Det talte ord gælder
Et særligt talent
Har vi et særligt talent inden for mode, beklædning og bolig i Danmark?
Ja, jeg er ikke i tvivl. Det har vi. Tilbage i juni måned var jeg til et afgangsmodeshow for de danske designskoler. Det var en stor oplevelse. Idérigdommen var enorm. Talenterne stod i kø.
Og når jeg besøger de danske uddannelser på området, og taler med de studerende - så oplever jeg en fantastisk energi og dedikation.
Vi har et særligt talent i Danmark. Og det kommer ikke ud af ingenting. De unge står på skuldrene af en generation af dygtige danske arkitekter, møbeldesignere og modeskabere.
Fra Utzon til Ingels. Fra Wegner til Verner Panton. Og fra til Erik Mortensen til Henrik Vibskov.
Det er både en kreativ og en kommerciel succes. Danske virksomheder inden for mode- og tekstilbranchen har i en årrække markeret sig stærkt på den internationale scene.
Der bliver tjent penge ind til Danmark. Moden kan mærkes – både på vores betalingsbalance og BNP.
Brug for produktion i Danmark
Men selvom Danmark har en stærk position inden for de kreative erhverv og design. Og selvom vi har nogle særlige kompetencer og talenter. Så skal både uddannelserne og erhvervene fortsætte med at udvikle sig.
For den globale konkurrence er benhård. Og kravene til nytænkning er skarpe. Stilstand - ikke mindst i modebranchen - er fatalt. Sidste års kollektion – er netop sidste års kollektion.
Og et af de områder, det er værd at kigge nærmere på for at øge innovation og nytænkning – er det som er fokus for dagens konference, nemlig hvordan vi fastholder og udvikler produktionen i Danmark.
Vi kender alle historien. De danske tekstil- og møbelvirksomheder var nogle af de industrier, som først flyttede produktionen til udlandet.
Det startede for omkring 40 år siden. Og det var der naturligvis en årsag til. Muligheden for at få produceret i lande, hvor lønninger var meget lavere end i Danmark - trak store dele af selve produktionen ud af Danmark. Outsourcing inden for møbel og tekstilindustrien blev markant. Det har betydet et fald i antallet af industriarbejdspladser inden for branchen.
Men udflytningen af industrien har været en økonomisk succes for mange danske virksomheder. Indtjeningen er steget. Mode- og beklædningsbranchen er i dag Danmarks fjerde største eksporterhverv. Det er et bemærkelsesværdig resultat.
Men dansk design med mærkatet Made in China, Made in Turkey eller Made in Lithuania påtrykt har vist sig at have en række ulemper.
Der er de mere velkendte problemstillinger:
- Hvordan sikrer man kvaliteten af sine produkter?
- Og hvordan skaber man overblikket over produktionen?
Det kan være svært for særligt mindre og nyetablerede virksomheder, når produktionen foregår langt væk fra dagligdagen herhjemme.
Så er der de udfordringer, som ikke mindst har været i søgelyset de senere år:
- Hvilke forhold er der for dem, der producerer?
- Og sker produktionen på en ansvarlig og bæredygtig måde?
Så er der den problematik, som er omdrejningspunktet for i dag:
- Hvad er det, man går glip af, hvis man ikke dagligt har føling med de praktiske processer?
- Hvad mister man af knowhow?
- Hvad sker der, når design og produktion adskilles fysisk?
- Hvilken betydning har outsourcing for innovation?
Det jo interessant, at en analyse fra Dansk Erhverv peger på, at man forventer at flere danske modebrands fremover vil insource hele eller dele af deres produktion. Jeg vil også gerne have flere Made in Denmark produkter tilbage på hylderne.
Det vil have betydning for udvikling af erhvervet. For innovation og vækst. Og for danske produktionsarbejdspladser.
Bedre rammer for produktion i Danmark
Jeg vil gerne understrege, at der skal være de bedst mulige rammer for produktion i Danmark. Det prioriterer regeringen højt.
Og det er ikke kun inden for mode- og tekstilbranchen, at vi står over for store udfordringer, når det handler om outsourcing.
I løbet af de sidste 10 år er hver fjerde af alle danske industrijob forsvundet.
Og en stor del af arbejdspladserne er flyttet til Asien eller til andre europæiske lande. Men vi kan ikke undvære produktionsvirksomheder i Danmark. En stærk fremstillingssektor er afgørende for dansk økonomi.
Det er afgørende for vækst. Og det er afgørende for innovation.
Lad os tage et eksempel fra en anden branche.
Når vindmøllegiganten Vestas udvikler vinger til deres vindmøller, så sker det netop i tæt samspil med produktionen. Forskning og innovation skal ikke - og kan ikke - ses løsrevet fra selve fremstillingen.
Uden produktion risikerer man at miste den praktiske viden, der gør det muligt at omsætte ideer til reelle produkter. Det gælder for vindmøller. Og det gælder for vindjakker.
Innovation og produktion hænger sammen. Og vi kan ikke leve af viden alene, og overlade al arbejdet i produktionshallerne til andre.
Derfor fremlagde regeringen tilbage i maj også en strategi for Danmarks som produktionsland. Vi kan ikke – og skal ikke konkurrere med f.eks. Østeuropa og Asien på lave lønninger.
Men vi skal være skarpe på udviklingen inden for automatisering, IT og avancerede produktionsteknologier. Vi skal integrere intelligente industrirobotter og digitaliseret produktion. Og vi skal give plads til en innovativ og omkostningseffektiv produktion, så andre faktorer end løn har betydning.
Derfor er jeg også rigtig glad for at høre, at innovationsnetværket bag konferencen i dag: Livsstil – Bolig & Beklædning arbejder sammen med et andet netværk RoboCluster – omkring brug af avanceret teknologi.
Det er regeringens strategi at sikre Danmark som et attraktivt produktionsland.
Og netop i dag har regeringen nedsat et produktionspanel, der skal se på, hvordan vi får skabt rammerne for, at danske virksomheder kan udnytte de nye teknologier til effektiv produktion.
Kompetencer skal sikre produktion
Udviklingen af avanceret produktion kræver naturligvis også dygtige og kompetente medarbejdere på alle niveauer.
Derfor er det vigtigt at understøtte uddannelse af medarbejdere, som i samarbejde med blandt andet designerne kan løfte opgaven.
Når vores produktionsvirksomheder i stigende grad bliver automatiserede, stiller det ikke mindst nye krav til de faglærte medarbejdere.
En ting er, at de skal være super dygtige til deres fag, noget andet er, at de også rigtig gerne må have nogle kompetencer på videregående niveau.
Faglærte med kompetencer på videregående niveau kan vise sig at være nøglen til at lykkes med at fastholde og udbygge vores position som avanceret produktionsland.
Derfor er jeg også svær tilfreds med, at vi i sommer lykkedes med at lande en aftale, hvor vi sætter 1 mia. kr. af til det dobbelte kompetenceløft.
Vi skal have løftet de ufaglærte til faglærte. Og vi skal sikre, at flere faglærte videreuddanner sig. Og det skal særligt ske inden for det tekniske og produktionsrettede område.
For udviklingen går rasende stærkt. Og der er brug for medarbejdere, der kan omstille – ikke bare sig selv – men hele produktionen, så virksomhederne kan være konkurrencedygtige.
Mere Made in Denmark
Vi skal have flere produkter med mærkatet Made in Denmark. Og vi skal udnytte den store talentmasse, vi har herhjemme inden for mode og beklædning.
Regeringen har et skarpt fokus på, hvordan vi kan forberede forholdene for produktion i Danmark.
Selvfølgelig hverken kan eller skal al dansk design og mode produceres i Danmark. Men der er god grund til at se på, hvilke dele af produktionen der med fordel kan trækkes hjem. Og der er god grund til at se nærmere på hvad en tættere kobling mellem innovation og produktion betyder for branchen.
Så derfor vil jeg gerne kvittere for at innovationsnetværket Livsstil – Bolig & Beklædning sætter fokus på de emner.
Det er vigtigt. Og jeg håber, at den debat, der kommer til at foregå i dag, vil være frugtbar og kan bidrage til nye løsninger, som kan skabe udvikling og vækst i branchen.
Jeg ønsker jer en fortsat god og udbytterig eftermiddag.