Det talte ord gælder
Tak til Ralf og tak til Morten.
Kære alle sammen.
Det er overvældende og helt fantastisk at se så mange med interesse for og indsigt i det arktiske samlet her i dag. Det gør det til en endnu mere udsøgt fornøjelse at være med til at byde velkommen til Polarforskningskonferencen 2014.
Måske er der nogle af jer, der har set den kampagne, som Visit Greenland har kørt i nogen tid med overskriften: Oplev the Big Arctic Five.
The Big Arctic Five er en reference til de fem fantastiske arktiske attraktioner; indlandsisen, hvaler, pionerfolket, hundeslæde og nordlyset.
Det er enestående attraktioner.
Men jeg er ret sikker på, at der er mange i salen her i dag, der gerne vil tilføje endnu en attraktion til the Big Arctic Five; nemlig forskning i det arktiske. Og interessen for de arktiske områder er gennem de senere år øget markant.
Det hænger selvfølgelig særligt sammen med det øgede fokus på klimaændringer og deres tydelige påvirkning i de arktiske områder.
Forskningen er afgørende, så vi kan forstå de ændringer, der sker.
I det lys er det vigtigt, at danske, grønlandske og færøske forskere fortsat bidrager med forskning i verdensklasse.
Og det er vigtigt, at vi fra politisk side opsætter mål og ambitioner for, hvordan vi kan imødekomme disse ændringer.
Men fokus er også blevet bredere end blot klimaændringer.
Bæredygtig udvikling og vækst er kommet længere op på dagsordenen – også for den arktiske region.
Foran jer er der et program spækket med spændende oplæg, som jeg er sikker på vil anspore til nogle gode faglige diskussioner.
Vi har forsøgt at løfte blikket en smule fra det rene forskningsfaglige spor – og lægger op til en debat, som er lidt mere tværgående og vendt mod den politiske dagsorden.
Der er blandt andet et oplæg fra den Danske Arktiske Ambassadør, Erik Lorentzen og fra chefredaktør på Politiken, Bo Lidegaard.
Det er begge oplæg, som på hver sin måde har fokus på de politiske interesser, som er rettet mod den arktiske region. To perspektiver fra hver sin side af hegnet – om man vil.
Ét perspektiv inde fra det politiske maskinrum i arktisk råd. Og ét perspektiv fra den kritiske journalistiske virkelighed, krydret med et personligt engagement, der kan mærkes.
Så der er noget at glæde sig til.
Til gavn for Grønland
For noget tid siden blev rapporten ”Til gavn for Grønland” offentliggjort.
Det er ikke for at åbne en diskussion om råstofudvinding.
Men jeg vil gerne påpege en vigtig rolle, som forskningen og forskere spillede ved tilblivelsen af rapporten.
Rapporten var, som jeg har forstået det, et resultat af et tæt samarbejde mellem Københavns Universitet og Grønlands Universitet. Og med et ønske om at skabe en faktuelt og fælles funderet diskussion, som ellers var præget af myter og mavefornemmelser, som det også blev anført i forordet.
Ikke mindst havde rapporten det formål at bidrage til den grønlandske debat om naturressourcer, demografi og Grønlands globale position – og altså gøre gavn for Grønland.
Det er vigtigt, at vi er bevidste om, at det arktiske område er midt i en rivende udvikling – ikke kun klimatisk, men også økonomisk-, socialt- og samfundsmæssigt.
Og vi skal være denne udvikling bevidst i vores tilgang til den arktiske region.
Der vil fortsat være behov for klimaforskning – men den forskningsmæssige palet er blevet bredere.
Det betyder også, at der er kommet nye spillere på banen – ikke mindst erhvervslivet – som har behov for ny forskning, uddannelse og innovation, som er særligt rettet mod de arktiske områder.
Og en arktisk befolkning, som har behov for nye kompetencer og uddannelser for at understøtte og udvikle et moderne og bæredygtigt samfund. Jeg mener, at det er vigtigt, at vi har øje for den samfundsmæssige gavn af forskningen, og at vi har en inddragende tilgang til udførelsen af den.
Jeg ville gerne have haft en åben dialog og en paneldebat med mine kollegaer fra Grønland og Færøerne, men af praktiske årsager blev det desværre ikke muligt i dag.
Det er dog en dialog, som jeg mener, er vigtig, at vi tager.
Og jeg håber, at vi får muligheden for at tage den på et andet tidspunkt.
Kortlægning af polarforskning
I dag får vi præsenteret en kortlægning af den polare forskning inden for Rigsfællesskabet.
Jeg har endnu ikke selv haft mulighed for at læse rapporten igennem, men er blevet præsenteret for nogle af hovedkonklusionerne.
Dem vil I også få præsenteret lige om lidt.
Sådan et arbejde med at kortlægge forskningsaktiviteter er jo ikke let.
Og der vil altid være mange meninger om, hvordan man ellers kunne have gjort det. Jeg synes derfor, at vi skal se denne kortlægning, ikke som et endelig resultat, men snarere et udgangspunkt for et videre arbejde.
Kortlægningen bidrager med et overblik, som kan være med til at skabe nye partnerskaber, øget synergi og fordre mere tværgående forskning.
Jeg håber, I vil tage godt imod rapporten.
Og vi vil meget gerne høre jeres konstruktive bemærkninger, så vi kan arbejde videre med at skabe dette overblik.
Forum for arktisk forskning
Forrige fredag havde jeg fornøjelsen af at byde velkommen i det nye Forum for Arktisk Forskning, hvor dagens ordstyrer, Morten Pjerup, er formand.
Forummet består af de danske universiteter og en række forskningsinstitutioner, som alle har en væsentligt polar-profil.
Opgaverne for Forummet bliver at understøtte bedre koordination og større udbytte af medlemmernes forskningsaktiviteter på det arktiske område.
Samtidig skal Forummet understøtte, og arbejde for mere og bedre sammenhæng mellem medlemmernes indsatser inden for arktisk forskning.
Jeg har store forventninger til dette Forum.
Og det er på ingen måde en let opgave, som Forummet står overfor.
Jeg ved, at det første møde gik godt – og det er jo vigtigt med en god start.
Jeg er glad for, at tilbagemelding fra Polarsekretariatet i Styrelsen for Forskning og Innovation var positiv. Og at der er god vilje fra medlemmer til at drive dette arbejde frem.
Et af punkterne på dagsordenen for det først møde i Forummet var forskningslogistik.
Der er for få ressourcer, og arktisk forskning er for dyrt at gennemføre til ikke at sikre optimering af de forskellige initiativer.
Jeg er derfor også glad for, at forskningslogistik – og samarbejdet herom – er på programmet i dag i en workshop.
Det er vores forventning, at der må være nogle oplagte synergier at høste.
Og ikke mindst en masse nyttig viden, der kan deles.
Det arktiske samfund er under pres
En anden årsag til at jeg gerne vil sikre en tættere dialog om uddannelse og forskning i Arktis inden for Rigsfællesskabet er, at de arktiske samfund er under et kæmpe pres.
De arktiske samfund lever ikke kun med ændringerne i deres miljø og natur, som en konsekvens af klimaændringerne.
Der er også et opbrud af samfunds- og familiestrukturer.
Der er en forventning om, at disse små samfund er globalt orienteret.
Det kan være lettere sagt end gjort, når befolkningsmassen er lille og spredt over et enormt område.
Vi skal derfor være med til at sikre, at udviklingen i Arktis – og her tænker jeg særligt på Grønland - sker med respekt for selvstyrets rammer og med inddragelse af den lokale befolkning.
Vi skal være bevidste om, at den forskning der udføres i Grønland også skal komme den grønlandske befolkning til gode.
Jeg har heldigvis fået en invitation til at besøge mine grønlandske kolleger i august, så jeg forventer, at vi kan drøfte disse emner dér.
Det bliver mit første besøg i Grønland.
Jeg skal til Nuuk - og udover at tale med ministre - skal jeg besøge forskningsinstitutioner. Jeg håber også, at jeg når at komme til Sisimiut. Og måske får oplevet en enkelt eller to af the Big Arctic Five. Eller skal vi sige the Arctiv Six. For vi kommer ikke uden om forskning, hvis vi skal forstå og udvikle den arktiske region.
Så jeg er glad for, at vi med Polarforskningskonferencen i dag bidrager til at styrke den arktiske forskningsindsats.
Tak til Københavns Universitets med samarbejdet i forbindelse med konferencen.
Tak for den overvældende interesse for konferencen.
Jeg håber, at I får en rigtig spændende i dag.