Det talte ord gælder.
Tak for invitationen til at tale her i dag og være med til at reflektere over det år, som I står over for på det digitale område.
De digitale og teknologiske forandringer, vi oplever – og vil opleve – er fascinerende. Milliarder af enheder – alt lige fra containerskibe på Stillehavet til babyalarmer i Bjerringbro – er forbundet på tingenes internet. En almindelig tøjforretning i Gudhjem konkurrerer med hele verdensmarkedet.
Vi er kommet så langt væk fra naturalieøkonomien, at vi sikkert snart kan betale for vores kaffe latter med noget så abstrakt som bitcoins. Mønter konstrueret af matematiske formler, som aldrig har set et stykke metal. Og vi har kun lige taget hul på udviklingen.
Men alt det behøver jeg jo ikke forklare jer. Jeg behøver heller ikke forklare jer, at vi har brug for flere personer her i Danmark, der er dygtige til it og teknologi. Og for endnu flere i årene, der kommer.
Det gør regeringen for at skaffe flere STEM-kompetencer
Det behøver I heller ikke forklare os i regeringen. DI Digital har bedt mig holde et oplæg her i dag om, hvad vi gør for at skaffe flere med de såkaldte ”STEM-kompetencer”.
Det er teknokrat-lingo for fagene ”Videnskab, Teknologi, Ingeniørkundskab og Matematik”, og det omfatter også it.
Man skal passe på med at spørge en politiker om netop det. Så nu er I altså selv ude om, at der kommer et lille reklameindslag.
Og jeg skal spare jer for jinglen.
Jeg vil ikke gennemgå dem alle sammen, for som I kan se, så har vi sat en hel del initiativer i søen for at få flest STEM-kompetencer.
Behov for dannelse i en digital fremtid
Men de kan ikke gøre det alene. Ofte er de, der får de gode idéer, personer med en dyb specialisering. Men noget, vi er ved at opdage – eller måske i virkeligheden genopdage i de her år – det er, at der skal også et bredt perspektiv til. Succes i forretninger såvel som i liv kræver perspektiv. Forståelse for omgivelserne. Kreativitet. Og som jeg ser det, så kræver det også et godt mål af viden om den kultur, der omgiver os.
I fremtiden kan mange ting standardiseres og automatiseres. Men en ting, der ikke kan, det er den reflekterende, fri tanke. Nogle af jer vil sige til mig, ”Hvad ved du om det – er du ikke i politik?” Men dog alligevel: For vores tanker og idéer vil være de sidste, der står på slagmarken. Og derfor bør vi stimulere netop det: Fritænkning, idéer, kreativitet og sociale kompetencer.
Det er ikke bare fornemmelse: Harvard har for nylig offentliggjort en analyse, som viser, at over den seneste årrække er personer med både tekniske og sociale kompetencer kommet i markant højere kurs end dem med en rent teknisk profil. Og de mener, den udvikling vil fortsætte.
Vi får brug for dem, der både er højtspecialiserede og som samtidig har gode sociale og innovative kompetencer.
På det bagtæppe har jeg nedsat en inspirationsgruppe, som skal komme med anbefalinger til udviklingen af et moderne filosofikum. Så vi kan skabe et uddannelsessystem, som hjælper vore unge til at opnå en bred base af tværfaglig viden og almen dannelse.
Alle studerende skal have byggesten i filosofi, historie, etik, videnskab og teknologi – så de bliver skærpet i netop det, den kunstige intelligens ikke kan: Forstå den menneskelige intelligens. Forstå de menneskelige fællesskaber.
De skal kunne samarbejde, de skal kunne vise empati, og de skal kunne give mere vise svar – eller måske i virkeligheden vise svar – end Siri kan. Uanset hvor vis en Siri-version, vi får udviklet i fremtiden, så skal de være bedre.
Talenterne skal frem
Og vi skal være bedre til at hjælpe de bedste. Talenterne skal frem. For Silicon Valley ligger ikke i Californien. Den ligger dér, hvor talenterne er.
Tag f.eks. Lars Bach. Måske kender I ikke alle sammen hans navn – men jeg er helt overbevist om, at I kender hans browser: Chrome. Den har han udviklet.
Han arbejder i Googles udviklingsafdeling i Aarhus. Jeg var ovre og besøge ham for nylig. Og hele grunden til, at Google har en udviklingsafdeling i Aarhus, er Lars Bach.
Google ringede for nogle år siden til ham for at få hans hjælp til at udvikle browseren, som skulle være hurtigere og have et bedre billede end Firefox og Explorer. Men Lars’ kone havde efter en årrække i USA fået nok af det gode vejr og ville hjem til Danmark. Fint, sagde Google – han kunne jo arbejde i det nye Københavnerkontor.
Men nu ville skæbnen, at hustruen havde forelsket sig i en lille gård uden for Aarhus – det er jo sådan noget, man som Venstre-mand absolut forstår.
Så Google-folkene bøjede sig. Og Lars oprettede et Google-kontor i en lade uden for Aarhus med 2-3 andre it-nørder, hvor beta-versionen af Chrome-browseren blev udviklet.
Og i dag er browseren den mest anvendte i verden. Over en milliard mennesker på kloden benytter det instrument, som de mennesker lavede grundlaget for ude på gården.
I dag har han et hold på omkring 25 mand, så de har flyttet kontoret ud af laden og ind i Aarhus. Men hvis han nu – eller måske rettere hans hustru – en dag beslutter sig for at flytte til Malaga, ja så er der bestemt en risiko for, at Aarhuskontoret lukker.
Pointen er, at det handler om talent. Det er talenterne, der driver udviklingen.
Og derfor er jeg også opsat på at skabe nogle bedre rammer for, at talent. Jeg planlægger at fremsætte et eliteudspil, som skal fokusere på netop det.
Det kan I gøre
Men det er ikke noget, jeg som politiker, som minister, kan gøre alene. For uanset hvor mange fine udspil, vi kommer med, som skal forbedre uddannelserne. Som skal forbedre forskningen i IT og teknologi.
Uanset hvor meget dannelse og kreativitet, vi stopper ind i uddannelserne. Uanset hvor meget, vi reklamerer for uddannelserne i it og teknologi. Ja så nytter det ikke noget, hvis de studerende ikke har interesse i det.
Der er for mange af stolene på de pågældende uddannelser, der i dag står tomme.
Hvis jeg spørger jer, hvad de mest søgte uddannelser er, så vil nogle af jer måske blive overrasket over svaret: De mest søgte uddannelser i dagens Danmark er pædagog og sygeplejerske. Og det er jo vigtige fag. De af os, der afleverer vores børn i daginstitutionen, eller ser slægtninge eller os selv på hospitalet, ved, at vi vil gerne have, at kvaliteten er i orden. Men jeg tror ikke, der kommer så meget it-hub ud af det.
Så hvordan motiverer vi unge til at uddanne sig i it, teknologi eller naturvidenskab?
Undervisningsministeren arbejder på en Naturvidenskabsstrategi, som hun forhåbentlig kan præsentere her i begyndelsen af året. Sigtet er at styrke børn og unges naturvidenskabelige dannelse og kernefaglighed gennem undervisningen i grundskolen.
Så børnene kan se – forstå – mærke, hvor fascinerende it og teknologi er – og så flere af dem senerehen vælger at uddanne sig i det.
Som en kvindelig ph.d. sagde til mig, da jeg var oppe og holde foredrag på DTU: ”Hvad er det for noget snak? Matematik og fysik er jo filosofi. Hvad behøver man andet?”
Strategien er ikke meget værd, hvis vi ikke også får hjælp til at sætte skub i den udvikling. Hvis ikke vi får hjælp fra jer. I kan være med til at fortælle de unge mennesker, hvad det faktisk vil sige at arbejde med it og teknologi. Hvad det er for nogle muligheder, der ligger i STEM-uddannelser. Hvor fantastisk det er at arbejde på området.
Mange har en idé om det spændende i at være advokat, læge, arkitekt eller direktør – masser af film og tv-serier behandler det. Men at være specialist i it- og teknologi … Jeg ved det ikke rigtig; måske den næste Q i James Bond kunne være inspirationskilde. Men ellers er der jo ikke mange helte og heltinder.
Hvis der kommer et billede frem, er det formentlig noget med pizzabakker, tomme colaflasker, fedtet hår, slidte t-shirts. Og så kommer Trine Bramsen med sin bemærkning om hvide sokker.
Og det billede skal vi jo grundlæggende have ændret på. For sagen er, at det jo ikke er virkeligheden. Og jeg synes nu også, vi er kommet et skridt.
Vi har brug for hinanden. Og vi har brug for jer. Til at vise unge mennesker, hvor spændende en karriere der venter. Og jeg synes også, inspirationsbillederne træder frem. André, du er jo en af dem, som i dit virke kan inspirere og få stræbsomheden vakt. Lad os slå myten ihjel om nørderne. Lad os fortælle historien om unge kvinder, der både kan humaniora og IT.
Lad os vise dem en uddannelse i it og teknologi, som betyder en fremtid, hvor man er allerforrest med i udviklingen. Og få dem til at se – tro på – at teknologiske nybrud ikke kun er noget, som kommer fra Silicon Valley, Stockholm, Tel Aviv, London eller Berlin.
Men at det også kan ske på Bornholm i Odense, Sønderborg, Nykøbing Falster, her i København – eller i en lade uden for Aarhus.
Som Reagan meget enkelt sagde det: ”Fremtiden tilhører de modige”.
Tak for opmærksomheden.