Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Det er en fornøjelse at få lov at tale her i dag på Akademiet for Tekniske Videnskabers konference.
Den franske forfatter Antoine de Saint–Exupéry er kendt for værket ”Den lille Prins”.
Han har engang skrevet, at når det gælder fremtiden, så er opgaven ikke at forudsige den, men at muliggøre den.
Det samme gælder i den aftale, regeringen netop har indgået med folketingets partier om forskningsreserven:
Vi har forsøgt at gøre fremtiden mulig.
Danmark er blandt de lande i OECD, der investerer flest offentlige midler i forskning målt i procent af BNP. Det gør vi, fordi forskning er vigtig for vores fremtid.
Forskning er vigtig, fordi den hjælper os med at finde løsninger på de mange udfordringer, vores verden står over for.
Den er vigtig, så vi kan udvikle nye teknologier, der kan bringe Danmark fremad.
Og den er vigtig, så vi kan styrke danske virksomheder og skabe flere jobs.
Med forskning former vi fremtiden.
Vi må prioritere
Danmark er blandt de stærkeste forskningsnationer i verden. Men vi kan ikke vide alt.
Derfor må vi prioritere de offentlige forskningsmidler der, hvor vi ved, at de vil gøre særlig gavn.
Vi har behov for teknisk forskning, der gør gavn i produktionshaller og på byggepladser rundt om i Danmark. Så vi kan bygge stærkere broer og bedre bygninger. Det er den klassiske tekniske forskning, jeg taler om her.
Men vi har også behov for teknisk forskning inden for nye områder som digitalisering, grøn omstilling og udvikling af nye velfærdsløsninger.
I kender forudsigelserne om fremtiden bedre end jeg: Vi står over for en teknologisk udvikling, som vi knap aner omfanget af.
Robotteknologi, droner, Big Data og kunstig intelligens. Det er alt sammen muligheder, der kan skabe ny vækst og nye chancer.
Den udvikling skal vi forsøge at gribe, så vi kan gøre fremtiden til vores.
Resultatet af forhandlingerne
Det er derfor, ny teknologi har en fremtrædende plads i den aftale om fordeling af forskningsreserven for 2018, som vi netop har indgået med DF, R, S og SF.
Med aftalen giver vi 160 mio. kr. til forskning i nye teknologiske muligheder.
Samtidig prioriterer vi forskning, der skal skabe grøn vækst via nye energi- og miljøteknologier med 90 mio. kr.
Sidst men ikke mindst prioriterer vi forskning, der skal lede til bedre sundhed i Danmark blandt andet via personlig medicin og nye sundhedsteknologier med i alt 110 mio. kr.
Hertil kommer 270 mio. kr. til udviklingsprogrammer inden for energi- og miljøteknologier.
Samlet er der altså tale om en betydelig investering i forskning i nye teknologiske muligheder inden for en række områder.
Forsknings- og innovationspolitisk strategi
Det er vigtigt, at vi har de langsigtede briller på og ikke kun fokuserer på næste års finanslovsbevillinger.
Vi skal have langsigtede mål for Danmarks forsknings- og innovationspolitik. Det gælder ikke mindst på det teknologiske område.
På den lange bane skal vi styrke kapaciteten på universiteterne til at forske i nye teknologiske muligheder og udfordringer.
Det er noget af det, vi arbejder på i forbindelse med den kommende forsknings- og innovationspolitiske strategi, som jeg planlægger at offentliggøre senere på året.
Der er udfordringer
Som Berlingske skrev forleden dag, står Danmark godt rustet til at vinde på de nye teknologiers indtog. Vi er gode til IT, vi er på forkant med den digitale udvikling, og vi har et højt uddannelsesniveau.
Som forskerne siger til mig, når vi har lukket døren: Det går godt med dansk forskning. Men vi er bekymrede for fremtiden.
I know the feeling.
For der er også udfordringer.
Vi skal – med tryk på skal – vi skal uddanne flere unge talenter med forstand på teknik og naturvidenskab.
Dygtige ph.d.er og kandidater er essentielle for opbygningen af tekniske forskningsmiljøer i Danmark. Og STEM-kandidaterne er det bedste redskab, vi har til at få den tekniske forskning spredt ud til virksomheder og samfund.
Regeringen arbejder på at etablere en teknologipagt, der skal få flere børn og unge til at interessere sig for de tekniske og naturvidenskabelige fag.
Jeg ved, at Akademiet for Tekniske Videnskaber er optaget af at samarbejde med regeringen om teknologipagten. Og det er jeg glad for.
De videregående uddannelsesinstitutioner har også vist stor interesse for at deltage i arbejdet.
Den opbakning er afgørende, hvis regeringen skal lykkes med projektet.
Fremtiden folder sig ud i Østerild
Jeg er meget optaget af, hvordan vi kan beholde og styrke den høje forskningskvalitet i Danmark.
Og af hvordan vi kan blive endnu bedre til at omsætte forskningen til gavn for samfundet.
Gavn, det er et udtryk, jeg har indført i min ministertid – ikke nytte – men gavn.
Og her kan vi stadig blive bedre.
Der skal være kortere vej mellem universiteter og virkelighed.
Universiteter og industri skal blive bedre til at indgå partnerskaber med den gode forskning som fællesnævner.
Og det er jo let at sige, at vi skal rive de barrierer ned, men det er svært at gøre i virkeligheden.
Men når det sker, så er det noget, der kan mærkes.
Og jeg har selvfølgelig taget et eksempel med til jer:
For fem år siden åbnede Danmark et testcenter for kæmpevindmøller i Østerild i Nordjylland.
På centret samarbejder universitetsforskere med vindmølleindustrien om at videreudvikle dansk vindenergi. Perspektiverne er fascinerende. Blot en enkelt af centrets vindmøller kan producere strøm til samtlige husstande i Thisted by.
Vestas og Siemens har hver købt to stande, mens Danmarks Tekniske Universitet driver testcentret og bidrager med viden til driften af møllerne.
En sidegevinst er, at centret har vist sig at være en sand turistmagnet.
I september måned åbnede et nyt besøgscenter. Når det er i fuld drift, forventer Østerild cirka 50.000 besøgende om året.
50.000 besøgende – det svarer til besøgstallet på Sønderborg Slot eller Hammershus Middelaldercenter.
De 200 meter høje vindmøller fascinerer os mennesker. Det er fremtiden, der folder sig ud midt i Østerild klitplantage!
Så kom ikke og sig, at teknisk forskning kun er for nørder.
Alle må investere
Det er virksomhederne, der driver væksten i Danmark. Derfor er det afgørende, at vi også har et modigt erhvervsliv, som er parat til at investere i forskning og udvikling.
Det er værd at bemærke, at en ATV-rapport fra juni i år konkluderer tre ting om stærke, danske vækstvirksomheder:
De investerer massivt i forskning og teknologiudvikling
De ansætter forskeruddannede medarbejdere
Og de samarbejder med universiteter i både ind- og udland.
Set i det lys er det bekymrende, at erhvervslivets investeringer i forskning siden 2009 har været svagt nedadgående.
Det er et aktivt valg, når ledelserne i succesfulde danske virksomheder, løber en risiko ved at investere i forsknings- og udviklingsprojekter.
Og det er et valg, der er vigtigt for Danmark. Og derfor forsøger vi også at komme til bunds i, hvordan det kan være. Og hvad vi kan gøre ved det.
At tage favntag med fremtiden kræver mod
I Saint–Exupérys børnebog tager Den lille Prins på rundtur til alverdens planeter for at få hjælp til at redde sin elskede rose.
Det er en sød bog, og det er en meget ensom prins, vi har med at gøre.
Og hans rejse kræver stort mod.
At tage favntag med fremtiden kræver også mod.
Mod i regeringen. Mod i befolkningen. Og mod i virksomhederne.
Vi har en fælles opgave i at gøre fremtiden mulig.
Så lad os sammen skabe masser af modig teknisk forskning.
Og uddannelser af høj kvalitet med spændende læringsmiljøer, der er skabt i respekt for det at lære og formidle, så vi kan tiltrække endnu flere unge med mod på teknik og naturvidenskab.
Jeg vil mene, vi er godt på vej.
Tak for ordet.
Og rigtig god debat.