Nysgerrige og modige forskere

Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsens tale ved EliteForsk-konferencen den 26. februar 2015 på Glyptoteket i København.

Det talte ord gælder.

Velkommen

H.K.H. Kronprinsesse Mary
Kære prismodtagere
Kære talere og ærede gæster.

Hjertelig velkommen allesammen til EliteForsk 2015.

I would also like to welcome Professor Bruce Brown from University of Brighton.

We are honoured and delighted that you have agreed to be today's speaker.

I will continue in Danish. But we have provided you with a translation of the speech so that you may follow along.

Modige forskere

Danmarks Radio viser for tiden en tv-serie, hvor seks store danske videnskabsfolk gennem tiderne bliver portrætteret.

Første afsnit var dedikeret Niels Bohr.

Her fortælles levende om, hvordan Niels Bohr bidrog til forståelsen af atomets struktur.

Det er forskningsformidling af høj klasse. Og forskning skal formidles.

Dels fordi forskningens resultater er alt for vigtige til kun at blive delt med en eksklusiv skare. Og dels fordi formidling af forskning er med til at få flere til at interessere sig for forskningens forunderlige verden.

Niels Bohr definerede en forskers arbejde med følgende kendte citat: ”En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at begå inden for et begrænset område.”

Jeg tror, at mange af jer forskere her i dag kan nikke genkendende Bohrs erkendelse.

For forskning handler ikke om at gå i andres fodspor. Men om at gå sine egne veje. Selvom de kan føre en ud på tynd is. Og at man tør blive ved – også når isen knager.

For det er jo i ukendt land, at de ægte opdagelser finder sted.

Så det kræver ikke kun vedvarende arbejde at være forsker – det kræver også mod.

Dagens prismodtagere har vovet at gå egne vegne – og er netop modige.

Forskningens betydning

Jeg ved ikke, om I har haft mulighed for at kigge i den portrætbog af alle prismodtagerne - som er lavet i dagens anledning. Men det kan varmt anbefales.

Bogen demonstrerer på fornem vis spændevidden af de forskningsfelter, der repræsenteret i dag.

  • Fra udvikling af nye matematiske modeller til forskning i skomoden i den sene middelalder
  • Fra anvendelse af drænbeton i motorvejsbroer til digitaliseringens betydning for samtidspoesien
  • Og fra forskning i brintbaserede brændselsceller til udvikling af moderne modgift til slangebid.

Det er jo ikke altid, at man umiddelbart forstår forskning. Eller hvor opdagelser fører hen.

Jeg tror f.eks., at det er de færreste der ved, hvad det betyder, når modtager af EliteForsk-rejsestipendie, Mads Sielemann Jakob-sen, i portrætbogen siger

”For tiden arbejder jeg på ikke-separable Gabor-systemer i lokal-kompakte abelske grupper.”

Men det var også de færreste, der forstod Bohrs atommodel og opdagelse af kvantespringet.

Men netop Bohrs forestilling om, at atomer udsender lyskvanter med helt bestemte energier, ligger bag mange af de teknologier, som vi i dag kender fra vores dagligdag.

Når f.eks. vores mikrobølgeovn hjemme i køkkenet står og brummer ja, så er det faktisk energiudladninger i form af kvantespring, der lynhurtig får temperaturen til at stige.

Forskning er fantastisk. Vi kan ikke undvære den. Og vi kan ikke undvære forskere.

Det er jer, der skal finde svar på alle de store spørgsmål. Det er jer, der skal forandre verden.

Fra behandling af livstruende sygdomme og bedre indsigt i vores kulturarv til nye bæredygtige energiformer.

Så de priser, stipendier og bevillinger, der uddeles i dag, er både en anerkendelse af jer som forskere – og en investering i fremtiden for os som samfund. Hvorfor bliver nogle forskere?

Men hvad skal der til for at blive en god forsker? Det fællestræk, der fremhæves i tv-serien om de store danske videnskabsfolk, er nysgerrighed.

Og hvis man bladrer gennem portrætbogen, hvor alle prismodtagerne er blevet stillet spørgsmålet: hvordan opstod din interesse for netop dette forskningsfelt?

Ja, så er nysgerrighed også det svar, som går igen og igen:

F.eks. siger Eliteforsk-prismodtager Lene Broeng Oddershede meget direkte: ”Helt siden jeg var barn, har jeg været ekstremt nysgerrig og har aldrig rigtigt stillet mig tilfreds med de forklaringer, der blev givet. Jeg har altid opsøgt grænserne for vores viden og har på en måde altid vidst, at mit drømmejob var at blive forsker.”

Og modtager af Eliteforsk-rejsestipendie Anne B. Stephansen konstaterer nøgternt:

”Jeg har altid haft en forkærlighed for irriterende, abstrakte ligninger og ting, jeg ikke helt forstår”

Så selvom det ikke er let at pege på, hvad der er det  allervigtigste i uddannelsessystemet.

Og det er bestemt heller ikke ufarligt for en minister…

Så vover jeg alligevel pelsen - i denne lukkede forsamling:

Det vigtigste vi kan gøre for vores børn og unge er: At tænde lyset i deres øjne. At udfordre dem. Og konstant at pirre deres nysgerrighed.

Hvis vi lykkes med det – så tror jeg, at vi når rigtig langt.

Herreværelserne på universiteterne

Jeg vil gerne kort vende tilbage til tv-serien om de seks danske videnskabsfolk.

I kongerækken af danske videnskabsfolk, er der blevet plads til en kvinde; seismologen Inge Lehmann.

Med rette må man sige – for hun opdagede, at jorden har en fast indre kerne.

Udsendelsen blev sendt i aftes. Og fortalte den spændende historie om, hvordan Inge Lehmanns arbejde kom til at spille en rolle under den kolde krigs atomvåbenkapløb.

Det er flot, at en kvinde er kommet med i det fornemme selskab af store, historiske, danske videnskabsfolk.

Ikke mindst set i lyset af, at kvinder i Danmark først fik lov at studere på universitetet i 1875.

Men det er også interessant for situationen i dag. or i dag er der flere kvinder end mænd, der bliver optaget på de danske universiteter.

Og der er næsten lige så mange kvinder som mænd, der tager en ph.d.

Men bevæger man sig længere op af stigen i forskerverden er det mændene, der dominerer markant. Det er stadig et herreværelse man træder ind i, når man bevæger sig rundt på de øverste gange på universiteterne.

To ud af tre lektorer på universiteterne er mænd. Fire ud af fem professorer er mænd. Og syv ud af otte rektorer er mænd.

Den skæve fordeling giver ikke mening. Vi må kunne gøre det bedre.

Derfor nedsatte jeg også tilbage i december en taskforce, der skal se på hvordan kønsbalance og ligestilling i forskningen kan fremmes

Forslagene kommer her til april. Det ser jeg frem til.

Og det her drejer sig altså ikke om at gå på kompromis med kvaliteten af forskning.

Det burde ikke være nødvendigt at sige, men det er det. Og derfor gør jeg det.

Det handler faktisk om at øge kvaliteten. Det handler om at skabe lige muligheder. Og det handler om at få alle talenter i spil.

Nysgerrige og modige forskere

Kære alle prismodtagere.

Jeg håber, at dagens anerkendelse og opbakning fører til ny viden og nye erkendelser.

De fornemme priser som I modtager i dag, er ikke kun til gavn for jer.

Jeres forskning kommer hele samfundet til gode.

Og så er I også rollemodeller. Det er vigtigt, at I formidler jeres forskning. Så I også inspirerer yngre generationer. Og lader jeres nysgerrighed smitte. Det er en fornøjelse at hylde og hædre dygtige forskere og forskertalenter i Danmark.

For vi har brug for jer. Vi har brug for jeres nysgerrighed.

Og vi har brug for modige mennesker der, for at vende tilbage til Bohrs sætning, er parate til at begå alle de fejl, som det er muligt at begå inden for et begrænset område.

Held og lykke med jeres fremtidige karriere.

Senest opdateret 27. februar 2015