Det talte ord gælder.
Tak for invitationen til mødet i dag. Og tak for visionsoplægget.
Jeg er glad for, at elev- og studenterbevægelsen over en bred kam er gået sammen om at afholde et uddannelsestopmøde. Det er godt, at I vil bidrage til debatten om fremtidens uddannelsessystem.
I skal blande jer. I skal komme med jeres meninger. Jeg lytter til alle parter. Til uddannelsesinstitutionerne, til arbejdsmarkedet, til parterne og til jer studerende.
Det er nogle enormt interessante emner, som I har fokus på i dag – og jeg vil meget gerne komme omkring både social lighed, kvalitet og dannelse.
Og jeg lover at gøre det kort, så der er mere tid til spørgsmål og debat.
Middag med meninger
Jeg vil gerne starte på et kollegium på Amager.
For to uger siden var jeg inviteret til middag på Kvinderegensen, der ligger på Amager.
Og trods navnet er det et kollegium for både for kvinder og mænd.
Jeg var ikke kun inviteret for at nyde deres frikadeller og tzatziki - der i øvrigt smagte dejligt - nej, det var en middag med meninger.
Vi havde en uformel og ligefrem snak om kvalitet i uddannelserne. En af de ting som jeg lagde mest mærke til var, at flere af de studerende efterspurgte mere samvær med underviserne. Det var meget enkelt. En af dem sagde blandt andet, at dørene typiske var låst ind til undervisernes kontorer, og at hun egentlig gerne ville være med til at låse dem ud.
Jeg vil gerne være med som låsesmed.
For det er en vigtig pointe, når vi taler om kvalitet.
Det duer ikke, at de studerendes adgang til underviserne er begrænset til nogle få forelæsninger eller undervisningstimer. Og det er ikke i orden, når mange studerende oplever, at de har alt for lidt undervisning.
Jeg synes generelt, de studerende har stået for skud, når det handler om deres lave tidsforbrug på uddannelserne.
Men det er altså ikke kun de studerendes egen opgave at blive fuldtidsstuderende.
Der skal være en gensidig kontrakt.
Studierne skal være skruet sammen, så der er intensitet. Og så der er reelle muligheder for at være fuldtidsstuderende.
Efter det her skal jeg videre til årsmøde i Videnskabernes Selskab. Det lyder meget fint og fornemt. Og lokalerne er lige så fine som her. De minder måske lidt mere om en engelsk herreklub
Deltagerne er 100 af landets mest prominente professorer. Og jeg lover at prikke til dem og sige, at I gerne vil se dem lidt mere i undervisningslokalerne.
Ingen lighedstegn mellem længde og kvalitet
Men der er også krav til de studerende.
Grundlæggende handler vores ønske om, at studerende kommer lidt hurtigere igennem om, at SU gives til studerende, der er studieaktive.
Det synes jeg, egentlig er fair og rimeligt. Jeg ved godt, at der er nogen, der mener, at det står i modsætning til ønsket om højere kvalitet.
Og jeg ved godt, at der er nogen, der sætter lighedstegn mellem længden af uddannelsen og kvaliteten af uddannelsen. Jeg er ikke enig.
Man bliver altså ikke nødvendigvis en klogere kandidat af at have læst syv år fremfor fem år.
Der skal stilles krav. Jeg tror ikke på, at studerende bliver dygtigere af at blive overladt til sig selv.
Der er brug for intensitet i uddannelserne. Det er det, som er afgørende for kvaliteten.
Det skal være en selvfølge, at den studerende opfatter sig som fuldtidsstuderende. Og har mulighed for at være studerende på fuldtid. Det kræver et opgør med den kultur, der er på nogle uddannelser.
Der er brug for, at den enkelte uddannelsesinstitution skaber en struktur og en kultur, hvor det er normen at følge den normerede tid.
I studerende skal udfordres. I skal møde engagerede undervisere. Og I skal være en del af en uddannelse, hvor intensitet er en selvfølge.
Social arv og sammenhæng i uddannelsessystemet
Jeg er rigtig glad for, at I har taget social lighed og uddannelse op på programmet i dag.
Jeg er ikke i tvivl om, at uddannelse fremmer social mobilitet.
Og jeg vil insistere på nedbryde de barrierer, der gør vejen til uddannelse særlig lang for nogle.
Unge med en praktisk uddannelse skal have bedre og lettere adgang til at læse videre.
Der skal være flere stoppesteder undervejs i lange uddannelsesforløb. Der skal være mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet men også at komme tilbage og videreuddanne sig.
Der skal simpelt hen være bedre muligheder for videre-uddannelse undervejs i hele livet.
I dag er det besværligt at søge på tværs i uddannelsessystemet. Hvis man f.eks. ønsker at kombinere relevante uddannelseselementer. Eller hvis man ønsker at foretage sporskifte.
Ofte er resultatet dobbeltuddannelse, spildtid, frafald og en sen overgang til jobmarkedet.
Jeg vil gerne gøre op med de blindgyder.
Uddannelserne skal indrettes med klare og fleksible uddannelsesveje gennem systemet, uanset, hvor uddannelsen er påbegyndt.
Og jeg vil gerne sætte særligt fokus på de grupper, der har en sværere vej til uddannelse.
Det gælder eksempelvis drenge generelt og unge fra geografiske områder med en svag uddannelsestradition.
Og jeg vil kæmpe for, at vi får flere mønsterbrydere.
Vi skal bryde de barrierer ned, der betyder, at børn fra ufaglærte familier ikke har samme mulighed for at udnytte deres potentiale som andre.
Uddannelse betyder ikke ud med dannelse
Jeg ved godt, at I konstant bliver mindet om, at uddannelse er det som skal til for at skabe vækst og velstand i Danmark.
Det er også rigtigt. Men det er kun en del af mønten.
Uddannelse handler selvfølgelig om mere end konkurrenceevne, BNP og overskud på betalingsbalancen.
Det vil jeg gerne sætte en fed streg under. Uddannelse betyder ikke ud med dannelse.
Dannelse er en hel central del af det at tage en uddannelse.
For uddannelse er en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati.
Uddannelse styrker den enkeltes muligheder for at danne sin egen mening.
Og det er i øvrigt ikke på nogen måde en modsætning til hvad, der bliver efterspurgt, når man kommer ud fra uddannelsesinstitutionerne.
For arbejdsgivere efterspørger medarbejdere, der kan løse problemer. Det kræver dyb faglighed. Men det kræver også dannelse og almene kompetencer.
Det kræver evner til at kunne tænke selvstændigt. At være kritisk og reflekterende.
Og det kræver evner til at kunne kommunikere.
Uddannelse og kritisk dannelse er to sider af samme sag.
Lighed, kvalitet og dannelse
Det seneste årti har fokus været præget af spørgsmålet, om vi uddanner mange nok?
Nu spørger vi i højere grad, om vi uddanner godt nok.
For de danske uddannelser skal være bedre. Kvaliteten skal løftes.
De studerende skal møde topengagerede undervisere. Alle skal udfordres.
Og vi skal gøre mere for at styrke den sociale mobilitet.
Og så lad mig igen slå fast. Der er ingen modsætning mellem uddannelse og kritisk dannelse.
Kritisk tænkende individer er netop resultatet af en god uddannelse.
Og det tilbud skal vi kunne give til alle studerende uanset om det gælder erhvervsakademier, professionshøjskoler eller universiteterne.
Og I studerende – ja, I skal både stille krav og tage ansvar.
Tak for ordet.
Og nu skal I altså bare spørge løs!