Gå til indhold

Produktion i Danmark

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved konferencen "Danmark som produktionsland"den 3. april 2014 på Teknologisk Institut i Taastrup.

Det talte ord gælder.

Produktion i hård global konkurrence

Produktion i Danmark – det er et vigtigt emne, der er på dagsorden i dag.

I mine øjne handler det om udvikling. Det handler om vækst. Og det handler grundlæggende om arbejdspladser i Danmark.

For vi står over for store udfordringer.

I løbet af de sidste 10 år er hver fjerde af alle danske industrijob forsvundet.

En stor del af arbejdspladserne er flyttet til Asien eller til andre europæiske lande.

Andre arbejdspladser er nedlagt som følge af ændrede produktionsmåder.

Tilbage står, at antallet af job i danske produktionsvirksomheder er faldet fra 460.000 til knapt 350.000 personer.

Andre lande har også oplevet tilbagegang. Men faldet i beskæftigelsen i de danske produktionserhverv har været kraftigere end i vores nabolande.

Mange af de arbejdspladser vi har mistet de sidste 10 år har været inden for den mere standardprægede produktion.

Det er i høj grad ufaglærte arbejdspladser, som vi har tabt.

Men det her handler ikke bare om, at vi er oppe mod billigere arbejdskraft.

De lave lønomkostninger - som vi tidligere har set som den største konkurrencefordel for virksomhederne i f.eks.  asiatiske og østeuropæiske lande - fortæller på ingen måde hele historien.

For de lande investerer også i viden og uddannelse.

Og de kan i stigende grad konkurrere inden for mere avanceret og videntung produktion.

Så Danmark deltager på flere områder i en benhård international konkurrence om at fastholde og tiltrække produktion. Betyder det, at vi skal kaste håndklædet i ringen?

Er der teknisk knockout og nedtælling for dansk produktion?

Og kan vi undvære produktionsvirksomheder i Danmark?

Mit svar, regeringens svar, er nej.

Danmark er et produktionsland. Og Danmark skal fortsætte med at være et produktionsland.

Produktion og viden hænger sammen i Danmark.  

Produktion og innovation spiller sammen

Derfor har regeringen også et skarpt fokus på at sikre grundlaget for, at vi fortsat har produktion i Danmark.

For det første fordi en stærk fremstillingssektor er afgørende for dansk økonomi. For det andet fordi det er afgørende for vækst. Og det tredje fordi produktion er afgørende for innovation.

Produktion og innovation hænger sammen.

F.eks. sker Vestas’ udvikling af vindmøllevinger i tæt samspil med produktionen. Forsknings- og innovationsaktiviteter skal ikke - og kan ikke - ses løsrevet fra fremstillingsindustrien.

Uden produktion risikerer man at miste den praktiske viden, der gør det muligt at omsætte ideer til reelle produkter.

Og det er en vigtig pointe, at produkter generelt er en mere kompleks størrelse i dag end tidligere.

De er mere avancerede. De fremstilles i mindre serier. Og de udvikles typisk i samspil med kunder og underleverandører.

Der er mere viden i produkterne i dag. Det er isoleret set en fordel for Danmark.

For dansk forskning har en høj kvalitet.

Men der er behov for, at forskning spiller endnu mere sammen med produktion.

For det gælder for alle brancher, at de virksomheder, der er aktive med forskning og udvikling, har en højere produktivitet per medarbejder end virksomheder, der ikke er aktive.

Og forskellene er størst blandt virksomhederne i fremstillingsindustrien.

Her har de virksomheder, der er aktive inden for forskning og udvikling, en produktivitet per medarbejder, der er 23 pct. højere end de virksomheder, der ikke er aktive.

Så selvfølgelig kan danske virksomheder konkurrere internationalt. Det bliver bare ikke på lave lønninger. Det skal ikke være på lave lønninger.

For danske virksomheder gælder det om at kunne tilrettelægge og drive et produktionsapparat endnu mere effektivt end deres konkurrenter.

Danske virksomheder skal ganske enkelt være dygtigere, mere effektive og mere opfindsomme end konkurrenterne.

I al fald på udvalgte områder.

Regeringen prioriterer dansk produktion

Og hvad gør regeringen så i den sammenhæng? Vi sidder ikke på hænderne og venter på væksten.

Vi er kommet med en lang række af initiativer, der skal styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Vi har gennemført en stor vækstplan. Og der er flere initiativer på vej.

Vi har sat i alt 90 milliarder kroner af til at styrke konkurrenceevnen og danske arbejdspladser. Vi har sat selskabskatten ned. Og vi har fjernet afgifter til fordel for erhvervslivet.

Vi har fremlagt målrettede vækstplaner for områder som fødevarer, sundhed og energi.

Og med regeringens innovationsstrategi har vi lagt an til en ny og efterspørgselsorienteret innovationspolitik med fokus på vækst og jobs.

Som et centralt led i strategien har vi netop her per 1. april etableret Danmarks Innovationsfond.

Fonden får et årligt budget på knapt 1,6 milliarder kroner.

De penge skal gå til forskning, teknologiudvikling og innovation, der tager udgangspunkt i samfundets og virksomhedernes udfordringer og behov. Og så er der det med uddannelse.

Regeringen har sat det mål, at 6 ud af 10 unge skal tage en videregående uddannelse.

Det mål ser det ud til, at vi har nået nu.

Men satsningen på kvantitet skal følges op med høj faglig kvalitet i uddannelserne.

Og uddannelserne skal være relevante i forhold til det arbejdsmarked der venter.

I dag gør vi det ikke godt nok.

Der er plads til forbedringer. Både når det gælder kvaliteten af uddannelserne, og når det gælder spørgsmålet om, om vores uddannelser er tilstrækkeligt målrettede mod det arbejdsmarked de studerende skal ud til.

Derfor har regeringen også nedsat et udvalg, der netop skal se på, hvordan kvalitet og relevans kan styrkes på de videregående uddannelser.

Kvalitetsudvalget fremlagde netop her til formiddag deres første rapport.

Det er et grundigt arbejde, der peger på en række udfordringer og understreger behovet for en reform af de videregående uddannelser. Vi skal sikre, at de studerende lærer noget, de kan bruge og som erhvervslivet har brug for.

Og vi skal se på om kvaliteten af undervisningen er god nok.

Vi skylder de studerende, som bruger mange år af deres liv på en videregående uddannelse, at de tilbydes motiverende og fagligt udfordrende undervisning af høj kvalitet.

Og at de uddannes til relevante job.

Endelig vil jeg gerne tilføje, at regeringen med Delaftale om Vækstplan DK har afsat 1 mia. kr. i 2014-2017 til mere og bedre voksenuddannelse. Vi har brug for et dobbelt kompetenceløft. Vi skal sikre, at langt flere ufaglærte kvalificerer sig til faglært niveau. Og vi skal sikre, at flere faglærte videreuddanner sig.

Her vil jeg gerne tilføje, at jeg er glad for de seneste tal, der viser, at flere unge tager en erhvervsuddannelse.

Danske produktionsvirksomheder har brug for kvalificeret arbejdskraft.

Og har brug for, at medarbejderne i fabrikshallen har den nyeste viden om maskiner, samlebånd og robotter.

Danmark som produktionsland

Regeringen har fokus på produktion i Danmark.

Og vi er i fuld gang med at udarbejde en strategi for Danmark som produktionsland.

Fokus i strategien vil bl.a. være, hvilke muligheder og barrierer der er for, at Danmark også i fremtiden kan være et produktionsland.

Et land, der står stærkt inden for avanceret og videntung produktion.

Udviklingsmulighederne for avanceret produktion indtager også en central plads i anbefalingerne fra flere af de vækstteams, som regeringen har nedsat.

Desuden har vi afsat midler til forskning i produktion.

Jeg ved, at I tidligere i dag har hørt om MADE.

Det offentlige bidrager direkte med 64 mio. kr. til MADE.

Desuden er omkring en tredjedel af bevillingerne i perioden 2013-15 til de Godkendte Teknologiske Serviceinstitutter – svarende til 280 mio. kr. – rettet direkte mod produktionsteknologi.

Patentreform, danske idéer og jobs

Jeg vil gerne slutte af med et aktuelt emne, der går lidt udover dagens tema. Og så alligevel ikke.

For jeg har lovet mig selv i de næste to måneder, at jeg ved en hver given lejlighed, vil nævne den europæiske patentreform. Og denne her lejlighed er både given og oplagt.

Den 25. maj skal vi stemme om, hvorvidt Danmark skal gå med i aftalen om et enhedspatent og en fælles patentdomstol i Europa.

For danske virksomheder betyder det en billigere og enklere proces, når de søger patent. Det er ikke mindst en fordel for Danmark, da vi har rigtig mange små og mellemstore virksomheder.

Og det er ikke mindst en fordel, fordi mange danske virksomheder sælger deres produkter i hele verden.

Flere af jer her i dag repræsenterer succesrige virksomheder, der netop er grundlagt på en god idé.

I ved om nogen, hvad de gode ideer betyder for en virksomhed.

Hvad de betyder for dansk økonomi. For vores eksport. Og for vores arbejdspladser. Med den nye europæiske patentaftale bliver det billigere og nemmere for danske virksomheder at forsvare deres idéer.

Så jeg vil opfordre ikke mindst de virksomheder, der er til stede i dag, til at fortælle, hvor vigtigt det nye patent er for jer. Vi har en fælles opgave frem til den 25. maj.

Og regeringen har en opgave med at skabe gode vilkår for det danske erhvervsliv. Og styrke kvaliteten og relevansen af vores uddannelser. Så I kan drive jeres virksomheder og skabe solide jobs i produktionen.

Tak for ordet.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024