Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Tak for invitationen og tak fordi, I sætter uddannelseskvalitet og det internationale perspektiv på dagsorden.
Danmark er på mange områder kendt for kvalitet. Danske designere og møbelsnedkere er berømte verden over. Poul Henningsen. Arne Jacobsen. Hans Wegner, og man kunne i virkeligheden nævne mange flere.
Deres produkter er kendetegnet ved at være af høj kvalitet. De bygger på stolte, danske håndværkstraditioner og en nordisk sans for enkelthed.
Designet holder endnu i dag. Vi har genopdaget nogle af de gamle klassikere. Stole og borde er blevet fornyet. Der er kommet nye farver eller en anden træsort. Men grunddesignet er jo det samme.
Også inden for den gastronomiske verden kigger folk til Danmark.
Det nye nordiske køkken, som bygger på fornyelse og respekt for lokale råvarer, er nu kendt i lande som USA, Kina og Australien.
Undervisningens NOMA-model
Tænk hvis man kunne opnå det samme på uddannelsesområdet. Tænk hvis vi kunne blive verdensberømte for at bygge vores uddannelser på stolte, danske traditioner og gode danske råvarer.
Tænk hvis vi kunne udvikle en slags undervisningens NOMA-model…
Det er min drøm. Og jeg mener ikke, den er urealistisk. For vi er allerede godt på vej. Vi står på skuldrene af kæmper som Grundtvig og Kierkegaard.
Grundtvig, der mente, at demokratiet afhang helt og aldeles af frie menneskers evne til at stille sig kritisk an og nysgerrigt an over for verden.
Og Kirkegaard, der opfordrede os til at vælge i stedet for at lade os føre med af strømmen. At vi skal vælge os selv – rigtigt. Tage ansvar for vores eget liv.
Grundtvig og Kirkegaard har været med til at forme den kultur, som vores uddannelser bygger på i dag.
Den udtrykker et indhold som kritisk sans, engagement, gensidig tillid og personlig frihed. De skabte et ’vi’, som vi kan være stolte af. Et ’vi’, som vi nu skal formidle i en moderne udgave.
I en ny Uddannelsernes NOMA-model.
Og hvad kræver det? Det kræver, at vi genopdager den danske, almene dannelse.
For gennem dannelsen klæder vi os på til at forstå vores samfund, vores fællesskab og tage ansvar for os selv.
I den forbindelse er det afgørende, at de studerende bliver rustet til at danne deres egne holdninger, deltage aktivt i demokratiet, folkestyret og forholde sig kritisk til sociale medier, til tekster, til analyser.
Og jeg kan godt besvare det spørgsmål, som blev stillet tidligere i dag, om hvorfor demokratisme, frihed og folkestyre først kom ind i gymnasielovgivningen i 2006.
For vi havde en enorm diskussion af det i Venstres Folketingsgruppe. Jeg kom ind i 2005, og det der i virkeligheden – apropos Kirkegaard – trak diskussionen var – om det er vores opgave at diktere, hvilke samfundsnormer, de unge skal tage på sig. Demokratisme kan også være påtvunget. Den tilstræbte påståede enighed, som vi danskere er frygtelige til. Svenskerne er endnu værre – men det jo en ringe trøst.
Så det var derfor det tog lang tid. Vi havde en kæmpe diskussion. Skal vi udstyre de studerende med kundskaber, så de selv kan vælge og tage stilling - eller skal vi pakke dem ind i en form?
Så altså, danner vi de unge mennesker til det her?
Ja, det gør vi da, men vi skal være endnu bedre. Vi er blevet en anden kultur, end vi var for 30 år siden.
Og der er kommet særkulturer ind hos os, som ikke ved, hvad demokrati vil sige. Som ikke har fået godnathistorie, kender Grundtvig og har sunget morgensang.
Vi kan ikke kræve, at de skal forstå de sociale kontrakter, vi indgår med hinanden. Derfor har vi også brug for kundskaber, disciplinering og firkantede rammer.
Fordi det er skridtet før, man kan tilegne sig det andet.
Mere end en kvart million unge mennesker går på en videregående uddannelse i Danmark.
Vi har en unik mulighed for give dem et fundament, der på én gang bygger på ædle danske traditioner og samtidig ruster dem til fremtiden. En fremtid, som jeg tror, de fleste har svært ved at forudskikke.
Vi har altid haft svært ved at forudskikke fremtiden. Men det er som om, der hviler en særlig tåge over fremtiden. En tåge som ikke er langt væk.
Det er det første trin i uddannelsernes nye NOMA-model.
At få det bedste ud af råvarerne
Andet element er, at vi skal have det bedste ud af vores råvarer – og det er jo de studerende. Og her kan jeg konstatere - og det er jo positivt - at der er et uudnyttet potentiale.
Og selvom vi kan diskutere analysemetoder herfra og til evigheden, så lad mig alligevel nævne et par eksempler.
- 67 procent mener ikke, at det er svært at leve op til det faglige niveau på studiet. Jeg ved ikke, hvad det er i Danmark, at det ikke må være svært. At vi skal have en let gang på jorden altid.
- Studieintensiteten varierer på tværs af hovedområder. Eksempelvis er studietiden på SAMF 32 timer, mens den på NAT er 46 timer i gennemsnit.
- Og de efterspørger de studerende evalueringer, tilbagemeldinger - feedback.
Hvis vi vil have det bedste ud af vores råvarer, må vi arbejde på at forbedre disse ting.
Mange studerende oplever, at der stilles høje krav til dem. Krav om studiegennemførselstid, deadlines og studiejob.
Det kan være slidsomt at leve op til. Men for at sige det helt ærligt, så er det er meningen, at det skal være svært at læse på en videregående uddannelse. Der ligger en belønning i at udføre noget, der kan være svært, og så komme ud på den anden side. Universitetet er ikke en skole. Det er en rejse. En rejse, som fordrer, at de studerende investerer tid og fordyber sig i deres fag.
I foråret var jeg på debattur på erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter. Jeg ville gerne høre, hvad de studerende selv forbinder med kvalitet.
Og det indtryk jeg har, er at vores studerende er ambitiøse. Mange vil gerne lære mere. Mange vil gerne have bedre undervisning. Mange vil gerne have bedre feedback.
Så her må vi i arbejdstøjet.
Vi skal påskønne gode undervisere
God undervisning kræver dygtige undervisere.
Undervisere – og ja vi har alle sammen haft dem – vi har alle sammen respektivt haft mindst én lærer, som har gjort en forskel i vores liv. Undervisere som brænder for deres fag, og som motiverer de studerende, og gør undervisningen levende og interessant.
For at sige det rent ud, så synes jeg ikke, at vi i tilstrækkelig grad påskønner de gode undervisere. Det er forskningen, der er det fineste, det ædleste – rejsen mod det ukendte.
Jeg er ikke enig i, at forskningen er finere end undervisningen. For af gode undervisere følger gode studerende.
På nogle studier opdrages de studerende fra første dag til at give hinanden feedback i forbindelse med projektarbejdet. Det skal vi have mere af. Men vi må ikke glemme, at evalueringen fra underviseren er den vigtigste.
Bedre evaluerings- og læringskultur på uddannelserne
Og så er der kvaliteten. Det har været min ambition siden dag ét som uddannelses- og forskningsminister, at man skal kunne måle kvaliteten på vores uddannelser.
Jeg har siden opdaget, at det åbenbart er svært. Forskningen, ja den har vi kunnet kvalitetsmåle på i hvert fald de sidste 30 år. Men undervisningen – det er en anden sag.
Men selvfølgelig er der en måde at måle kvalitet på. Det handler bare om at finde de rigtige værktøjer.
Vi bliver nødt til at vide mere om, hvad der virker og ikke virker i forhold til læring, undervisning og engagement.
Det er ikke kun fordi, det betaler sig. Det er også fordi, det gør en forskel for det enkelte menneske.
Der er mennesker, som ikke kan læse og regne i det her land.
Skal vi stille os tilfreds med det?
Det er knageme svært at være moderne samfundsborger i dag, hvis man ikke har de færdigheder.
På vores årlige Uddannelses- og Forskningsmøde hørte vi et spændende foredrag fra Linda Price, der er professor i ‘Educational Technology’ ved Kingston University i London. Hun sagde, at det vigtigste for at udvikle god undervisning er, at underviserne selv indgår i et dynamisk læringsmiljø.
Et miljø, hvor man hele tiden er nysgerrig på, om man kan gøre det bedre.
Et miljø, hvor man afprøver nye metoder, bliver inspireret af hinanden og evaluerer hinanden.
Det mener jeg også, vi skal gøre i sektoren. Vi skal også være åbne over for at lære nyt. Institutionerne - de skal kunne tåle at blive sammenlignet og evalueret.
Og er det kun den kortsigtede profit? Nej, det er så vi kan lære af hinanden. Lære af de bedste.
Vi skal lære af de bedste
Og så vi kan lære af udlandet.
I vores nabolande arbejder man med det her.
Nederlandene gennemfører hvert år en undersøgelse blandt alle studerende.
Og i Storbritannien giver man uddannelsesinstitutionerne guld, sølv eller bronzemedaljer på baggrund af bl.a. studentertilfredshedsundersøgelser og registerdata.
I øjeblikket drøfter vi mulighederne for at lade en mindre del af institutionernes bevillinger bero på kvalitet - og målinger af kvalitet.
Her vil også relevansen i forhold til arbejdsmarkedet være et vigtigt parameter.
Der er en række spændende initiativer i gang.
Vi skal genopfinde den nuancerede samtale
Vi skal udvikle stærke kundskabsbaserede medborgere. Og vi skal genopfinde den nuancerede samtale med hinanden.
I Danmark har vi altid – ind til for kort tid siden – kunnet tale os til rette med hinanden. Og for mig at se, er den samtale blevet besværliggjort.
Og den er blevet besværliggjort af en udskilning.
Og den udskilning skal vi komme til livs.
Tak fordi I ville høre på mig.