Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Velkommen til Søndermarken. Velkommen til Bloom. Velkommen til hovedstadens første festival for natur og videnskab.
Also a warm welcome to Professor and BBC-host, Alice Roberts. Thank you for coming all the way here from Birmingham University to tell us about ‘The Incredible Unlikeliness of Being’.
Please allow me to continue in Danish.
Lad mig begynde med en pudsighed:
For hvordan kan det være, at vi forbinder det at være dannet med at kunne citere Shakespeare? At kunne læse Camus på originalsproget? At kunne skelne en Monet fra en Manet?
Er man til gengæld velbevandret i menneskets DNA, kan man forklare atomets struktur eller ved man, hvad en algoritme er – ja så bliver man betragtet som en nørd.
Der var en gang, hvor de to videnskaber; humaniora og naturvidenskab, smeltede sammen til ét.
Det var dengang fysikeren H.C. Ørsted og digteren Adam Oehlenschläger blev gode venner i begyndelsen af det 18. århundrede.
Og hvor Søndermarken, som det blev berørt før, var et yndet sted at promenere for datidens elite.
Sandsynligvis har de to gået tur sammen - lige her under bøgen - og talt om ånden i naturen. Og naturen i ånden.
Ørsted arbejdede ud fra en ide om, at alle videnskaber – filosofi, religion, fysik og kemi – udsprang fra én og samme kilde. En skabende kilde. En Guds ånd.
I sit store værk ’Ånden i naturen’ koblede Ørsted litteratur, naturvidenskab og filosofi uden at lade sig begrænse af snærende faggrænser.
Det førte ham langt. Helt til opdagelsen af sammenhængen mellem elektrisk strøm og magnetisme.
I nyere tid er den naturfaglige indsigt blevet løsrevet fra almendannelsen og har levet et mere skjult liv i forskningsverdenen.
Det er ikke optimalt. For de fleste af de problemer, som samfundet står over for, kan hverken kategoriseres som humaniora eller naturvidenskab. Men som et ’både og.’
Fremtidens dannelsesprojekt
Det har festivalen Bloom forstået. Her ønsker I ikke at fremhæve én videnskab frem for en anden.
Her krydsbefrugtes naturvidenskaben med filosofi, bæredygtighed, kunst og kultur. Gennem foredrag, debatter og åbne laboratorier. Ja tænk sig – noget så helt vildt som samtale.
Og hvorfor nu det? Fordi det giver mening.
Fordi nye og banebrydende ideer ofte opstår lige der – i det magiske krydsfelt mellem videnskaberne.
Som uddannelses- og forskningsminister er det mit håb at gøre det samme. Ved at forene humaniora og naturvidenskab i et nyt og moderne filosofikum på vores videregående uddannelser.
Det nye filosofikum skal gøre vore unge i stand til at stå fast, når fremtidsbølgen kommer rullende.
Vi lever i en verden, hvor alting forandrer sig i en enorm hastighed. Valutakurser kan skifte på sekunder. Fake news kan spredes over hele verden på minutter. Og robotter kan erstatte menneskehænder hurtigere, end vi kan anvende det besværlige ord ’disruption’.
I den virkelighed er der al mulig grund til at omfavne både humanistisk og naturvidenskabelig viden.
Det er naturvidenskab og teknik, der skal hjælpe os med at håndtere de enorme datamængder.
Det er naturvidenskab, der skal finde på nye algoritmer, så vores computere kan blive endnu mere effektive.
Og det er natur- og sundhedsvidenskab, der skal udvikle ny medicin, som kan helbredde livstruende sygdomme.
Omvendt er det humaniora, der skal gøre os i stand til at udvikle og reflektere over den nye teknologi. Give os selvforståelse og gøre os i stand til at træffe de rigtige, etiske beslutninger.
Fakta og viden er vigtig i det postfaktuelle samfund
I dag og i morgen kan man møde en lang række prominente forskere, der har brugt årevis på at sætte sig ind i et særligt problemfelt.
Dem skal vi lytte til. Og vigtigere endnu: Dem skal vi hylde. For forskning og videnskab er vigtig.
Forskning giver os ny viden, som gør os klogere som mennesker - og rigere som mennesker. Forskning er fundamentet for vækst og udvikling.
Derfor prioriterer regeringen forskning højt. Vi bruger 1 procent af BNP på offentlig finansieret forskning.
Det er så meget som 21 milliarder kroner, hvilket placerer os i den absolutte internationale top, når det gælder offentlige forskningsinvesteringer. Kun Sverige og Finland kan konkurrere med Danmark på det punkt.
Desværre er det oppe i tiden at være skeptisk over for eksperter. Det skal vi gøre op med. Vi kan ikke undvære forskere eller dygtige mennesker.
Og nedgør vi videnskaben, accepterer vi fake news og lader hånt om sandheden.
Så lad os gå forrest og vise et godt eksempel. Lad videnskabeligheden være fundamentet for vores diskussioner.
Lad os huske, at selvfølgelig tager videnskaben nogen gange fejl. Men grundlæggende er det godt at researche, før man går alt for heftigt til den.
Lad os insistere på en debat, der bygger på fakta og gennemprøvet viden.
”Lad os vove at være viise”, som den romerske digter Horats skrev omkring år 0.
Vi skal dyrke videnskabernes grænseland
I dag i Søndermarken fejrer vi forskningen og forskerne. Videnskaben og de gode ideer. Fliden og nysgerrigheden.
Det begyndte for 200 år siden med Ørsted og Oehlenschläger. Digteren og fysikeren, der lod sig inspirere af naturen og hinanden her i parkens grønne
omgivelser.
Og det fortsætter med Bloom. Hovedstadens første festival for natur og videnskab. En festival som gør os klogere på alt fra kroppens mikrober over social intelligens til universets mørke stof.
Jeg vil gerne også sige tak til Carlsbergfondet, Carlsberg Mindelegat, Roskilde Festival Fonden og Frederiksberg Fonden for jeres gavmilde bidrag.
Og tak til Frederiksberg kommune og Golden Days Sekretariat for at gøre festivalen mulig.
Lad os sammen springe ud i videnskabernes grænseland. Der hvor nye ideer og tanker trives bedst. Så vi kan blive klogere på universet, på verden, på livet og på mennesket.
Rigtig god festival.
Tak for ordet.