Det talte ord gælder
Mine damer og herrer
For 102 år siden skete der en revolution inden for dansk lydforskning. Det var her, ingeniør og opfinder Peter Laurids Jensen præsenterede højttaleren.
Det skete juleaften foran rådhuset i San Fransisco. 75.000 mennesker var mødt op for at høre med egne ører, hvad den fagre nye verden kunne præstere.
Og så skete miraklet. Musikken fra en af datidens store operadivaer, bragede ud over pladsen. Tonerne kunne høres helt i Napa Valley - halvanden kilometer derfra.
’Den store stemme’ blev højttaleren siden kaldt.
Peter Laurids Jensens forskning blev begyndelsen på et dansk lydeventyr.
Dygtige forskere skabte sammen med en hel underskov af iværksættere grobund for firmaer som B&O, William Demant og Brüel og Kjær. Forleden læste jeg så i Berlingske Tidende, at dansk lydindustri er større end nogensinde før.
400 virksomheder arbejder i dag med lyd.
Branchen beskæftiger 26.000 medarbejdere. Og omsætter for over 35 mia. kroner.
Så kære venner. Jeg ved det. I ved det.
Peter Laurids Jensen vidste det for 102 år siden:
Forskning er afgørende vigtig for danske virksomheders vækst.
For os – her i dette rum – er det en selvfølge. Men vi skal blive bedre til at fortælle verden omkring os, at det er sådan det hænger sammen.
Vi skal tale med ’den store stemme’, når det gælder om at påvise værdien af forskningen i samfundet. Når vi investerer 1 kr. i forskningen – hvad betyder det så for dansk økonomi og velfærd? Den sammenhæng skal stå knivskarpt for folk.
Offentlige forskningsinvesteringer er i hård konkurrence med andre vigtige områder. Som for eksempel sygehuse og ældrepleje. Det er en svær prioritering. Derfor skal vi være fælles om at fortælle sandheden:
At vi ikke kan tilbyde patienterne en effektiv behandling på sygehusene, hvis vi ikke er stærke på forskning.
At forskning er fundamentet for et både rigere og klogere Danmark.
Stagnerende private investeringer bekymrer
Vi lever i en foranderlig tid. Store data, robotteknologi og kunstig intelligens er i færd med at forme fremtidens arbejdsmarked på måder, som det er svært at begribe.
Forandringerne stiller krav til virksomhederne. I skal omstille jer. I skal være innovative. I skal være nytænkende. Der har sjældent været større behov for ny forskning og nye kompetencer.
På 10 år er der sket en fordobling i de private fondes støtte til dansk forskning. Det vil jeg godt kvittere for. Det er med til at styrke grundforskningen og hjælpe forskerne med at afsøge nyt territorium.
Men viljen til udvikling og troen på fremtiden skal også komme fra de erhvervsdrivende kræfter i samfundet.
Derfor er det bekymrende, at særligt små og mellemstore virksomheder holder igen med at investere.
Jeg vil gerne opfordre danske virksomheder til at skrue op for investeringerne i Danmarks fremtid.
Og komme på banen med barrierer, hvis de oplever nogen.
Så vi kan blive klogere på området og handle på baggrund af fakta.
Stærk støtte til virksomhedernes forskningsindsats
Politikerne har også et ansvar. Vi skal skabe de rammer, der gør, at I som private virksomheder og fonde kan se mening i at øge jeres investeringer.
Og regeringen lytter, når I siger, at der er særlig brug for investeringer i naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknik.
Derfor er jeg også glad for, at områder som Grøn Vækst, Bedre sundhed og Nye teknologiske muligheder er højt prioriteret i det FORSK2025-katalog, vi snart præsenterer. Det er områder, hvor danske virksomheder i forvejen står stærkt.
Områder, der giver grobund for at skabe nye produkter og løsninger, der kan sælges ude på det store verdensmarked.
Med FORSK2025 får vi et godt grundlag for at prioritere midlerne, så investeringerne gør mest mulig gavn i form af ny viden, arbejdspladser og vækst. Og jeg håber, at Folketinget vil læse kataloget grundigt igennem, når det beslutter, hvordan vi fordeler midlerne.
Forsknings- og innovationspolitisk udspil på vej
Jeg var inde på det før: Forandringens vinde blæser. Teknologien giver os nye muligheder, men også nye udfordringer.
Derfor er det blevet tid til nye tanker og visioner for forskningen.
Op gennem 00’erne havde vi hele globaliseringsprojektet som bærende vision. Tanken bag globaliseringsprojektet var, at kineserne truede os. Globaliseringen truede os. Men vi skulle slå dem ved at forske og ved at uddanne os.
De udfordringer, vi står over for i dag, er anderledes. Nu er det de nye teknologier - kunstig intelligens, store data og automatisering - som vi skal finde ud af at håndtere.
Det er grunden til, at jeg har taget initiativ til et nyt Forsknings- og Innovationspolitisk udspil. Det er begrænset, hvad jeg kan sige om udspillet endnu, for det er planen, at vi præsenterer det til efteråret. Men jeg kan godt afsløre, at argumentet om, at forskningen skal gøre gavn i samfundet, kommer til at stå stærkt.
Viden skal ikke bures inde på forskernes kontorer.
Den skal ud. Den skal ud og virke. Den skal ud og virke i virksomheder og blandt borgerne i vores samfund.
Forskningen skal formidles levende og relevant til borgerne. Og den skal omsættes til arbejdspladser og vækst.
I Danmark prioriterer vi forskningen højt. Vi bruger 1 procent af BNP på offentlig finansieret forskning. Og det får vi rigtig meget god forskning ud af. Den er af høj international klasse.
Det er centralt for regeringen at holde fast i de høje investeringer i forskning og udvikling. Så vi kan skabe nye opfindelser. Afsøge nye territorier. Tage fremtiden til os og gøre den til vores.
Lad os tale forskningen op sammen
Så kære tilhørere.
Som Einstein sagde engang:
“Nothing truly valuable can be achieved except by the unselfish cooperation of many individuals.” Lad os sammen tale forskningen op. Og lad os tale med ’den store stemme’.
For der er brug for at overbevise hele Danmark om, at penge investeret i forskning er penge investeret i fremtiden.
Vi har en fælles opgave her.
Rigtig god debat.