Det talte ord gælder
Tak for invitationen til at tale her i dag. Og tak til DTU, fordi I afholder det her årlige møde.
Det er en god mulighed for at drøfte de store linier i uddannelses- og forskningspolitikken.
Det, jeg godt vil lægge vægt på i dag, det er kvalitet i universitetsuddannelserne.
Jeg synes ikke, der findes et mere ikonisk billede på det end Robin Williams’ karakter i filmen Dead Poets Society. Jeg går ud fra, den er pensum her …
Jeg tror, de fleste husker Williams’ blændende udgave af den passionerede, men uortodokse, underviser på en konservativ elitekostskole.
En underviser, som inspirerer sine studerende til at tænke kritisk og finde deres egen vej i livet – med opfordringer som ”make your lifes extraordinary” og ”seize the day” – Carpe diem.
Kan I huske, hvordan han får dem til at citere Walt Whitman med hånden på hjertet, mens de står på skrivebordene?
”O Captain! My captain! Our fearful trip is done …”
Vi har måske ikke alle oplevet en underviser som Robin Williams. Men de fleste af os har forhåbentlig oplevet en underviser, som kunne noget særligt – som rykkede os. Ansporede os. Forventede mere af os. Fik os til at blive en bedre udgave af os selv.
Og det er det, dygtige og engagerede undervisere kan. Det er derfor, det er så vigtigt.
Hvad er kvalitet i universitetsuddannelser
Jeg har fra første dag i mit virke som minister for forskning og uddannelse været optaget af kvalitet i uddannelserne.
Og kvalitet i universitetsuddannelserne har mange facetter.
I mine øjne er en universitetsuddannelse af høj kvalitet selvfølgelig forskningsbaseret.
De studerende har et højt udbytte af undervisningen og bruger meget tid på deres studier. Der er dygtige undervisere, og de underviser på et højt niveau – set i forhold til de bedste, også fra udlandet.
Der bliver stillet store krav til de studerende – også de allerdygtigste.
Og så er det selvfølgelig centralt, at en universitetsuddannelse klæder de studerende på til det arbejdsmarked, som venter dem.
Det handler – for mig – både om den faglighed, de studerende kommer ud med. Men også om, at de studerende skal uddannes til at være kritiske og deltagende samfundsborgere.
Jeg har jo ikke – endnu – og det var noget af det, jeg blev mest overrasket over som minister i denne funktion – håndfaste måder at måle kvaliteten på.
Men jeg er ikke i tvivl om, at der er mange fremragende universitetsuddannelser her i landet. Ikke mindst her på DTU, hvor vi står i dag. Det føler jeg. Det håber jeg. Det tror jeg.
Når vi spørger de studerende, om kvaliteten af deres uddannelse og udbyttet af deres undervisning er højt, så ligger DTU flot.
Ti af de uddannelser, som ligger i de studerendes top 20 over uddannelser med højest kvalitet, er uddannelser fra DTU. DTU’s studerende vurderer generelt, at deres undervisere er dygtige og engagerede.
Og DTU-dimittender oplever, at deres uddannelse er relevant for arbejdsmarkedet.
Jeg ved, at man her går meget op i at ruste underviserne til opgaven. Her er etableret programmer, som udvikler deres undervisningsteknik.
Undervisningen er problemløsnings- og anvendelsesorienteret.
Man har åbenbart sat sig ud over det syndrom, som bl.a. jeg selv var udtryk for, da jeg var underviser: Vi vidste nok, hvad der var bedst, man havde sin egen metode, og det var der ikke nogen, der skulle pille ved. 10 år gamle slides de var stadig glimrende …
Og så har jeg hæftet mig ved, at DTU inden for alle fagområder tilbyder særlige elite-kandidatuddannelser – så talentets størrelse ikke bliver en barriere for at blive udfordret.
Hvorfor er der behov for at løfte kvaliteten
Vi har flere steder gode uddannelser i Danmark – men der er også rum til forbedring.
Spørger man de studerende selv, svarer kun 18 pct. af bachelorstuderende og 13 pct. af kandidatstuderende på de danske universiteter, at det faglige niveau på studiet er svært at leve op til.
13 pct.! Jeg er klar over, at de studerende, der har svaret, kan have forstået spørgsmålene forskelligt. Men jeg synes, det er et opmærksomhedspunkt, som fortjener mere end et ”aha”.
Så jeg er gået på kvalitetsjagt i uddannelsessektoren.
Potentialet i at løfte kvaliteten – hvad kan vindes?
Der er meget at vinde, hvis vi generelt øger kvaliteten af uddannelserne.
Det er dimittenderne, der bringer forskningen ud til arbejdspladserne.
Når kandidaterne kommer ud i virksomhederne med ny viden og nye kompetencer, ja, så sætter det gang i innovationen i virksomhederne.
Et stigende uddannelsesniveau har historisk gjort vores land rigere. Et stigende uddannelsesniveau giver større viden. Større viden øger produktiviteten – og det gør os rigere.
Hvordan øger vi kvaliteten
Det interessante er så: Hvad skal der til for at øge kvaliteten?
Vi kan se, at der er universiteter, der er særligt succesfulde – i udlandet og herhjemme. Jeg er nysgerrig på, hvad det er, de kan.
Vi skal vide mere om, hvad der virker og ikke virker, i forhold til læring, undervisning og engagement.
Som I ved, så har jeg nedsat et universitetsudvalg, som skal undersøge, hvordan universitetsuddannelserne kan blive endnu bedre.
Det skal kigge på kvalitet og høje krav, fleksible og hurtige veje til job, brug af moderne teknologi og om der efterhånden er for mange træer i skoven – om der skal ryddes op.
Selvfølgelig gør jeg mig selv mine tanker om det, men jeg glæder mig til at se, hvad udvalget kommer frem til.
En af de ting, der virkelig optager mig, når vi taler om, hvordan vi øger kvaliteten, det er: Hvordan kan vi understøtte, at ledelserne har fokus på det? Og giver de gode undervisere opmærksomhed og støtte?
For er det en vigtig balance; at incitamenterne til at øge kvaliteten er på plads – men at der samtidig er det frirum, som god ledelse kræver.
Derfor snakker vi i øjeblikket om mulighederne for at lade en del af institutionernes bevillinger bero på kvalitet – og på målinger af kvalitet.
Gode undervisere
Et øget fokus hos ledelsen på kvalitet vil forhåbentligvis også føre til en større anerkendelse af den rolle, som den gode underviser spiller.
Gode undervisere giver lyst til at lære.
Som Robin Williams i Dead Poets Society.
Han får en håndfuld unge mænd til at bruge deres friaftener på – af alle ting – en poesiklub!
Gode undervisere har umådelig stor betydning. For af gode undervisere følger gode studerende. Af gode studerende følger gode forskere – resten af historien kender I.
I foråret hørte jeg et interessant foredrag af Linda Price. Hun er professor i "Educational Technology" ved Kingston University i London.
Hun sagde, at det vigtigste for at udvikle god undervisning er, at underviserne selv indgår i et dynamisk læringsmiljø.
Et miljø, hvor man hele tiden er nysgerrig på, om man kan gøre det bedre.
Et miljø, hvor man afprøver nye metoder, bliver inspireret af hinanden og ja – evaluerer hinanden.
Jeg kan genkende det fra mine knap 10 år som underviser på universitetet: Får man ikke underviserne med, så falder alverdens nye tiltag til jorden med et brag. Og jeg var sikkert ikke selv den mindst konservative i den anledning … Og dog, det ved jeg faktisk ikke …
Derfor er det afgørende, at vi ikke glemmer at arbejde med kulturen på undervisningsinstitutionerne. Og dermed blandt underviserne. For ellers er vi lige vidt.
Så en vigtig forudsætning er, at man prioriterer undervisningen. At man prioriterer at bruge tid og ressourcer på at udvikle gode undervisere.
Så der bliver skabt excellente læringsmiljøer.
Kontakt til virkeligheden
Et andet vigtigt fokuspunkt for mig er at se på vekselvirkningen mellem teori og praksis.
Skal vi tænke uddannelse anderledes? Jeg tror, vi kunne give kvaliteten et løft ved at skabe bedre vekselvirkning mellem teori og praksis.
I Schweitz er der områder, hvor man arbejder tre dage og studerer to dage om ugen.
Vi kunne også overveje at give de studerende mere arbejdspladskontakt i løbet af studietiden. I endnu højere grad lukke virkeligheden ind på studierne.
Så den uddannelse, man kommer ud med, er endnu mere relevant.
Det er den tankegang, der ligger bag regeringens initiativ til erhvervskandidatordningen.
Vi bliver nødt til at spørge os selv, om vi i samme udstrækning som i dag skal have lange, specialiserede uddannelser.
Hvis det, man undervises i, forældes hurtigere, end man kan nå at lære det, ja så giver det måske ikke længere så meget mening. Så giver det måske bedre mening at lære, mens man arbejder.
Bl.a. derfor har jeg bedt Universitetsudvalget undersøge, hvilke muligheder der er for en bedre kobling mellem teori og praksis – mellem undervisning og beskæftigelse.
Det har jeg også tænkt mig at debattere med Disruptionsrådet senere på året.
Hvordan hænger kvalitet sammen med om-prioriteringsbidraget
Flere har så udfordret mig på, om det er fair at sætte gang i en stor kvalitetsdebat, samtidig med, at der med finansloven for 2016 blev indført et omprioriteringsbidrag.
Jeg mener, at der er en sammenhæng mellem kvalitet og ressourcer. Men der er ikke en 1:1-sammenhæng.
Når studerende på sammenlignelige studier evaluerer kvaliteten forskelligt – og det gør de – så er det muligt at skabe mere kvalitet for de samme penge.
Kravet om effektiviseringer er kommet sent til vores sektor. Og det er kommet efter, at der gennem en årrække er sket en markant tilførsel af penge.
Ganske vist i takt med, at der er kommet flere studerende – men det er jo ikke sikkert, at de sidste 5 pct. studerende koster lige så meget, som de første.
Staten har været omfattet af et omprioriteringsbidrag siden 1980’erne. Uddannelsesområdet har indtil 2016 været undtaget.
Og det kan altså godt være klogt at se alle områder lidt efter i sømmene ind i mellem. Derfor behøver man ikke at mene, at området er kornfedt – men man kan godt kigge efter.
Når det er sagt, så er det selvfølgelig klart, at der er en grænse for, hvor meget vi kan spare, uden at det går ud over kvaliteten.
Behov for mere dannelse
Der er også en grænse for, hvor højt vi kan komme med kvaliteten, uden at tænke uddannelse lidt bredere.
Som Williams på et tidspunkt siger til rektoren i Dead Poets Society: ”I always thought the idea of education was to learn to think for yourself”.
Den mere konservativt anlagte rektor svarer hovedrystende: “At these boy’s age? Not on your life!”
Det var lidt det samme, som jeg fik at vide af Anders Fogh …
Der må jeg nu holde med Williams. Den kritiske sans og selvstændige tanke er hjørnesten i et demokrati.
Og når vi nu er ved demokratiet, så har jeg lige været i Kina – vi skulle åbne et nyt universitet derovre.
Jeg skulle ud at lære noget om kapitalisme. Om hvordan hver mand står for sig selv. Man kan jo blive helt blød af at sidde i regering …
Til gengæld var de meget interesseret i at lære om vores samfundsmodel og roste mig for vores socialisme. Som venstremand bliver man lidt stram i diplomatsmilet over den slags komplimenter …
Nå, men det er et sidespor. Det, jeg ville sige med Kina, er, at den danske selvstændighed er i høj kurs derude mod øst. Det er noget, vi er særligt gode til i Danmark, og det er et varemærke, vi skal holde ved lige og udvikle.
Det handler om at giver de studerende en bred, almen dannelse med på vejen. Derfor er det min ambition at indføre et moderne filosofikum i universitetsuddannelserne.
Humanisterne skal have teknologiforståelse. Ingeniørerne skal kende til humanistisk metode. Så de studerende kender til forskellige fagligheder. Kan tænke kreativt. Har en sund, kritisk sans.
DTU har fortalt mig, at I allerede har planer om at begynde at undervise jeres ingeniører i humanistisk metode. Slet og ret, fordi man får bedre ingeniører ud af det. Perspektiv styrker kvaliteten.
En uddannelse af kvalitet skal uddanne og danne. De studerende skal udfordres, lære på et højt niveau og klædes på til at deltage i det samfund, de er en del af.
Men en uddannelse af høj kvalitet handler om mere end det. Den handler også om sammenhold.
I Dead Poets Society var det Robin Williams, der åbnede sindet hos de studerende, men det var også sammenholdet om klubben, som fik drengene til at rejse sig. Støtte sig til hinanden. Reflektere over deres studier. Turde sige fra – og til.
En god uddannelse styrker både den enkelte og styrker sammenholdet – og det er vores fælles ansvar.
Tak for opmærksomheden.