Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Jeg har glædet mig til at få lov til at tale til jer her i dag. I er mine vigtige allierede i kampen for dannelse.
Jeg vil gerne begynde med at tage jer med tilbage til Aarhus i slutningen af det 18. århundrede. Her går en teenager rundt og er frustreret. Det er ikke første gang. Det er sket mange gange, både før og siden.
Men den her teenager er skuffet. Tiden i gymnasiet - der den gang hed latinskolen – er ikke, som han havde forventet. Dagen er fyldt med latin og udenadslære, og lærerne straffer eleverne med spanskrør.
Vores unge ven bryder sig ikke om terperiet. Så han slår sig i stedet på kortspil og begynder at læse tykke bøger om Odin og Thor. Trods manglende gnist består han alligevel gymnasiet og bliver optaget på teologi i København. For der sidder et godt hoved på den unge mand.
I har sikkert gættet det. Den unge mands navn er Nicolai Frederik Severin Grundtvig.
Grundtvig var en stor tilhænger af oplysning. Af dannelse, af viden.
Men han mente, at tvang og disciplin var den forkerte vej at gå. Undervisningen skulle være båret af lyst og frivillighed.
Grundtvigs opgør med ”den sorte skole” bundede i hans oplevelser på Latinskolen i Aarhus. Skolen skulle ikke være et fængsel, den skulle være en ”planteskole for livet”, som han sagde.
Et sted, hvor man blev gjort duelig til at give sig i kast med tilværelsen i bred forstand.
Hvad vi skal med Grundtvig i dag
Hvad skal vi så med Grundtvig i dag? Og hvad skal I med ham ude på gymnasierne?
I en tid, hvor viden er mere tilgængelig end nogensinde før, hvorfor så lytte til en gråhåret præst og hans snak om planteskoler?
Det skal siges, at det altid er en god ide at lytte til en gråhåret. Ikke mindst når det gælder politikere og præster.
Og Grundtvig vil os stadig noget. Hans budskab om dannelse er stadig vigtigt.
For der er i høj grad brug for mennesket i vores digitale tidsalder. Til at sortere skidt fra kanel på nettet. Til at bruge teknologien på en kreativ og innovativ måde. Til at løfte samfundsdebatten op på et sobert niveau. Til at vise, hvad retning, vi skal gå.
Alt det er ikke noget, man uddanner til. Det er noget, man danner til.
Gymnasiet skal åbne nye verdener
Landets gymnasier spiller en vigtig rolle i den dannelse. I spiller en vigtig rolle.
Det er jer, der skal åbne nye verdener for eleverne. Give dem kritisk sans og lære dem kreativitet og innovation.
Engang var der normer for, hvad man gjorde og læste, når man var dannet. De gamle grækere var vigtige. Fag som historie, græsk og latin var vigtige.
I dag er der ikke længere faste holdninger om, hvilke fag og verdener der virker dannende. I princippet kan alle verdener være dannende. Og alle fag.
Det stiller store krav til gymnasierne.
I er ikke længere støttet af bestemte forskrifter. I skal kunne finde og forløse de dannende elementer i fag så forskellige som fransk, fysik og filosofi.
Måske lærerne i fysik, kemi og biologi i højere grad skal tænke deres fag som dannende fag?
Vi er så vant til at tænke historie som et dannelsesfag, men i den verden, vi lever i, er fysik og matematik jo mindst ligeså dannende.
Her lærer vi om algoritmer, om store data, om grundlaget for programmering. Nødvendig viden for at forstå og navigere i den verden, vi lever i. En verden, hvor sociale mediers brug af algoritmer påvirker vores adfærd hver eneste dag.
Moderne filosofikum på tegnebrættet
Vores unge skal have et solidt vidensfundament, når de træder over dørtærsklen til en videregående uddannelse.
Vores analyser viser, at der i høj grad er brug for højtspecialiserede medarbejdere på arbejdsmarkedet. Men de skal ikke blot være specialister. De skal også kunne samarbejde, sætte deres faglighed i spil i relation til andre fagligheder og have en god portion kritisk sans.
Derfor skal I holde et højt fagligt niveau på gymnasierne. Og tage dannelsesudfordringen alvorligt.
Det fælles ’vi’, kritisk sans og tværfaglighed
Som I ved, har jeg en ambition om at indføre et moderne filosofikum på universiteterne.
Et moderne filosofikum skal bygge videre på de klassiske byggesten inden for filosofi, historie og etik. Så vi lærer, hvem vi er, og hvad vi er rundet af.
Vi står på skuldrene af kæmper som Grundtvig og Kirkegaard. Vi skal være stolte af det ’vi’, som de var med til at skabe og formidle det til de studerende i en moderne udgave.
Den kritiske sans skal være en kerneværdi på uddannelserne. Enhver studerende skal kunne udøve kildekritik. Vi kan ikke have en fornuftig demokratisk debat, hvis vi ikke er i stand til at skelne mellem løgn og sandhed.
Og så skal de studerende kunne åbne sig for andre fag end deres eget. Grundtvig var ikke bare præst. Han var også historiker, pædagog og politiker. Hans interesse for andre fag gav ham perspektiv og forståelse for sine omgivelser. Det kan vi lære af. For fremtidens udfordringer skal løses på tværs af fag.
Digital dannelse
Et nyt filosofikum skal også omfatte naturvidenskab og teknologiforståelse. Så vi kan lære at mestre maskinerne og teknologien. Det må aldrig blive omvendt. De studerende skal være parate til at imødekomme teknologiens udfordringer.
De skal kunne forstå maskiner og store datamængder, og hvordan vi kan påvirke dem som mennesker.
Ikke mindst skal de vide, hvad man sender videre og ikke sender videre på nettet. Respekten for vores medmennesker er vigtig, også på de sociale medier.
Det er mit håb, at et nyt filosofikum kan være med til at gøre de videregående uddannelser endnu mere relevante, end de er i dag.
Jeg har nedsat en inspirationsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvordan et nyt filosofikum kan tilrettelægges.
Og jeg ser frem til at have en åben debat om det, her hen over foråret.
I former fremtiden
Så hvad ville Grundtvig sige, hvis han så gymnasiet i dag?
Ville han rynke på næsen af kompetencemål, færdigheds- og vidensmål? Tests og puttefester?
Det ville han sikkert. Men jeg tror også, han ville være stolt.
For han ville kunne se, at I løfter en stor samfundsopgave ude på de almene gymnasier. At I kan noget særligt. At I giver eleverne viden og udsyn med i bagagen. At I giver dem spørgelyst i stedet for spanskrør.
Jeg håber, at I som ledere af landets gymnasier vil gå forrest og tage dannelsesudfordringen alvorligt.
Blive ved med at tale om, hvad dannelse er.
Inddrage den i undervisningen.
Gøre dannelsen relevant og interessant for eleverne.
Så gymnasiet kan blive fremtidens skole. ”En planteskole for livet”, som Grundtvig kaldte det.
Med de ord vil jeg ønske jer et fortsat rigtig godt ledelsestræf.
Tak for opmærksomheden.