Gå til indhold

Fremsynet forskning i sundheds-reden

Uddannelses- og forskningsminister Søren Pinds tale ved Forskningens Dag på Hospitalsenheden Vest torsdag den 24. august 2017.

Det talte ord gælder

Kære alle sammen
Det er en stor glæde for mig at være med til at åbne Forskningens Dag. Det har jeg glædet mig til. Og tak til Herning Kongrescenter for at lægge hus til. Danmark er et lille land. Men vi er store på forskning.

Det gik for alvor op for mig, da jeg for ni måneder siden tiltrådte som uddannelses- og forskningsminister.

Vi har i mange år markeret os som verdensførende, når det gælder videnskabelige gennembrud. Ikke mindst når det gælder sundhedsvidenskabelig forskning.

For 350 år siden blev anatomiforskeren Niels Steensen verdenskendt for sin forskning i hjertet. Steensen fandt ud af, at hjertet var en simpel muskel og ikke et sæde for sjæl og følelser, som man ellers troede på den tid.

For 100 år siden opdagede fysiologen August Krogh de skjulte blodårer, kapillærerne. En opdagelse han fik Nobelprisen for.

Og for bare to år siden opfandt en gruppe forskere på Rigshospitalet en metode til at modtage kemote-rapi derhjemme i stuen. Projektet ’hjemmekemo’ har endnu engang fået verden til at spærre øjnene op.

Danske forskere er i dag blandt de mest citerede i verden - set i forhold til indbyggertal.

Det tegner godt for Danmark. For det er viden, vi skal leve af – også i fremtiden.

Jeres resultater er vigtige for Danmark

Her i Midtjylland er I kendt for jeres forskning i folkesygdomme. Sygdomme, som stress, demens og slidgigt. Det er sygdomme, der påvirker tusindvis af danskeres hverdag, livsstil og arbejde. Derfor er de resultater, I skaber her i Forskningsenheden Vest, af stor betydning. Og som uddannelses- og forskningsminister har jeg høje forventninger til jer.

For sagen er jo, at vi står over for store udfordringer. Befolkningen bliver ældre og ældre. Og der er pres på udgifterne til sundhedsområdet. I kan selv tænke jer til, hvad Finansministeriet tænker…

Der er behov for nye løsninger. Så vi kan forebygge mere effektivt. Diagnosticere bedre. Behandle mere målrettet.

Det har vi øje for i regeringen. Vi er et af de lande i verden, der prioriterer den sundhedsvidenskabelige forskning højest.

36 procent af den samlede offentligt udførte forskning går til sundhedsvidenskab, når man inkluderer bidrag fra private fonde.

Gode partnerskaber er vigtige

I dag fejrer vi den forskning, der udgår fra Hospitalsenheden Vest. Og den utrættelige indsats, det kræver at finde nye svar på spørgsmål om sygdom, pleje og forebyggelse.

Her i det midtjyske har I en særlig evne til at skabe forskning, der kommer samfundet til gavn.

I sidder ikke i elfenbenstårnet og skriver til (historie)bøgerne.

I skaber resultater, der kan omsættes til noget brugbart. I samarbejder – både med universiteter og erhvervsliv - til gavn for et sundere liv for os alle.

Et eksempel er den balancestol, som læge og ph.d.-studerende Louise Devantier har udviklet i samarbejde med virksomheden ’Jyden Bur’ i Vemb.

Stolen stimulerer balanceorganet med naturlige balanceindtryk. Og ved at scanne hjernen bagefter, er det muligt at måle, hvor i hjernen vi bearbejder vores balanceindtryk.

Resultaterne kan hjælpe videnskaben til at forstå de mekanismer, der ligger til grund for svimmelhed. Og virksomheden Jyden Bur – ja den har fået nye opgaver i porteføljen.

Et andet eksempel er projektet ’Fremtidens Fødemiljø’ på Herning sygehus. Her har forskerne indrettet en moderne fødestue, hvor man kan få sit barn med udsigt til hav og skov og blid musik i ørerne. Den interaktive fødestue er indrettet med hjælp fra virksomhederne MODOS og Atea.

Det er den slags forskning, der er vigtig i Danmark. Og andre forskningsmiljøer kunne med fordel se mod vest for at lade sig inspirere af den midtjyske pionerånd. Der er nogen, der kalder det Herning-liberalisme…

NIDO Danmark og fremtiden

”Alle muligheder er åbne”, lyder Hernings motto.

Og om få år vil en ny mulighed spire frem af  markerne i Gødstrup. Et nyt superhospital og et nyt center for uddannelse og forskning i sundhed vil se dagens lys.

NIDO Danmark er navnet på det nye center. Ordet er inspireret af det latinske ’nidus’, som betyder rede.

Og hvad er mere betegnende for et sted, hvor nye ideer udklækkes, hvor nye forskningsresultater udvikles på kryds og på tværs - end netop en rede?

Den rede, I har her i Hospitalsenheden Vest, er unik. På grund af gode samarbejder. På grund af pionerånd og iværksættergejst. På grund af fremragende forskere, som jer, der skaber et sundere liv for os alle.

Fortsæt med redebyggeriet.

Så fortsætter vi i regeringen med at dyrke de træer, der kan danne grundlag for jeres redebyggeri.

Rigtig god Forskningens Dag.