Kære Lykke Friis
Kære familiemedlemmer til Inge Lehmann
Kære venner af videnskaben
Tak fordi jeg må komme og tale til jer i dag.
Og tak fordi jeg om lidt må få lov at afsløre kunstværket til hæder for en af Danmarks største forskere.
Vi ser ikke altid talent, selvom vi får det serveret på et sølvfad.
Da Louis Pasteur fandt ud af, at bakterier spreder sygdomme, blev han latterliggjort af det medicinske samfund, som ikke troede ham.
Da Thomas Edison præsenterede den elektriske pære, fik han at vide af det britiske parlament, at hans opdagelse var ’unworthy of the attention of practical og scientific men.’
Og da Steve Wozniak opfandt den første pc, blev han afvist med besked om, at ’Ingen har brug for sådan en.’
Heller ikke Inge Lehmann blev i sin tid båret frem af kollegers og mentorers rygklap. Hun var en af de største naturvidenskabelige begavelser i sin samtid.
Alligevel måtte hun nøjes med en administrativ stilling på Geodætisk Institut.
Og foretage sin forskning i fritiden, hvor hun omhyggeligt opbevarede sine seismogrammer i OTA Solgrynæsker.
Nu er der jo ikke noget galt med administrative stillinger, OTA Solgryn eller havregryn i det hele taget.
Men tænk, hvad Inge Lehmann kunne have udrettet, hvis hun havde fået opbakning til sine banebrydende opdagelser tidligere i karrieren. Først som 65-årig tog hendes karriere for alvor fart. Hun blev æresdoktor på Colombia University. Hun modtog den store geofysiske Bowie-pris. Og hendes forskning blev brugt af det amerikanske forsvar til at udregne, hvor kraftige de sovjetiske atombomber var.
Vi skal pleje vores talenter
Inge Lehmanns historie kan lære os, at det er vigtigt at vi både ser og rummer talenterne, enerne, i det danske samfund. Både dem, der er gode til at tiltrække sig opmærksomhed og dem, der gemmer sig nede på bagerste række i auditoriet.
For i Danmark skal vi leve af talenter og viden.
Ukonventionelle genier som Inge Lehmann følger ikke altid den lige vej hen mod gennembruddet. Derfor skal vi give plads til forskellighed i forskningsmiljøerne.
Vi skal opmuntre og anerkende de allerdygtigste. Og vi skal sørge for, at der er attraktive karriereveje for alle talenter - hele vejen op af karrierestigen til toppen af dansk forskning.
Forskning og ny viden er fundamentet for vores velstand. Og fundamentet for, at vi som samfund kan blive klogere.
Forskning er også vigtig for, at vi kan gribe fremtiden. Og imødegå de udfordringer og muligheder, som den teknologiske og digitale udvikling bringer med sig.
Der skal være tilstrækkelige muligheder på alle trin i forskerkarrieren. Så alle talenter tilgodeses – uanset køn, alder og etnisk herkomst.
Det er en af de ting, jeg i øjeblikket drøfter med sektoren. Og som kommer til at få en plads i det udspil om forskning og innovation, som jeg planlægger at fremlægge til efteråret.
Talent forpligter
Som vi har hørt flere gange i dag, fandt Lehmann ud af, at Jordens indre kerne var fast. Men det var hendes egen indre kerne også. Hun blev båret frem af egenskaber som vedholdenhed og stor intelligens.
Egenskaber vi kan tage til os og lade os sig inspirere af.
I Danmark elsker vi, når en enkeltperson eller en virksomhed skaber noget, vi alle kan være stolte over. Rollemodeller som Inge Lehmann har en vigtig plads i vores identitet som danskere.
Men det at være et talent og en rollemodel forpligter også. Og det er værd at huske. Ikke mindst for de af jer her i salen, som har med undervisning og unge mennesker at gøre.
For talent smitter. Og nulevende rollemodeller inden for forskningen skal være gode inspiratorer for den næste generation af forskere.
Gennem god undervisning.
Gennem god og grundig feedback.
Og gennem rammer og vilkår, der gør det muligt for forskertalenterne at spire og gro.
En vigtig påmindelse
Det monument, som Elisabeth Toubro har skabt – og som vi om lidt skal afsløre - er skabt til ære for Inge Lehmann og hendes forskning.
Men det er også en påmindelse om, at vi skal huske at værdsætte talentet. Se det og udvikle det. Nære det og udfordre det.
Det skylder vi Inge Lehmann. Det skylder vi Danmark.
Æret være hendes minde.
Tillykke til KU med det nye monument.
Tak for ordet.