Det talte ord gælder
Velkommen til Uddannelsesmødet 2014!
Velkommen til et døgn med oplæg, debat, diskussioner og gode idéer til, hvordan vi kan øge kvaliteten af vores videregående uddannelser.
Kan vi lære af historien? Jeg hørte forleden et interessant radioprogram om Frederik VI og statsbankerotten i 1813. At føre krig er dyrt, og i forbindelse med Englandskrigene brugte Danmark så mange penge, at landet gik bankerot i 1813. Grunden var, at staten havde trykt for mange pengesedler til at finansiere landets deltagelse i krigen.
Da staten ikke kunne indløse sedlerne med sølv, tabte de værdi. Staten søgte at få orden i pengevæsenet med en pengereform, kaldet statsbankerotten
Frederik VI: 'Nok er vi fattige, men vi behøver ikke også at være dumme'.
Svaret på krisen var viden. Der blev taget nogle store beslutninger efter bankerotten.
Det kan vi gøre igen.
Året efter i 1814 underskrev Frederik d. 6 en række skolelove der indførte undervisningspligt for alle børn i Danmark. Det ændrede Danmark for altid.
Uddannelse er vores største ressource
Uddannelse er vores største ressource, men uddannelsessektoren er under pres. Flere og flere lande ruster op på uddannelsesområdet. Konkurrencen er benhård.
Hvis vi ikke har kvalitet i uddannelserne, og en arbejdsstyrke med de rette kvalifikationer, går vi glip af muligheder – og vi mister investeringer og arbejdspladser.
Uddannelse er hovedvejen til at skabe, bevare og bygge videre på det velfærdssamfund, vi kæmper for at udvikle.
Der er plads til og behov for forbedringer.
Vi er generøse i uddannelsessystemet. Derfor skal vi også være mere ambitiøse.
Siden 2007 er antallet, der kommer ind på en videregående uddannelse, forøget med 50 procent.
Det er en fantastisk rejse, vi har været igennem, men mens antallet af studerende og arbejdsmarkedet har ændret sig drastisk, har strukturen i vores uddannelsessystem nærmest været uforandret.
Derfor er vi nødt til at se på, hvordan vi får et uddannelsessystem, der passer til de nye og forandrede tider.
For arbejdsmarkedet har ændret sig markant. Fremover skal langt flere ansættes i den private sektor.
Vi skylder den enkelte og samfundet, at de studerende uddannes til relevante job.
Helt grundlæggende har vi i Danmark et fremragende uddannelsessystem.
Men regeringen er enige i, at de videregående uddannelser har udfordringer, som kræver handling.
Status quo er ikke en mulighed
Der er en markant stigende optag til de videregående uddannelser - og særligt de lange videregående uddannelser - i hhv. 2003, 2013 og fremskrivning for 2030.
Men den hidtidige fordeling på arbejdsmarkedet med omkring 50 procent i det offentlige og 50 procent på det private holder ikke i fremtiden.
Frem mod 2030 vil der i forhold til nu være mere end dobbelt så mange med en lang videregående uddannelse, der vil skulle finde eller skaber deres job på det private arbejdsmarked.
Hvis vi skal kunne anvende befolkningens stigende uddannelsesniveau, skal de uddannede i højere grad finde vej til virksomheder, der ikke har tradition eller erfaring med at ansætte personer som dem.
Kvalitetsudvalget er kommet med en række anbefalinger til, hvordan vi kan styrke matchet mellem uddannelserne og behovet på arbejdsmarkedet.
Udvalget lægger ikke skjul på, at vi har udfordringer. Og at vi har et behov for en reform af de videregående uddannelser. Det er jeg enig i.
Det er min faste overbevisning, at status quo ikke er en mulighed.
Vi kan ikke være bekendt at uddanne studerende til arbejdsløshed. Derfor skal vi også se på sammenhængen mellem uddannelse og jobmuligheder.
Det sker allerede i dag i høj grad på erhvervsakademierne og professionshøjskolerne.
Det er derfor, vi taler så meget om universiteterne, for det er her, de største udfordringer er. De skal også med.
Og jeg vil gerne kvittere for, at universiteterne spiller konstruktivt med i regeringens arbejde.
Kvalitetsudvalget anbefalinger om uddannelsesstrukturen og bachelorarbejdsmarked forudsætter en grundig debat, som vi for alvor tager hul på her med Uddannelsesmødet 2014.
Der er også en række af de temaer, som Kvalitetsudvalget slår an, som regeringen allerede nu vil følge op på.
I regeringens kommende vækstplan sætter vi fokus på, hvordan vi i højere grad sikrer, at de studerende bliver uddannet inden for områder, hvor de efterfølgende kan finde beskæftigelse.
Øget brug af dimensionering
På nogle studier optages flere, end der efterfølgende er relevante jobs til. Regeringen vil skrue op for størrelsen på nogle uddannelser og ned for andre.
Det er ikke nogen nem opgave at dimensionere. Kvalitetsudvalget anbefaler i deres rapport én model. Universiteterne er i fællesskab kommet med et andet forslag.
Det er gode forslag, som jeg gerne vil kvittere for.
Det er afgørende for regeringen, at det sker på et solidt fagligt grundlag, som dækker alle de videregående uddannelser – ikke kun universiteterne.
Tingene skal ses i sammenhæng.
Regeringen er netop nu i gang med at undersøge flere forskellige måder at gøre det på. Vi vil være klar med en model senere i år.
Bedre oplyst studievalg
At vælge uddannelse er et af livets mest afgørende valg. Det rejser mange spørgsmål: Hvad interesser mig? Hvad har jeg evner for? Hvordan er jobmuligheder? Svarene er i dag for svære at finde.
Regeringen vil derfor tage initiativ til, at relevante oplysninger bliver tilgængelige på et let og overskuelig måde, så man kan sammenligne uddannelserne med hinanden.
Eksempelvis skal man kunne se den forventede løn og ledighed for færdiguddannede.
Man skal også kunne se, hvordan tidligere studerende har vurderet uddannelsen, og i hvor høj grad de bruger deres uddannelse i deres efterfølgende job.
Enklere uddannelsesudbud
I dag er der ikke mindre end næsten 1.500 videregående uddannelsestilbud. Det er uoverskueligt for de unge, som skal vælge. Og det kan også være et problem for kvaliteten på de mange uddannelser.
Vi skal have løftet de små uddannelser – enten ved at sammenlægge dem med andre eller ved at udvikle de eksisterende uddannelser
Krav om færre uddannelsesudbud og mere solide faglige miljøer i de kommende udviklingskontrakter. Jeg vil samtidig gøre det lettere at sammenlægge og udvikle eksisterende uddannelser, frem for at oprette nye.
Uddannelse og dannelse
Det er i alle studerendes interesse, at uddannelser skal gøre de studerende dygtige til noget, der er brugbart på arbejdsmarkedet og som giver spændende karrieremuligheder
Jeg har stadig til gode at møde den studerende, der ikke synes det er vigtigt, at det de lærer er noget, der fører til et relevant job.
Men uddannelse handler selvfølgelig om mere end konkurrenceevne, vækst og velstand.
Det vil jeg gerne sætte en fed streg under. Uddannelse betyder ikke ud med dannelse.
Dannelse er en vigtig del af uddannelserne. For uddannelse er en afgørende forberedelse til at deltage som kritisk og aktiv borger i et levende demokrati.
Dannelse skal være en integreret del af uddannelserne. I løbet af sin uddannelse skal den studerende erhverve redskaber til at danne sig selv som menneske og fagperson. Den faglige og den personlige udvikling skal gå hånd i hånd.
Uddannelse styrker den enkeltes muligheder for at danne sin egen mening.
Og det er i øvrigt ikke på nogen måde en modsætning til hvad, der bliver efterspurgt, når man kommer uden for universitetets mure.
For arbejdsgivere efterspørger medarbejdere, der kan løse problemer. Det kræver dyb faglighed.
Men det kræver også dannelse og almene kompetencer. Det kræver evnen til at kunne tænke selvstændigt. At være kritisk og reflekterende. Og det kræver evner til at kunne kommunikere
Der er ingen modsætning mellem at sikre uddannelser, der er relevante for samfundet, og uddannelser, som giver mest mulig mening for det enkelte menneskes liv.
Intensiteten skal op
Intensitet er afgørende for kvalitet. Og her mener jeg, at de studerende bør fremsætte krav. For der bliver peget meget fingre af de studerende.
Det er ikke kun de studerendes egen opgave at blive fuldtidsstuderende.
Der skal være en gensidig kontrakt. Studierne skal være skruet sammen, så der er intensitet, og reelle muligheder for at være fuldtidsstuderende.
Det kræver en kulturændring på en del uddannelsesinstitutioner og selvfølgelig hos mange studerende selv.
Der er brug for, at den enkelte uddannelsesinstitution skaber en struktur og en kultur, hvor det er normen at følge den normerede tid.
De studerende skal møde topengagerede undervisere.
Hvad angår universiteterne, så er der for mange forskere i Danmark, der underviser for lidt.
Den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning.
Der er brug for en kulturændring.
Jeg besøgte en række amerikanske universiteter i februar. På MIT mødte vi f.eks. en dansk professor, der direkte sagde; at hvis en forsker ikke kan lide at undervise, så skal han arbejde et andet sted.
Typisk havde forskerne på de universiteter, vi besøgte, en relation til de studerende.
Opgør med gammeldags undervisning
Hvis man nu skulle tænke undervisning forfra – ville man så f.eks. pege på, at forelæsninger er den bedst egnede måde at undervise på?
Vi skal have et opgør med måden, vi underviser på. Og jeg ved det allerede er i gang.
Gammeldags forelæsninger, hvor en enkelt underviser skal forsøge at fange hundrede elevers opmærksomhed i flere timer, er ikke en smart, effektiv eller tidssvarende måde at formidle viden på.
Der er så mange nye muligheder for at gøre undervisningen bedre.
Dels er det en ny generation, der starter på de videregående uddannelser.
Dels giver de digitale medier nye værktøjer til at forbedre kvaliteten af undervisningen og de studerendes forberedelse.
Vi skal være endnu bedre til at udnytte det kæmpe potentiale som nye digitale medier tilbyder.
Jeg ved, at der allerede er masser af spændende aktiviteter i gang rundt omkring på uddannelsesinstitutionerne.
Den indsigt har jeg ikke mindst fået gennem rundbordssamtaler med undervisere fra alle sektorerne.
Og jeg glæder mig til at høre yderligere om de erfaringer, der er høstet på de danske uddannelsesinstitutioner.
Godt Uddannelsesmøde
Det seneste årti har fokus været præget af spørgsmålet, om vi uddanner mange nok?
Nu spørger vi i højere grad, om vi uddanner godt nok.
Ambitionen er, at de danske uddannelser skal være blandt de bedste i verden.
Vi investerer historisk meget i uddannelse.
Men det er ikke kun et spørgsmål om penge og investeringer, når vi taler kvalitet.
Det drejer sig i høj grad også om struktur og kultur. Vi skylder hver enkelt studerende en god og spændende uddannelse.
Vi skylder samfundet at den enorme investering i fremtiden - som vores uddannelsessystem jo er - giver det bedst mulige afkast. Både for det enkelte menneskes liv og for samfundet.
Og vi skylder de unge, at vi uddanner dem på en måde, så de efterfølgende kan bruge deres evner relevante job.
Lad os få en åben og fordomsfri diskussion om, hvordan vi indretter de videregående uddannelser.
Jeg kan ikke komme i tanke om mange debatter, hvor der er så meget på spil.
Danmark var udfordret for 200 år siden. Svaret var uddannelse.
Vi er udfordret i dag. Svaret er stadig uddannelse.
For det her handler om meget mere end noget, der foregår på nogle institutioner rundt om i landet.
Det handler om mennesker, deres livsmuligheder. Det handler om vores velstand.
Det handler kort og godt om vores fremtid.
Godt Uddannelsesmøde.