Det talte ord gælder.
Et fælles ansvar
Det er en fornøjelse at byde velkommen til Uddannelsesmødet.
Jeg er glad for den store opbakning – ikke kun fra alle de videregående uddannelser, men også fra organisationer, interessenter og fra pressen. Der kan siges meget om de videregående uddannelser. Og det bliver der også. Det har ikke skortet på dækning i pressen de seneste måneder.
Og det har sjældent været de positive historier, der har ryddet forsiden:
De studerende er dovne og dumme. De møder uforberedte op til timerne. Og de prioriterer alt andet end deres studier.
Uddannelsesinstitutionerne får også en bredside:
Undervisningen er gammeldags. De studerende får for få timer. Underviserne vil ikke undervise. Og de gider ikke læse de studerendes opgaver.
Så er der os politikere – og ikke mindst regeringen. Her bliver der heller ikke lagt fingre imellem:
Vi laver urimelige reformer. Vi blander os i for meget – eller i for lidt. Og så afsætter vi for få penge til uddannelse.
Uddannelsesverden er af lave. Og der er nok et par iagttagere, der ironisk vil bemærke, at det ikke kan være tilfældigt, at Uddannelsesmødet løber af stablen den 9. april – 75 års dagen for Danmarks besættelse.
Nogle vil måske endda tilføje, at det hele - både dengang og i dag - er de Radikales skyld.
Men der er altså ikke noget slag, der er tabt. Kampgejsten er stor. Og der er ingen tegn på overgivelse.
Fronterne er måske nogle gange trukket skarpt op. Og ordkrigen raser ind imellem. Men jeg tror grundlæggende på de studerende. Jeg har tillid til uddannelsesinstitutionerne.
Og jeg har ikke i sinde at slække på regeringens ambitioner. Vi skal have Danmarkshistoriens bedst uddannede generation. Derfor skal vi også have Danmarkshistoriens bedste uddannelser.
Og det mål opnår vi bedst i fællesskab.
En fælles forståelse
Derfor er jeg også utrolig glad for, at vi fået en fælles forståelse for, hvordan vi kan styrke kvaliteten af de danske videregående uddannelser yderligere.
Fælles om god uddannelse, som ligger frisk fra print på bordene nede bagved, er en fælles kvalitetserklæring og en opfølgning på nogle af Kvalitetsudvalgets anbefalinger.
Men inden jeg kommer til den, så vil jeg gerne understrege, at der naturligvis allerede er et omfattende kvalitetsarbejde på institutionerne.
Den grundlæggende kvalitetssikring af de videregående uddannelser sker ikke mindst i forbindelse med akkrediteringen.
Og der er for nylig indgået udviklingskontrakter, der indebærer en markant indsats for at styrke kvalitet og relevans på de enkelte institutioner.
Fælles om god uddannelse erstatter hverken akkrediteringer eller udviklingskontrakter. Den fælles forståelse er et håndslag på, at der er indsatsområder for kvalitet og relevans i de videregående uddannelser, der går på tværs af sektoren.
Og den fælles forståelse afspejler også, at styrket kvalitet ikke nødvendigvis sker gennem lovgivning og regler, men i den daglige indsats ude på institutionerne.
Fælles om god uddannelse tilkendegiver enighed om vigtige pejlemærker i den fortsatte udvikling af kvalitet og relevans.
Omdrejningspunktet er følgende fire temaer:
- Styrket fokus på god undervisning
- Studerende på fuld tid
- Bedre praktik og mere relevante uddannelser
- Bedre match i optagelsessystemet
God uddannelse i centrum
For mig er det afgørende, at der er enighed om at styrke fokus på god undervisning.
Og på at understøtte en kultur, hvor god undervisning er prestigefyldt. Det skal ske gennem bedre rammer, åbenhed, ledelse og feedback på uddannelserne.
F.eks. skal bestyrelserne drøfte om deres fokus på uddannelsernes kvalitet og relevans er tilstrækkeligt. Og om ledelsesinformationen på dette område bør styrkes. Tidligere på året var der som bekendt en stor debat om feedback på uddannelserne – eller nærmere mangel på samme.
Derfor er jeg meget tilfreds med, at der er bred enighed om, at stille skarpt på, hvordan man kan styrke interaktion mellem undervisere og studerende.
Så der bliver mere og bedre feedback i undervisningen. For feedback er helt afgørende for kvalitet.
Studier på fuld tid
En anden udfordring er de studerendes engagementet på uddannelserne.
Det fremgår af Kvalitetsudvalgets analyser, at de studerendes tidsforbrug i gennemsnit skal forøges med 20 pct. for at få et omfang, der svarer til fuldtidsstudier.
Men det er altså ikke kun de studerendes egen opgave at blive fuldtidsstuderende.
Pilen peger begge veje – både på studerende og på uddannelserne. Studierne skal være skruet sammen, så der er intensitet, og reelle muligheder for at være studerende på fuldtid
Det skal bl.a. ske gennem ambitiøse krav til det faglige niveau, og en øget interaktion mellem studerende og undervisere.
Et af de initiativer, der fremhæves er at skabe bedre muligheder for at tilrettelægge eksaminer og lade aktiv deltagelse og løbende prøver vægte i fastsættelsen af den endelige karakter.
Det understøtter både de studerendes studieaktivitet og mulighederne for at vurdere de studerendes kunnen.
Afstanden mellem teori og praksis
I dag oplever al for mange studerende, at deres uddannelse ikke giver dem viden og færdigheder, som de kan bruge i deres fremtidige job.
Uddannelsernes relevans skal styrkes i takt med, at dimittenderne i højere grad end i dag skal finde beskæftigelse på det private arbejdsmarked.
Herunder i små og mellemstore virksomheder.
Der er enighed om, at de studerende på alle uddannelser i højere grad skal tilegne sig kompetencer, der ruster dem til krav og forventninger på arbejdsmarkedet. Et af initiativerne her er at indgå en tæt dialog med relevante parter om, hvordan der sikres en systematisk kvalitetssikring af praktik i uddannelser med obligatorisk praktik.
Og der skal også skabes en større erhvervskobling i akademiske bacheloruddannelser.
Afstanden mellem teori og praksis er på mange uddannelser for lang. Den skal gøres kortere.
Bedre match i optaget
Optag er omdrejningspunktet i det fjerde tema i Fælles om god uddannelse.
Der er enighed om, at optagelsessystemet skal understøtte det bedste match mellem den studerende og uddannelsen. Og samtidig tage hensyn til arbejdsmarkedets behov for dimittender. Blandt andet ved at anvende en bredere palet af optagelsesformer.
Vi skal se på, hvordan vi kan skabe mere fleksibilitet i optaget og samtidig kvalitetssikre nye optagelsesformer.
Og jeg tror, at I kender min holdning, når det gælder 1,08 reglen.
Den så jeg meget gerne afskaffet, så adgangskvotienterne i højere grad afspejler de studerendes kvalifikationer.
Den bedst uddannede generation
Regeringen har fra starten udstukket en kurs for at nå målet om den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien.
Vi har samlet alle de videregående uddannelser som ét centralt fokusområde.
Vi har øget investeringerne i uddannelse.
Vi har for alvor sat kvalitet på dagsordenen.
Og vi har prioriteret uddannelse, selv i en krisetid. I min verden skal vi prioritere de videregående uddannelser endnu mere i fremtiden.
Men prioriteringerne skal selvfølgelig give værdi for den enkelte og for samfundet. Derfor har vi grebet ind, når vi ikke har fået nok ud af vores samfundsinvesteringer.
Det er grunden til, at vi med SU-reformen vil have de studerende hurtigere og bedre igennem uddannelserne.
Det er også grunden til, at jeg skærpede dimensioneringen, så færre fremover bliver optaget på studier, hvor de har svært ved at finde job. Og det er grunden til, at vi er ved at kortlægge omkostningerne på tværs af de videregående uddannelser, så bevillingssystemet både kan fremme kvaliteten og sikre en fornuftig uddannelsesaktivitet.
Omkostningsanalysen er på trapperne. Det er ikke nogen let øvelse. Men jeg lover, der vil blive rig lejlighed for at komme til orde i drøftelserne.
Og jeg vil invitere til en bred dialog om det videre arbejde med fremtidens taxametersystem.
Forlængelse af retskravet
Et andet tiltag som er nyt, og som er omtalt i dagens Politiken, er at regeringen ønsker at forlænge de studerende retskrav.
I dag har alle akademiske bachelorstuderende som bekendt et retskrav på optagelse på kandidatuddannelsen.
Mit forslag er at forlænge retskravet, så bachelorer i op til 2 år efter afsluttet bachelor - har sikkerhed for at kunne komme tilbage på overbygningen.
Målet er, at flere får mulighed for at træde ud på arbejdsmarkedet med en akademisk bachelor og gøre karriere på baggrund af den. Og hvis vedkommende vil tilbage til studierne, så er der mulighed for det.
Erfaringer fra arbejdsmarkedet vil så kun bidrage til, at den studerende målretter valget af kandidatspecialiseringen.
Det skal være en fleksibel ordning, så det enkelte universitet kan vælge at fastsætte en kortere tidsgrænse end to år på den enkelte uddannelse, hvis der er en faglig begrundelse for det.
Danmarkshistoriens bedste uddannelser
I dag får mange flere en videregående uddannelse end for bare få år siden.
Siden 1990’erne er andelen af en ungdomsårgang, som fortsætter på en videregående uddannelse, vokset med 50 pct.
Og blandt dem, der færdiggjorde folkeskolen i 2013, forventes 60 pct. at tage en videregående uddannelse.
Det er en vigtig milepæl, vi kan være stolte af.
Men antallet af studerende gør det ikke alene. Fortsat kvalitetsudvikling af uddannelserne er helt afgørende for, om vi kan omsætte potentialet til vækst og beskæftigelse.
Høj kvalitet i uddannelserne er et løbende og fortsat arbejde.
Derfor er jeg også rigtig glad for, at vi er enige om, at kvaliteten af uddannelserne står højt på dagsordenen.
Der er måske nogle, der vil sige, at en fælles forståelse eller en fælles kvalitetserklæring er en vag opfølgning på Kvalitetsudvalgets anbefalinger.
Og nogen vil måske sige, at indholdet i Fælles om god uddannelse er lige så ukonkret som Venstres moderne kontanthjælpsloft.
Her til vil jeg sige: Vi kan ikke lave regler om alt. Og alt kan ikke rummes i et excelark eller i en bekendtgørelse.
Slet ikke når det handler om kvalitet i uddannelserne.
Og hvis man mener, at det er let og gnidningsfrit at få 26 danske rektorer til en fælles forståelse – ja, så er man temmelig grøn i uddannelsesverdenen. Det er ikke så længe siden, jeg var det.
Jeg er bedømt på år i folketinget også fortsat grøn i politik. Jeg har meget at lære. Og det er jeg egentlig glad for. For så er jeg jo i de bedste hænder.
Med de klogeste i landet.
Jeg er meget tilfreds med vores fælles forståelse.
Jeg ser det som en Gentleman agreement.
Fælles om god uddannelse tilkendegiver enighed om nogle afgørende pejlemærker i bestræbelserne på at udvikle kvaliteten og relevansen på tværs af institutionerne.
Jeg ser det som et godt afsæt for at styrke kvaliteten yderligere.
For de studerende er ikke dumme og dovne. Det er institutionerne heller ikke. Og det vil jeg i al beskedenhed påstå, at regeringen heller ikke er. Men vi kan gøre det bedre. Og vi skal gøre det sammen.
For jeg tror fuldt og fast på, at vi kommer længst, når vi i fællesskab bevæger os i samme retning.
Så jeg glæder mig til det næste døgn.
Jeg glæder mig til debat, til diskussioner, til spændende indlæg, til gode idéer og til forslag til hvordan vi sammen udvikler kvaliteten i vores uddannelser.
Jeg glæder mig kort sagt til Uddannelsesmødet.
Tak for ordet.