Det talte ord gælder
Indledning
Nu er vi jo til en fejring af et ”Investigator-program”, så tillad mig at lægge ud med en bemærkning om en kendt efterforsker, jeg tror næsten den kendteste af alle, nemlig Sherlock Holmes:
”Holmes og Watson er på lejrtur. Efter en hård dags efterforskning, så slår de deres telt op under stjernerne, og de lægger sig til at sove.
Midt om natten vækker Holmes Watson: ”Watson, se op på stjernerne og fortæl mig, hvad du deducerer dig frem til?!”
Watson svarer: ”Jeg ser millioner af stjerner og endda et par planeter. Det er meget sandsynligt, at nogle af planeterne er som Jorden, og hvis det er tilfældet, at der så endda er liv på dem”.
Holmes vrisser: ”Watson, din idiot – nogen har stjålet vores telt!”
Det er jo selvfølgelig det, der kendetegner den virkelig talentfulde efterforsker: Evnen til blandt alle de mange oplysninger, der er foran ens næse, at udvælge det væsentlige og stykke en teori sammen på den baggrund.
De fleste af os kunne jo nok have regnet den med teltet ud. Det bilder vi os i hvert fald ved ind nu. Men det er ikke os alle sammen, der kunne være blevet en Villum Investigator, eller nu hvor jeg arbejder med angloficeringer, en ”Villum Efterforsker”.
Den slags fremragende talent er sjældent.
Og når vi støder på det, så skal vi værdsætte det, værne om det, opildne det – og i det hele taget gøre, hvad vi kan, for at bane vejen for det. Også i jantelovens hjemland. For talenterne bringer os alle frem.
Tak til Villum Fonden
Og derfor sagde jeg ja til at komme her i dag, og derfor er jeg glad for at komme. For det har Villum Fonden set.
Med Investigator-programmet sender Villum Fonden 400 millioner – og det giver desværre mening i vores tid at tale om helt frie forskningskroner – man kunne ellers godt undre sig over begrebet ”helt frie”, men det er jo sandt: 400 millioner helt frie forskningskroner til teknisk eller naturvidenskabelig forskning. Og på vegne af vores land, på vegne af Danmark, vil jeg gerne takke Villum Fonden for det store bidrag til at gøre os klogere.
Betydningen af støtte af den karakter kan ikke beskrives med ord. Ikke blot for de konkrete bevillingsmodtagere – men også for vores fællesskab.
Villum Investigator-programmet betyder, at talent kan slippes fri. Jeg tror, det er det, I her I Villum Fonden kalder at tro på ”people, not projects”. Eller ”personen, ikke projektet”.
Den slags risikovillighed – eller mod – til at satse på den vovede idé skaber mulighed for at tænke stort og for at tænke visionært. Men som enhver historiker ved, så flyver man ikke nær solen uden at risikere at brænde sig en lille bittesmule. Det skal bare ikke være al voksen i vingerne, der skal brændes væk. Så virkemidler som Villum Investigator-programmet har umådelig betydning for dansk forskning og fremtiden.
Og det handler om mere end ”blot” videnskabelige landvindinger – for hvis ”investigatorerne” – eller efterforskerne – her opdager noget nyt under stjernerne, ja så har det også betydning for vores fællesskabsfølelse og vores selvforståelse:
Det er jo sådan, at når det kommer til stykket, så elsker vi i Danmark, når en enkeltperson skaber noget, som vi alle kan være stolte over.
Når der er en af os, der gør det godt, så føler vi lidt, at det er os alle sammen. Den følelse og de resultater, det kan medføre, bør vi bruge langt flere kræfter på at skabe forudsætningerne for.
Tag f.eks. Kierkegaard. Tag Niels Bohr. Selv i dag, mange år efter deres død, spøger de stadig i vores selvforståelse som eksempler på, hvad det vil sige at være dansk.
Når vore enere gør en forskel, så får det os til at se, at vores land kan gøre en forskel. Det inspirerer andre til selv at stræbe efter det sublime.
Og derfor skal vi sørge for, at enerne ikke rejser – gerne ud at lære noget andet, men de må også meget gerne komme tilbage igen. Der er en konkurrence om hjernerne. Ja, lige akkurat i går kom jeg hjem fra CERN og fra det tekniske institut i Lausanne. Og … der findes også andre end os … Men det behøver jeg jo ikke fortælle jer om.
Hvis vi vil vinde den virkelige konkurrence, den sunde kappestrid, så skal vi gøre noget aktivt for at tiltrække og fastholde de bedste hjerner i ikke bare den vestlige verden, men i verden.
Vi kan ikke bare gå ud fra, at klogskaben dukker op af sig selv. Det er der ingen videnskabelig evidens for fungerer.
Nej, hvis vi også i fremtiden vil have de danske marker til at bugne af talent, ja så må vi gøde. Det er noget, vi særligt ved noget om i Venstre.
Eksempel: Bevilling til Charles Marcus
Det har Villum Fonden som sagt forstået. Tag f.eks. bevillingen til Charles Marcus, der taler her efter mig.
Han er en verdensførende forsker i kvanteelektronik. Og samarbejdet mellem Villum Fonden og Grundforskningsfonden gjorde det muligt ikke blot at tiltrække ham, men også at fastholde ham her.
Effekterne af den donation stopper ikke med Marcus selv. For han må være lidt af en dronningebi i forhold til at tiltrække talenter.
Og så er han selvfølgelig også en slags ”gelée royale” for Niels Bohr-instituttet – muligheden for at arbejde sammen med – og lære fra – ham både tiltrækker og udklækker andre talenter.
Ros til prismodtagerne
Men nu vi taler om talenter: I dag handler ikke kun om at fejre Villum Fonden – vi skal også hædre jer 11 ”Villum Investigators”. Jer 11 enere.
I er personer, hvis intellektuelle kapacitet Villum Fonden har så stor tillid til, at de har givet jer hver millioner af kroner – ”no questions asked”.
Når I i den grad har vundet fondens tillid, ja så er det jo fordi, I har et helt særligt talent.
Fordi I har den flid og fantasi, som er fornøden for at bedrive fremragende forskning.
Fordi Villum Fonden I jer ser potentialet til at drive forskningen videre til det næste niveau.
Kloge, talentfulde forskere som jer er det stof, Danmarks fremtid er gjort af. Navnlig inden for det tekniske og naturvidenskabelige områder.
Derfor vil jeg på vores fælleskabs vegne også gerne takke jer for at gøre os alle sammen klogere.
Opfordring til at videreformidle viden
Og så et lille alvorsord. For med den slags talent – og støtte – som I råder over, følger et ansvar. Og derfor et lønligt håb, en stilfærdig opfordring:
Jeg vil ikke blande mig i, hvordan I tilrettelægger jeres arbejde eller gør noget – man skal være forsigtig i disse tider … Men husk at formidle jeres forskning videre. Lære andre op. Og fortælle den bredere befolkning om de indsigter, I har vundet. Så vi alle kan blive klogere.
Der har været tider, hvor det ikke nødvendigvis var nødvendigt. Men det er der i dag.
Vi lever i mærkelige tider, hvor fakta og et helt nyt begreb, som jeg ikke vidste eksisterede, nemlig ”alternative fakta” flyver gennem luften som projektiler i en skyttegravskrig.
Her har vi brug for videnskabsfolk. For vidende mennesker til at blande sig i debatten – og for at I gør folk klart, at jeres udsagn ikke er udtryk for partsindlæg eller ”alternative fakta”. Nej, det er fakta, som tilbageviser falsum.
Gør I det – gør I jer nyttige i samfundsdebatten – så vil I samtidig også kunne løfte en anden og meget vigtig opgave: Vække interessen for teknik og naturvidenskab hos børn. Og måske inspirere nogle af dem til at blive næste generation af eliteforskere.
Det er afgørende, at vi får inspireret vores talenter til at gå den vej. For det er et område, som kun bliver mere betydningsfuldt.
Afslutning
Det er noget, som Villum Fonden allerede har set.
Så her til slut vil jeg gerne på Danmarks vegne sende en stor tak for den store støtte, fonden også yder til projekter, der gødsker interessen for teknik og naturvidenskab blandt børn og unge – så vi får fremtiden med os.
Og så selvfølgelig en stor tak for Villum Fondens massive støtte gennem de sidste 46 år til forskningsprojekter, der løfter Danmarks vidensniveau, vore enere og vores fællesskab.
Tak for opmærksomheden.