Det talte ord gælder
Forskning forandrer
H.K.H. Kronprinsesse Mary, kære prismodtagere, kære talere og ærede gæster.
Hjertelig velkommen alle sammen til EliteForsk 2014.
Det er min første officielle tale som uddannelses- og forskningsminister. Og jeg kunne ikke forestille mig nogen bedre anledning end at være med til at hylde og hædre dygtige forskere og forskertalenter i Danmark.
Forskning skubber til vores viden og forandrer vores samfund.
Og de priser, stipendier og bevillinger, der uddeles i dag, er både en anerkendelse af jer forskere og en investering i fremtiden.
Jeg ved ikke, om I har haft mulighed for at kigge i den portrætbog af alle prismodtagerne - som er lavet i dagens anledning. Det kan varmt anbefales.
Bogen demonstrerer på fornem vis forskningens betydning for vores samfund.
Og der er en mangfoldighed af spændende forskningsfelter repræsenteret i dag.
- Fra udvikling af aerodynamiske vindmøller til viden om valgdeltagelse i Danmark.
- Fra ny kræftbehandling til forståelse af kaskelothvalers kommunikation.
- Og fra forskning i filosofiens rødder i digtningen til forebyggelse af diabetes 2.
Legoklodser og Nobelpriser
Nysgerrighed er forskningens livsnerve. Nysgerrighed er det brændstof, der giver energien og viljen til at gå i dybden. Til at åbne endnu en dør for at se, hvad der gemmer sig bag.
Og jeg er ikke i tvivl om, at en brændende nysgerrighed er fællesnævner for alle jer pris- og stipendiemodtagere i dag.
Så et centralt spørgsmål er; hvordan pirrer vi nysgerrigheden?
Med andre ord - hvordan får vi flere af sådan nogle som jer?
Kort før jul offentliggjorde et canadisk forskningsteam resultater fra en større undersøgelse af nobelpristageres barndom.
Formålet var at undersøge, hvordan de allerstørste forskningstalenter kom igennem livets første år.
Hver nobelpristager er unik, men der var nogle ting, som gik igen.
Muligheden for at eksperimentere i en tidlig alder var en af de faktorer, der blev fremhævet.
Blandt andet fortæller den tyske fysiker Wolfgang Ketterle, der modtog Nobelprisen i 2001, at hans første eksperimenter med fysikken var med legoklodser. I øvrigt et fantastisk eksempel på hvor meget leg handler om læring – og/eller omvendt.
En af modtagerne af EliteForsk prisen i dag fortæller også, at han kom ind i kemiens verden som 11-årig, da han fik et kemisæt i fødselsdagsgave.
Selvom det lyder besnærende – ikke mindst når man selv er forælder til to drenge – så skal man næppe satse på, at ens børn bliver superforskere og nobelpristagere alene ved, at man forærer dem legoklodser og kemisæt.
Det ville nok betyde en kæmpe kødannelse foran Fætter BR, hvis det var tilfældet.
Den canadiske undersøgelse påpeger da også, at mødet med dygtige og passionerede lærere og undervisere også har været afgørende for nobelpristagernes videre karriere.
Den pointe er der også flere af dagens prismodtagere, der understreger.
For regeringen er det helt afgørende, at alle børn og unge i det danske uddannelsessystem stimuleres og udfordres til at nå så langt som muligt.
Vi ønsker, at alle får mulighed for at anvende deres evner til fordel for både samfundets - og ikke mindst deres egne fremtidsmuligheder. Uddannelse giver frihed til at vælge muligheder i livet.
Lige før jul sendte regeringen sammen med Venstre og de Konservative et lovforslag i høring, der skal give bedre rammer for at styrke talentindsatsen i Danmark.
Det handler både om flere muligheder, større anerkendelse og bedre brobygning mellem ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser.
F.eks. skal gymnasie- og erhvervsskoleelever have lov at tyvstarte på universitetet.
Det handler ikke om, at alle skal være forskere.
Talentudvikling i Danmark skal være mere og andet end eliteforløb for en lille udvalgt gruppe.
Uanset om man er dygtig til matematik, musik, et håndværk eller har potentiale til at blive en fremragende folkeskolelærer, så skal man have mulighed for at dyrke og styrke sit talent.
Kun få har talent for det meste. Men de fleste har talent for noget.
Og alle skal udfordres.
Vi skal tiltrække talenter fra hele verden
Når jeg bladrer gennem portrætbogen, så er jeg ikke mindst meget begejstret for, at listen over pris- og stipendiemodtagere indeholder mange udenlandskklingende navne.
Vi når hele verden rundt.
Fra Kina til Kroatien.
Fra Canada til Colombia.
Fra Frankrig til Finland.
Listen viser, at kloge hoveder finder vej til Danmark. Og den viser, at grænsebomme ikke er svaret på globaliseringen.
Vi skal tiltrække talenter til Danmark. Vi skal ikke afskrække dem.
Danmark skal være et åbent land.
Derfor har Regeringen også iværksat første etape af en ambitiøs handlingsplan for internationalisering af de videregående uddannelser.
Vi skal have flere danske studerende og forskere, der tager ud i verden, og kommer hjem igen og beriger danske uddannelser og virksomheder med ny viden og indsigt.
Og vi skal tiltrække flere dygtige udenlandske studerende og forskere, der styrker de internationale miljøer på de danske uddannelser.
Danmark skal være et internationalt uddannelses- og forskningsmekka.
Vi skal tiltrække talenter fra hele verden.
Og vi skal fjerne de barrierer, der eksisterer i dag.
Vi skal række hånden ud og sige; Welcome to Denmark.
Mange kvindelige ph.d.ere, men få professorer
Jeg er glad for den store andel af kvinder, der er blandt pris- og stipendiemodtagerne i dag.
Blandt de unge rejsestipendiater og forskertalenter er der en god fordeling mellem kvinder og mænd.
På den måde afspejler EliteForsk en positiv udvikling. Andelen af kvinder på de første trin i den akademiske verden ligger på mange fag på omkring de 50 procent.
Der er mange kvindelige ph.d.ere i Danmark. Men til gengæld er der for få kvinder, som bliver professorer.
Det sætter også fokus på en generel udfordring. For det betyder, at vi ikke udnytter den samlede talentmasse.
Jeg ved, at der sker en masse rundt på de danske universiteter, der sigter mod at opnå en mere lige andel af mandlige og kvindelige forskere på højt niveau.
Det er godt, at man tager udfordringen op.
Regeringen har også handlet.
Vi har sammen med Det Frie Forskningsråd med initiativet YDUN afsat 110 millioner kroner, der skal styrke talentudnyttelsen i dansk forskning ved at anspore dygtige kvindelige forskere til at fortsætte en forskerkarriere efter ph.d.en.
At motivere flere kvinder til at gå op at forskerstigen handler ikke om at gå på kompromis med kvalitet.
Tværtimod.
Det handler om at få flere talenter i spil. Og det kan kun være til gavn for dansk forskning.
Jeg tror, at vi i Danmark har den selvforståelse, at vi er fremme i skoene, når det handler om ligestilling.
Men når det gælder forskningsverdenen, så er der ganske få i højhælede sko på universiteternes øverste gange.
Andelen af kvindelige professorer, lektorer og institutledere i Danmark er under gennemsnittet i EU. Ser man på andelen af kvindelige professorer er vi nede på en 23. plads ud af EU's 28 medlemslande.
Her ved årsskiftet har EU, som det nok er flere bekendt, lanceret verdens største forskningsprogram, Horizon 2020.
Og jeg tror, at generaldirektør Robert-Jan Smiths lige om lidt vil komme nærmere ind på det imponerende program.
I Horizon 2020 vil der også være fokus på kvinders repræsentation i forskningen.
Og initiativer til en mere ligelig kønsbalance i forskningsmiljøerne er på dagsordenen overalt i verden.
Det er endnu et argument for, at vi skal have flere kvinder i dansk forskning, så vi kan være med i kampen om internationale forskningsmidler.
Vi har brug for forskning og talenter
Vi kan ikke klare os i Danmark uden lyse hoveder og fremragende forskning.
Forskning bidrager med ny viden og nye erkendelser.
Det fører i bedste fald til banebrydende udvikling til gavn for samfundet.
Fra behandling af livstruende sygdomme og bedre indsigt i vores kulturarv til nye bæredygtig energiformer.
Ny viden kommer ikke af sig selv. Der står mennesker bag. Vi kan ikke undvære nysgerrige forskere. Derfor har vi pligt til konstant at pirre til nysgerrigheden. Der er brug for både legoklodser og kemisæt. Der er brug passionerede og dygtige undervisere. Der er brug for flere kvinder og internationale talenter.
Og der er brug for, at alle bliver udfordret.
Så det er en fornøjelse at byde velkommen til EliteForsk-konferencen 2014.
For kære prismodtagere I har taget udfordringen op.
Og jeg håber, at dagens anerkendelse og opbakning fører til ny viden og nye erkendelser.
Vi er stolte af jer.
Vi har brug for jer.
Held og lykke med jeres fremtidige karriere.