Det talte ord gælder.
Internationale talenter i Danmark
God formiddag. Det er en fornøjelse at være her. Jeg ser seminaret i dag og den store deltagelse som et udtryk for et ønske om at sikre internationale ansøgere en professionel og kompetent behandling. Det er jeg glad for. For det er et vigtigt område.
Men lad mig starte med at gå en lille måneds tid tilbage til et helt andet arrangement. Den 9. februar havde jeg æren af at byde velkommen til årets EliteForsk-konference.
Det var en flot begivenhed med deltagelse af H.K.H. Prins Joachim, med musikalske indslag fra Danmarks Radios Pigekor og en tidligere nobelpristager som hovedtaler.
Ved arrangementet blev der uddelt priser til de dygtigste og mest talentfulde forskere ved de danske universiteter. Blandt prismodtagerne var der en række udenlandske navne.
- Der var for eksempel en inder med speciale i østrogen og brystkræft, som forsker på Københavns Universitet.
- Der var en rumænsk ph.d.-studerende fra CBS med interesse i organisatorisk kommunikation.
- Og der var en kineser med dybdegående indsigt i kunstige atomer, der nu er tilknyttet Institut for Fotonik på DTU.
EliteForsk-konferencen viser, at vi kan tiltrække internationale talenter til Danmark. Men vi kan og skal tiltrække endnu flere. Danmark skal være et åbent land. Og vi skal bruge de muligheder, globaliseringen giver os.
Vi har brug for endnu flere internationale talenter. De er ikke kun en gevinst for de danske uddannelsesinstitutioner. De er også et stort aktiv for det danske arbejdsmarked. Og der er samtidig ingen tvivl om, at udsigten til job i Danmark også er vigtig i forbindelse med at tiltrække internationale studerende.
Derfor skal vi sørge for, at internationale dimittender lettere finder vej til de danske virksomheder. I den sammenhæng er det vigtigt at hjælpe de internationale studerende med at få et studiejob.
Tilknytning til danske virksomheder allerede under studiet er afgørende for, at de overvejer at blive i Danmark og kommer ind på det danske arbejdsmarked. For det er oplagt, at vi udnytter den internationale talentmasse i Danmark.
Der er ingen grund til at gå over åen efter vand. Selvom vi har høj ledighed i øjeblikket, viser undersøgelser, at vi får brug for dem inden længe. Og at de skaber vækst.
Integration af udenlandske studerende
En undersøgelse, der blev offentliggjort kort før jul, viste, at internationale studerende har svært ved at få danske venner. Det er et problem. For samværet mellem danske og internationale studerende har naturligvis indflydelse på de internationale studerendes samlede vurdering af deres studieophold. Og hvis det sociale aspekt ikke er i orden, kan det være en barriere for overgangen til det danske arbejdsmarked efter endt uddannelse.
Det er et svært område at lave politik på. Man kan altså ikke rigtig lovgive om at sørge for, at de internationale studerende får gode danske venner. Men grundlæggende har vi et ansvar for, at de internationale studerende falder godt til.
Lad mig komme med et interessant eksempel på, hvad man har gjort på professionshøjskolen Metropol i København. Metropol forpligter de danske studerende, som har været på udveksling i andre lande under deres uddannelse, til at være dem, som tager imod de internationale udvekslingsstuderende, når de ankommer i lufthavnen i København.
Det er et lille eksempel. Men jeg tror, at den tankegang er væsentlig, når vi skal skabe et gensidigt internationalt studiemiljø i Danmark. For det er en vigtig opgave for uddannelsesinstitutionerne at integrere de internationale studerende og de danske studerende.
Og det er vigtigt at vise åbenhed. Og her halter vi bagefter, når det gælder sprogpraksissen i det offentlige. Det er for eksempel ikke hensigtsmæssigt, at internationale studerende på nogle uddannelsesinstitutioner kun kan tilmelde sig til eksamen på dansk. Eller at de modtager informationer om deres visum på dansk.
Det er ikke åbenhed. Vores lille særegne sprog er ikke allemandseje. Jeg vil se mit ministerområde igennem. Og jeg har opfordret alle ministre til at gå deres område efter med en lingvistisk tættekam.
Danske studerende skal længere ud
Jeg ved godt, at fokus i dag er på modtagelse af internationale studerende til Danmark. Men jeg vil alligevel ikke undlade at fremhæve, at vi også skal styrke den udadgående trafik.
Min vision er, at alle danske studerende har et udlandsophold i forbindelse med deres uddannelse. Og jeg vil opfordre alle videregående uddannelsesinstitutioner til at tilrettelægge deres uddannelser på en sådan måde, at udlandsophold bliver reglen mere end undtagelsen.
Det må i bund og grund ikke være vanskeligere at tage af sted på et udlandsophold end at blive hjemme. Og så vil jeg gerne slå et slag for dén udgående mobilitet, der går nye veje.
I dag er andelen af danske studerende, der vælger at studere i Asien og Sydamerika, alt for lille. Den skal være større. Vi skal have de danske studerende til at turde mere.
Der er brug for et skub, så flere får mod på at studere i de nye vækstlande. Vi skal have omdirigeret de danske studerendes favoritdestinationer:
- fra Barcelona til Beijing
- fra Manchester til Mumbai
- og fra Sydney til São Paul.
Hjemkomst og merit
Det er helt afgørende, at flere danske studerende tager et internationalt studieophold. Og vi skal samtidig være bedre til at tage imod dem, når de kommer tilbage til uddannelserne i Danmark.
Da jeg studerede, fik man kun merit for fag fra en uddannelse ind i en anden uddannelse, hvis indhold, metode og teori i de to fag præcist svarede til hinanden. Der er heldigvis sket meget siden.
Merit sker nu som en samlet vurdering af, om læringsudbyttet er opnået. Denne udvikling understøttes også af de internationale forpligtelser, som Danmark har i kraft af blandt andet vores ratifikation af Lissabon-konventionen.
Det er blevet lettere at få merit, og det skal blive endnu nemmere. Det er vigtigt, at et udlandsophold ikke forsinker den unge på vej gennem uddannelsen. Når en dansk studerende søger til udlandet for at tage et fag, søger den studerende jo ofte netop det, han eller hun ikke kan få i sin danske uddannelse.
Vores uddannelsessystem skal åbent tage imod det, som vi ikke kan tilbyde i den danske uddannelse. Vi skal blive endnu bedre til at godkende og sætte pris på anderledes sammensatte uddannelser. Og det gælder selvfølgelig også den anden vej, når en udenlandsk studerende ønsker at læse på en dansk uddannelsesinstitution.
Både flere ind og flere ud
Danske uddannelsesinstitutioner er gode til at modtage internationale studerende. Og jeg vil gerne rose alle jer, der er her i dag, for jeres store arbejde. I fællesskab skal vi gøre det endnu bedre.
Konkurrencen om dygtige udenlandske studerende er hård. Og der er ingen grund til at gøre det sværere for os selv ved at møde de studerende med bureaukrati, lange tidsfrister og unødig papirarbejde.
Jeg vil gerne understrege, at regeringen står for en ny linje i Danmark over for omverdenen. Danmark skal være et åbent land. Grænsebommen er fjernet.
Vi skal tiltrække flere internationale studerende, og de skal integreres i de danske miljøer. Og vi skal blive bedre til at fastholde de internationale studerende, efter at de har modtaget deres eksamensbevis.
Samtidig skal flere danske studerende ud i verden. Og der er brug for et skub, så flere danske studerende får mod på at studere i de nye vækstlande i Asien og i Sydamerika.
Internationalisering har generel betydning for danske uddannelsers kvalitet. Men det er vigtigt, at internationalt uddannelsessamarbejde og mobilitet ikke ses som et isoleret område. Mobilitet og samarbejde på tværs af landegrænser er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at:
- udvikle de danske uddannelsesinstitutioner
- tilføre danske virksomheder kvalificeret arbejdskraft
- og styrke handlen mellem Danmark og udlandet.
Tak for ordet og fortsat godt seminar.