Tante Sofie og kvalitet i uddannelserne

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved på DEA-kvalitetskonference i København den 9. december 2014

Det talte ord gælder

Jeg glad for, at DEA sætter fokus på kvalitet. Tak for det. Og jeg er også svært tilfreds med, at det er Jacob Fuglsang, der skal interviewe mig her om lidt.

I en artikel i Politiken for en uges tid siden sammenlignede Jacob Fuglsang mig med Tante Sofie. Altså hende den skrappe dame fra Folk og Røvere i Kardemommeby. Som nogle måske husker, bliver Tante Sofie røvet ud til røverhuset. Røverne havde forestillet sig, at hun skulle lave mad og gøre rent. Men da hun i stedet tvinger dem til at vaske sig og rydde op, røver de hende tilbage igen.

Tante Sofie er måske ikke den værste, man kan blive sammenlignet med. Hun stiller krav. Men hun er fair. Og så går hun ikke efter at vinde nogen popularitetsmålinger. På mange måder minder hun jo om en god radikal!

Men hvis jeg er Tante Sofie – så er Jacob Fuglsang Tintin. Den venlige, men insisterende reporter, der altid jagter en god historie. Og jeg synes egentlig også, at der er en vis fysisk lighed med Tintin. Så jo, jeg glæder mig til om lidt, når Tante Sofie møder Tintin. 

Kvalitetsudvalgets 2. delrapport

Men inden da har jeg fået 10 minutter til at tale om kvalitet i uddannelserne i lyset af kvalitetsudvalget 2. delrapport.

Jeg vil gerne starte med at sige, at regeringen i det nye år tager stilling til forslagene og præsenterer et samlet udspil til et kvalitetsløft i de videregående uddannelser.

Og jeg vil selvfølgelig gå i dialog med uddannelserne og andre relevante aktører omkring de forskellige forslag i rapporten. Men jeg vil gerne umiddelbart kommentere på nogle af de udfordringer, som rapporten peger på.

I første omgang vil jeg gerne fokusere på tre emner:

  • prioritering af undervisning
  • optagelsessystemet og
  • studieintensitet

Undervisning skal prioriteres

Sagt helt kort; i dag prioriteres undervisning ikke højt nok. Det gælder for hele den videregående uddannelsessektor. Underviserne oplever kun i ringe grad, at man bliver belønnet eller anerkendt for god undervisning.

I rapporten fremgår det, at på universiteterne er det kun 10 procent af underviserne, der svarer, at god undervisning belønnes lønmæssigt. Og kun omkring hver ottende underviser på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne finder, at god undervisning belønnes i form af forfremmelser.

Splitte mine bramsejl - hvis jeg nu må citere Tintins gode ven - Kaptajn Haddock.

Det duer bare ikke!

Specielt universiteterne er ramt.

Jeg hører også ofte selv både fra studerende og undervisere på universiteterne, at det er et problem, at de ansatte primært bliver bedømt som forskere, og ikke også på at være gode undervisere. Det er et ledelsesansvar at sikre, at uddannelse og undervisning prioriteres højt.

Derfor rejser udvalget med sin rapport også en vigtig debat med forslaget om, at ansvaret for den enkelte uddannelse er entydigt placeret. Og at ansvar og beføjelser skal følges ad.

Den debat ser jeg frem til.

Optag skal afspejle talent og motivation

Når det gælder optag, så har jeg længe sagt, at det ikke er nok blot at kigge efter karaktergennemsnit fra ungdomsuddannelserne, når man skal finde de rigtige unge til den enkelte uddannelse. Det er for ensidigt.

Det må ikke kun handle om at få gode karakter. For det handler altså også om at ha’ karakter. Om lysten og viljen til at lære. Optag skal afspejle talent og motivation.

Kvalitetsudvalgets anbefalinger flugter egentlig fint med den proces, som regeringen startede tilbage i 2012.

For her lagde vi det ud til universiteterne at beslutte fordelingen mellem kvote 1 og 2-optaget på deres uddannelser.

Det var et opgør med VK-regeringens rigide påbud om, at 90 procent skulle optages i kvote 1 og kun 10 procent. i kvote 2. 

Målet med at sætte kvoterne fri er netop frihed og ansvar for den enkelte institution til at finde de bedst egnede og mest motiverede studerende.

Institutionerne skal arbejde mere med motiverede ansøgninger, optagelsesprøver eller krav til, hvad man skal kunne i specifikke fag.

Samtidigt er det vigtigt at anerkende, at kvote 1-optaget fungerer godt på nogle uddannelser, mens karaktergennemsnit kan være for simpelt andre steder.

Det her er ikke et enten eller.

Jeg ved godt, at man er i gang flere steder. Men det arbejde skal styrkes.

Optagelsessystemet indeholder allerede store frihedsgrader, som ikke er fuldt udnyttede. Og jeg har udfordret uddannelsesinstitutionerne tidligere i år.

Hvis de kan pege på nogle barrierer i optagelsessystemet, så er jeg villig til at se på, hvad jeg kan gøre ved det.  

Det er tid til nye tanker om optag.

Studerende på fuldtid

Og så er der det med studieintensiteten.

Udvalgets undersøgelse viser, at de studerende ikke studerer på fuld tid.

Det er ikke en ny kritik. Rigsrevisionen har tidligere været fremme med, at der er for få timer på universiteterne.

Jeg er stærkt bekymret over den lave studieintensitet, som findes forskellige steder i uddannelsessystemet.

Intensitet er afgørende for kvalitet. Og her mener jeg, at de studerende bør fremsætte krav - for der bliver peget meget fingre af de studerende.

Men det er altså ikke kun de studerendes egen opgave at blive fuldtidsstuderende. Der skal være en gensidig kontrakt.

Studierne skal være skruet sammen, så der er intensitet, og reelle muligheder for at være studerende på fuldtid.

Det kræver en kulturændring på en del uddannelsesinstitutioner. Og selvfølgelig hos mange studerende selv.

Ledelserne af institutionerne skal på banen og sikre, at indholdet i de enkelte uddannelser svarer til et fuldtidsstudie.

Vi skylder de unge, at de bliver udfordret og lærer mest muligt. Samtidig skal vi naturligvis kræve af de unge, at de engagerer sig og læser på fuld tid. Der skal stilles krav til de studerende.

Men vi har samtidig et ansvar for, at undervisningen er motiverende, af høj kvalitet og fagligt udfordrende.

Dialog og debat er afgørende

En kvik reporter – lad os bare kalde ham Tintin – havde i sidste uge en artikel med overskriften:

”Kvalitetsudvalgets svære toer blev hurtigt glemt”

Det tror jeg nu på ingen måde kommer til at ske.

Det kan godt være, at der kører nogle andre overskrifter lige nu. Men jeg er ikke i tvivl om, at debatten og diskussionerne fortsætter.

Både fra politisk hold, på uddannelsesinstitutioner og blandt de mange undervisere. Jeg har ikke mindst glædet mig over deltagelsen fra det Alternative kvalitetsudvalg.

Hvad nogen måske i starten – herunder også mig selv – troede var ment som spøgefuld provokation, har vist sig at være et både engageret og kvalificeret bidrag til debatten.

Tak for det. Og tak til alle I andre, der blander sig.

Vi har generelt et fremragende uddannelsessystem i Danmark, som vi kan være stolte af.

Men selvfølgelig skal vi være ambitiøse og spørge os selv, om vi kan gøre det endnu bedre. Så diskussionen om kvalitet i uddannelserne er super vigtig. Og jeg glæder mig til debatten. Ikke kun i dag. Men også i den kommende tid.

Tak for ordet.

Senest opdateret 13. juli 2020