Et åndehul i hjertet af Aarhus

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved indvielse af Botanisk Have i Aarhus den 12. september 2014.

Det talte ord gælder

Først og fremmest tillykke med det nye tropehus, de renoverede væksthuse og det nye formidlingscenter.

Det er en fornøjelse at deltage i indvielsen i dag.

Botanisk Have er et åndehul i hjertet af Aarhus. Og når man, som jeg, bor i lejlighed på indre Nørrebro, så er der noget helt særligt at komme her.

Jeg boede faktisk klods op af Københavns botaniske have under min studietid. Det er et godt sted at tænke.

Botanisk Have i Aarhus er også en grøn oase med mulighed for ro, rekreation og ikke mindst fordybelse.

Haven giver en unik mulighed for at blive klogere på planternes forunderlige verden. Her er mulighed for at gå gennem forskellige klimazoner og geografiske landskaber. For at opleve planternes tilpasning til klimaet. Og for at lære om menneskets påvirkning af naturen på godt og ondt.

Miljøspørgsmål, økologi og øget bevidsthed om jordens biodiversitet har givet botanisk forskning ny aktualitet. Så det er en fremragende idé, at Væksthusene er blevet omdannet til et moderne formidlingscenter.

For forskning skal formidles. Forskningens resultater er alt for vigtige til kun at blive delt med en eksklusiv skare. Forskningen skal ikke kun være for de få indviede.

Den skal og kan også være åben og folkelig.

God formidling af forskning og videnskab kan være med til at skubbe til vores verdensbillede, give ny indsigt og forståelse, og måske endda skabe begejstring.

Og vi kan mærke det, når vi møder det.

Myrer og tænkepauser

Jeg var så heldig for nylig at støde på Aarhus Universitets nye bogserie, der meget sigende hedder Tænkepauser. Her er der fuldt tryk på begejstringen.

Hver måned udkommer en lille handy bog fra en topforsker med det emne, de brænder for.

Jeg faldt over bogen Myrer af Hans Joachim Offenberg, der er seniorforsker på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet.

Jeg valgte den fordi min yngste søn, der går i udflytterbørnehave, er stærkt optaget af myrernes liv og færden. Og selvom vi er i dyreriget, så er tilknytningen til planteriget snublende nær.

Der er mange, der får myrekryb – ja den lå lige til højrebenet – når de tænker på det lille insekt.

Myrer invaderer vores hjem. Og de er super irriterende, når de går i madkurven på skovturen. Men myrer er faktisk – som Hans Joachim Offenberg skriver – ”en ven du endnu ikke har mødt”.   For myrer kan fx bruges til at øge planters produktion.

Myrer kan gøde de planter, de lever sammen med. Og så kan de være effektive til at bekæmpe skadedyr. Jeg fandt f.eks. ud af, at kirsebærtræer har en god ven i myren.

Det har min søn også lært. Myrer elsker at drikke nektaren på kirsebærtræer. Og når de gør det, så afpatruljerer de hele træet.

Støder de på andre insekter undervejs - så jager de dem væk eller nedlægger dem som føde. Og da mange af insekterne er bladædere – så fjerner myrerne dermed kirsebærtræets fjender.

Både myrer og kirsebærtræet vinder ved det samliv.

En pause at tænke i

Myrer er fascinerende.

Og Offenbergs lille bog i serien Tænkepauser giver et stort indblik i myrernes liv.

Det er folkelig formidling af forskning i særklasse.

Den ambition ved jeg også gælder, når det handler om at fremvise og formidle de enestående plantesamlinger i Væksthusene her i Botanisk Have.

Det bliver oplevelser og læring om planter. Og det bliver fortællinger om, hvordan vi mennesker påvirker naturen. Jeg håber – og tror på, at Botanisk Have bliver en fin tænkepause for de mange tusinde, der vil besøge Væksthusene.

Ikke at det bliver en pause fra at tænke – men derimod, at det bliver en pause til at tænke i. Og blive klogere på botanik og naturvidenskab.

Jeg vil gerne slutte af med at sige tak til alle, der har bidraget til det nye tropehus, de renoverede væksthuse og det nye formidlingscenter.

Og jeg vil gerne ønske alle – ikke mindst alle i Aarhus – tillykke med hvad vi måske godt kan kalde det nye Botanisk Have.

Tak for ordet.

Senest opdateret 15. juli 2020