Det talte ord gælder.
Kære Ulla Wewer,
Kære forskere og undervisere,
Og kære studerende, tak fordi I er kommet midt i eksamenstiden. Det er flot.
Tak for invitationen til at åbne jeres debatmøde om videnskabens rolle i fremtiden.
”Lad os vove at være vise.”
Sådan skrev den romerske digter Horats omkring år 0.
Horats’ tid var en anden end i dag. Dress coden var toga. Guderne lurede overalt – parat til at straffe borgerne med alverdens ulykker.
Og der var ikke julegaver i fængslerne. Forbrød man sig mod romerrigets love, risikerede man ’damnatio ad bestias’ – nemlig, frit oversat - henrettelse ved dyr.
Ikke desto mindre er der en dyb resonans i Horats’ ord om, at vi skal vove at være vise. En tonalitet, som formodentlig ikke har været mere relevant i nyere tid.
For videnskaben er under angreb.
Falske nyheder og alternative fakta er i gang med at nedbryde videnskabens væsen. Hvad der er sandt og hvad er falskt på nettet og i medierne, kan være svært at gennemskue.
Derfor er den ene holdning blevet ligeså god som den anden.
Tror du på klimaforandringerne?
Tror du på vacciner?
Tror du på frihandel?
Fakta og viden er erstattet af tro og meninger.
Ifølge Edelman Trust barometer har tilliden til de akademiske eksperter aldrig været lavere end nu.
For første gang nogensinde er tilliden til ”a person like yourself” ligeså stor - eller lille om man vil - som tilliden til akademiske eksperter.
Det er første gang.
Det betyder, at vi stoler ligeså meget på Gud og hver mand, som vi stoler på forskningen.
Den manglende tillid til eliten, mener jeg, er en tikkende bombe under vores demokrati.
Vi kan ikke have en fornuftig demokratisk debat, hvis der ikke er forskel på fakta og holdninger.
Derfor skal vi insistere på at lytte til videnskabsfolk. Insistere på, at der er forskel på at tro og vide. Insistere på en oplyst debat.
Vi skal skabe en modbevægelse. En folkebevægelse for fakta og forskning. For klogskab og viden. For sandhed.
Det kræver mod. For den antividenskabelige propagandamaskine er stærk og velsmurt.
Så vi skal vove at være vise. Også i 2017.
Forskningen skal fintunes til fremtiden
Vi har meget at være stolte af, når det kommer til dansk forskning.
Danske sundhedsforskere er nogle af de mest citerede i verden. Som forskere i life science er I bredt anerkendte – både i Europa og på verdensplan. Der er nok at væres stolt af.
Men dansk forskning skal bevare sit høje niveau – og vi skal også helst udvide det. Derfor skal vi hele tiden spørge os selv, hvad vi kan gøre bedre.
Op gennem 00’erne havde vi hele globaliseringsprojektet som bærende vision for forskningen.
Tanken bag globaliseringsprojektet var, at kineserne og globaliseringen truede os. Men at vi skulle slå dem ved at forske og ved at uddanne os. Er analysen skiftet?
Næh. De udfordringer, vi står over for i dag, er anderledes. Nu er det de nye teknologier - kunstig intelligens, store data og automatisering - som vi skal finde ud af at håndtere.
Svaret må imidlertid stadig være det samme: Forskning, uddannelse og dannelse. Så vi bliver i stand til at gribe fremtidens udfordringer.
Så vi bliver i stand til at tage ejerskab over de muligheder, den hastige teknologiske udvikling bringer med sig.
Forskningen skal være af høj international kvalitet
Dansk forskning skal skille sig ud. Den skal være banebrydende, innovativ og enestående. Intet mindre.
Her i Mærsk Tårnet er der mulighederne for det.
I har fået et hus, der indretningsmæssigt understøtter jeres forskning. Der er forskertorve, hvor I kan mødes og udveksle ideer på tværs. Der er moderne laboratorier og omgivelser.
De fysiske rammer er med andre ord på plads.
Vi politikere, vi har også et ansvar. Det er vores opgave at skabe de betingelser, der gør, at I som forskere kan udfolde jeres visioner og ideer.
Derfor har jeg taget de første skridt til et nyt forsknings- og innovationspolitisk udspil.
Jeg har tre overordnede ambitioner for dansk forskning:
- Den skal være af høj international kvalitet
- Den skal gøre mest mulig gavn i samfundet
- Og vi skal holde fast i de høje investeringer i forskning og innovation
Forskningen skal gøre mest mulig gavn i samfundet
Vi investerer mange penge i forskningen. De penge skal gøre gavn.
Når man går forbi nede på Blegdamsvej eller Nørre Allé, kan man se folk bevæge sig omkring her inde i bygningen.
Grænserne mellem jer herinde og byen uden for er transparente. Og sådan skal det være. For forskningen skal ikke spærres inde bag tykke mure. Den skal ud og virke, ud og virke i samfundet.
Det er viden, vi skal leve af.
Bacon og Buttercookies, selvom de er elsket i Venstre, gør det ikke alene, og vi hakker hverken guld eller diamanter ud af bjergsider. Vi kan heller ikke leve af at være billigere end de andre. Så vi må insistere på at prøve at være klogere.
Derfor er forskningens evne til at gøre gavn i samfundet en hjørnesten i vores nye forsknings- og innovationsudspil.
Vi skal fastholde høje investeringer i forskning og udvikling
Det samme gælder vores høje investeringer i forskning og innovation.
Jeg ved, det er et emne, der ofte giver anledning til debat.
Og ja, jeg ville jo være glad, hvis der fulgte en pose penge med – i bedste Globaliseringspuljestil. I stedet skal vi nok indstille os på, som det hedder med finansministeriesprog, ’en konsolideringsperiode’.
Vi skal med andre ord bruge de penge, der er i systemet, bedre, mere målrettet.
Og uanset, hvordan vi vender og drejer det, så prioriterer vi forskningen højt i Danmark. Vi bruger 1 procent af BNP på offentlig finansieret forskning.
Det er så meget som 21 milliarder kroner, hvilket placerer os i den absolutte internationale top, når det gælder offentlige forskningsinvesteringer. Kun Sverige og Finland kan konkurrere med Danmark på det punkt.
Så det er altså centralt for os i regeringen at fastholde de høje investeringer i forskning og udvikling. Og samtidig skabe vi skabe endnu bedre rammer for, at private fonde og virksomheder kan samarbejde og investere i forskning.
Større respekt for undervisningen
Forskning spredes til samfundet via vores uddannelser.
Derfor skal vi også styrke undervisningen.
Forskningen opfattes ofte som den primære del af arbejdet på universitetet - den fornemme del - mens formidlingen af den, særlig til de studerende, kommer i anden række. Det, tror jeg, er forkert.
Det at være en dygtig underviser, er noget, vi bør påskønne, det er noget, vi bør understøtte, det er noget, vi bør belønne.
Det særlige er jo, at de morsomste og mest ivrige undervisere, altid er dem, vi husker bedst.
Og jeg vil gerne se på, hvordan vi kan blive bedre til at anerkende de dygtigste undervisere. Dem der motiverer og fænger de studerende.
Og nu siger jeg ikke, at de videregående uddannelser skal være X Factor. Men den gode underviser er én, der tænder lyset i de studerendes øjne. En der giver dem lyst til at lære endnu mere.
Og samtidig én, der stiller høje krav.
Jeg blev forbløffet, da jeg for nylig så en undersøgelse, som viste, at 67 procent af de studerende – og det var deres egne svar – 67 procent mente, at det er for nemt. Det kan man godt forbløffes over.
Det må godt være svært at læse på et universitet. Og de studerende skal gøre sig umage.
Kravet fra samfundets side til gengæld for gratis uddannelse må være et krav om flid og fordybelse.
Lad os vove at være vise
Så kære forskere og kære studerende.
Jeg vil gerne rose jeres initiativ - her på SUND - til at diskutere videnskabens rolle i fremtiden. Jeg håber, vi kan gå forrest og vise et godt eksempel.
Lad den gode undervisning sprede sig til alle hjørner af vores uddannelsessystem.
Lad videnskabeligheden være fundamentet for vores diskussioner.
Og lad os insistere på en debat, der bygger på fakta og viden.
Det har vi et fælles ansvar for, så vi kan forme en fremtid, hvor visdom, indsigt og viden er fundamentet.
Jeg ønsker jer en rigtig god debat. Baseret på viden og fakta – naturligvis.
”Lad os vove at være vise”.
Tak for jeres opmærksomhed.