal de dygtigste gymnasie- og erhvervsskoleelever have mulighed for at tage fag på de videregående uddannelser. De skal have lov til at arbejde lidt ekstra. Og blive anerkendt for det.
Alle videregående uddannelser skal have mulighed for at udbyde talentforløb for de dygtigste studerende. Og universiteterne skal i højere grad end i dag rekruttere talentfulde studerende til ph.d.-forløb via de fleksible såkaldte 3+5 og 4+4 modeller med henblik på målrettet rekruttering af forskertalenter. Og så skal vi også se ud over landets grænser.
Når jeg kigger ned over listen af prismodtagere, så er jeg ikke mindst glad for de udenlandske navne, der dukker op. Det viser, at internationale talenter finder vej til Danmark. Men vi kan og vi skal tiltrække endnu flere. Danmark skal være et åbent land. Og vi skal bruge de muligheder, globaliseringen giver os.
I løbet af foråret kommer vi med en handlingsplan for internationalisering af uddannelserne i Danmark. Et vigtigt element vil netop være, hvordan vi bliver endnu bedre til at tiltrække og fastholde internationale talenter. Forskning er i sin natur international. Og det er centralt, at danske universiteter har stærke internationale læringsmiljøer og forskningsmiljøer.
Flere unge med forsker-bacillen i blodet
Forskning handler om at finde ud af det, som vi endnu ikke ved. Det er ikke mindst det, der er så fascinerende. Ole Rømer påviste, at lyset har en hastighed. Lene Hau tæmmede lyset.
Men jeg er ret sikker på, at hverken Rømer eller Hau ville sige, at de har set lyset - at de fundet den fulde sandhed. For en forsker vil altid søge ny erkendelse. Det at være kritisk overfor tingenes tilstand og udfordre vores viden, er forskningens livsnerve. Det er hårdt og vedvarende arbejde.
Lene Vestergaard Hau har i den sammenhæng udtalt: 'Jeg elsker et rigtigt godt problem - at have de her virkelig gådefulde spørgsmål at tumle med. Og når det så lykkes at trænge ind i fysikkens ukendte territorier, er det hele det ekstremt travle liv værd.' Med EliteForsk ønsker vi at finde de største forskertalenter og skabe gode forudsætninger, at de kan tumle med gådefulde spørgsmål.
Men EliteForsk gavner ikke kun den enkelte forsker. Ved at skabe opmærksomhed og støtte talentfulde forskere og studerende kommer deres virke hele samfundet til gode Så alle jer prismodtagere - I er også rollemodeller. Det er vigtigt, at I formidler jeres forskning. At I inspirerer yngre generationer. Og at I lader jeres nysgerrighed smitte, så vi får endnu flere unge med 'forsker-bacillen' i blodet.
Forskerspirere og eliteforskere
Det er anden gang, at jeg er med til Eliteforsk konferencen. Og i den lukkede kreds vil jeg gerne komme med en tilståelse: Sammen med Projekt Forskerspirer er dette et af mine absolut favoritbegivenheder, som jeg deltager i som uddannelsesminister.
Kort fortalt er Projekt Forskerspirer et tilbud til elever på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Det giver helt unge mulighed for at fordybe sig i et emne og udarbejde forslag til et forskningsprojekt i samarbejde med vaskeægte forskere.
Projekt Forskerspirer og Eliteforsk udgør på den måde to ender af talentplejen. Og jeg er glad for, at vi både støtter de helt unge, og dem der er kommet lidt længere i deres uddannelsesforløb, og som for alvor er blevet ramt af 'forsker-bacillen.'
Vi kan ikke undvære nysgerrige forskere. For vi kan ikke undvære forskningen. Forskning bidrager med nye erkendelser. Disse erkendelser fører i bedste fald til banebrydende udvikling til gavn for samfundet. Og det mest fantastiske ved det hele er, at hver gang vi bliver klogere på noget, så viser der sig nye uudforskede områder. Vi bliver aldrig færdige.
Kære prismodtagere. Jeg håber, at dagens anerkendelse og opbakningen til dansk forskning fører til ny viden, udvikling og nye erkendelser.
Held og lykke med jeres fremtidige karriere.