Gå til indhold

Fremtidens ph.d.’er skal se mulighederne

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens åbningstale til Uddannelses- og Forskningsministeriets konference om fremtidens ph.d.-uddannelse den 30. april 2015 i København

Det talte ord gælder.

Velkommen til konferencen om fremtidens ph.d.-uddannelser.

Det er ved at være forår i Danmark. Det er skønt bare at komme lidt uden for byen her til Emdrup og høre fuglene synge.

Hvis I har brugt de første varme weekender til at besøge sommerhuset, er jeg sikker på, I har mødt den særlige lugt, der er, første gang man stikker næsen ind efter en lang vinter. Sådan lidt indelukket og muggent.

Hvis man ser en muggen plet, lægger man ikke mere i det og tørrer den væk.

For et par år siden opdagede en ph.d.-studerende fra Aalborg Universitet netop sådan en sort plet, da hun var ude i sit sommerhus – lige midt på toiletbrættet.

Men i stedet for at tørre den væk, vakte den hendes forundring – hun skrev ph.d. om svampes molekylærbiologi.

Den lignede ikke noget, hun havde set før, så hun tog en prøve og frøs den ned. Det er jo sådan noget, nysgerrige mennesker gør.

Det viste sig at være en helt ny og hidtil ukendt svampeart. Ikke nok med det, svampen var også utrolig god til at producere et særligt enzym, der nedbryder biomasse. Og det er der et kæmpe potentiale i.

Hvis man kan få svampen til at indgå i processen, der raffinerer grønt affald og rester fra markerne, kan det give mere rentabel biobrændsel.

Det vil både kunne mindske vores afhængighed af olie, modvirke klimaforandringer og skabe jobs og vækst i de virksomheder, der forstår at udnytte det.

Det er et godt eksempel på, at nysgerrighed betaler sig. Det er et godt eksempel på, at forskning forandrer og udvikler. Det er derfor, at vi investerer massivt i forskning. Og det er derfor, at vi har valgt at prioritere en fordobling af antallet af ph.d.er.

Som bekendt nåede vi det mål i 2010, så der nu optages over 2.400 ph.d.er hvert år – det er dobbelt så mange som i 2003.

Ved at bidrage til forskningen skal ph.d.erne skabe udvikling, vækst og muligheder for hele vores samfund.

Over de seneste dage og uger har der været debat om det øgede antal ph.d.er. Er de dygtige nok? Optager vi det rette antal? Eller skal vi have flere erhvervsph.d.er?

Jeg mener, at det er for tidligt at se de fulde effekter af fordoblingen af ph.d.-optaget. Det er først i disse år, at det store optag for alvor bevæger sig ud på arbejdsmarkedet.

Men det er langt fra for tidligt at diskutere, hvad der skal til, for at vi får mest muligt ud af den ambitiøse satsning. Derfor er jeg glad for at kunne åbne konferencen her i dag – der netop fokuserer på fremtidens ph.d. uddannelse.

Er kvaliteten god nok? Og er indholdet i uddannelserne indrettet, så vi når de mål, vi ønsker, ph.d.erne skal opfylde?

Fremtidens ph.d.er skal kunne se mulighederne og omsætte viden.

Stina vil om lidt dykke ned i, hvordan det ser ud for ph.d.erne på arbejdsmarkedet i dag.

Ministeriet har også lavet en pjece med nogle af de nyeste ph.d.-tal fra Danmarks Statistik. Det står klart, at ledigheden er lav og at størstedelen af ph.d.erne bliver ansat på universiteterne eller andre steder i den offentlige sektor, når de er færdige.

Kun en tredjedel går til den private sektor – som ellers både står for to tredjedele af beskæftigelsen og betaler to tredjedele af forskningen herhjemme.

Men i forhold til de lande, vi normalt sammenligner os med, er det faktisk mange. Vi er et af de lande, hvor den største andel af færdiguddannede ph.d.ere finder job i det private.

Mange af de ph.d.ere, som er blevet ansat i den offentlige sektor, har været en forudsætning for, at vi kunne øge optaget på de videregående uddannelser og hæve forskningsindsatsen.

De skal fremover udfylde undervisningslokaler, forskerkontorer og laboratorier på de danske universiteter.

Der er også et stort arbejde i gang med at opkvalificere underviserne på professionshøjskolerne. Det er vigtigt, for jeg tror, det vil være med til at styrke kvaliteten i disse uddannelser betydeligt.

Så jeg vil gerne starte dagen med at slå koldt vand i blodet.

Vi har haft brug for flere dygtige ph.d.ere på universiteterne og i resten af vores uddannelsessystem.

Men når det er sagt, så går den mest lige vej fra flere ph.d.ere til større værdi via udvikling, vækst og jobskabelse i den private sektor.

Mugsvampen på toiletbrættet blev som nævnt opdaget af en ph.d. på Aalborg Universitet, som tog patent på den. Derefter blev den solgt til en lille biotekvirksomhed, der nu forsøger at skabe et produkt ud af det og arbejder på en demonstrationsfabrik i USA.

Det er langt fra sikkert, at alle studerende ville havde lavet den kobling. Det kræver forståelse for, hvad det er, forskningen kan bruges til, og hvilke udfordringer og muligheder virksomhederne – i dette tilfælde bioraffinaderierne – støder på i deres daglige arbejde.

Den unge forsker, der fandt mugsvampen har fortalt, at hendes vejledere hele vejen igennem havde fokus på, hvordan deres forskning kunne anvendes.

Det tror jeg er en vigtig pointe.

Vi skal selvfølgelig sikre, at de ph.d.ere, som vi uddanner, har et højt fagligt niveau og er gode, kritiske forskere.

De skal også have internationalt udsyn og være gode til at undervise. Men pointen er, at det ikke altid vil være nok for, at de kan finde jobs fremover.

Det gælder særligt i de virksomheder, som ikke har en stor forskningsafdeling – hvor der ikke er et tech-trans kontor, et inkubatormiljø eller en opsøgende patentmedarbejder rundt om hjørnet.

Målet med at uddanne så mange er, at flere skal derud. Det er godt for væksten i virksomhederne.

Og det er også nødvendigt, for der er ikke lige så mange faste stillinger på universiteterne, som der er nye ph.d.er.

Derfor er det også langt fra alle, der vil blive ansat til at forske eller arbejde med lige præcis det emne, de har skrevet ph.d. om. Og derfor må fremtidens ph.d.er kunne se, hvilke muligheder deres viden kan give de private virksomhederne – små som store.

Det er noget, de skal lære som en del af deres ph.d.-uddannelse.

Flere eller færre?

Det er netop noget af det, jeg håber, I vil drøfte og byde ind med i løbet af konferencen her.

Inden jeg runder af, vil jeg gerne vende tilbage til de forslag, der har været fremme i pressen de seneste uger.

Et forslag har været at flytte midler fra traditionelle ph.d.er til erhvervs-ph.d.er. For mig er det ikke et enten-eller – de traditionelle ph.d.er skal også være attraktive for erhvervslivet.

Sidste år var der knap 200 ansøgere til erhvervs-ph.d.-ordningen og over to tredjedele blev godkendt. Det er en meget høj succesrate i forhold til de fleste andre forskningsbevillinger.

Gode resultater kræver både gode studerende og de rigtige projekter i virksomhederne.

Andre har talt for at beskære optaget af nye ph.d.er, for at sikre den høje kvalitet og undgå at overuddanne i forhold til virksomhedernes behov.

Mit mål er ikke at lave færre  ph.d.er – mit mål er at lave de rigtige ph.d.er. Jeg mener, vi skal holde fast i målene på ph.d.-området.

Men som alle andre steder i samfundet gør antallet det ikke alene. Derfor holder vi konferencen i dag for at diskutere indholdet.

Og jeg er ambitiøs på universiteternes vegne. Jeg tror på, at de kan levere ph.d.-forløb af høj kvalitet, der er attraktive for både virksomheder, undervisnings- og forskningsinstitutioner.

Men jeg lytter til debatten– for der er en balance mellem at være ambitiøs og være overambitiøs. Derfor følger vi udviklingen tæt.

Ph.d.-satsningen skal give værdi for samfundet – og for de enkelte unge forskere.

Den danske innovationsgenerator

Som jeg indledte med at fortælle, så kan en mugsvamp blive til grønne jobs, hvis den opdages og udvikles af dygtige forskere sammen med visionære virksomheder.

Jeg tror, det samme kan blive tilfældet med ph.d.-satsningen.

I gårsdagens Politiken kaldte Mads Krogsgaard ph.d.-satsningen for en vigtig del af den danske innovationsgenerator. Det er jeg enig i.

Den kan skabe bæredygtige jobs og langsigtet vækst, hvis vi har fokus på, hvordan ph.d.erne klarer sig. Og hvis vi er enige om at udvikle uddannelserne løbende, så de sigter mod det arbejdsmarked, der venter ph.d.erne.

Det er netop i fokus på denne konference. Og jeg håber, at dagens debat kan få os nærmere det mål. Det vil være til gavn for samfundet, virksomhederne og for de enkelte ph.d.er, der skal ud og finde jobs de kommende år.

Med de ord vil jeg sige en stor tak til de mange, der stiller op i debatten og til jer, der har stået for arrangementet.

Jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god og givende dag.

Handlinger tilknyttet webside

Senest opdateret 07. februar 2024