Det talte ord gælder.
Tak til Dansk Erhverv og IT-Branchen for at sætte det her vigtige emne på dagsordenen.
Jeg har funderet over den lidt kryptiske titel for konferencen ”O.K. Computer”. Det ved jeg ikke, om I har, men – er det ”O.K. Computer” som i titlen på Radioheads album fra 1997, vi taler om? Jeg har ladet mig fortælle, at Radiohead med titlen muligvis hentyder til bogen ”The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy”, så det kan også være den, overskriften henviser til.
I bogen, der sker der det, at hovedpersonen Zaphods rumskib er ved at blive destrueret af atom-sprænghoveder. Computeren, der styrer rumskibet, virker ikke som den skal, så Zaphod siger de famøse ord:
”O.K. Computer, I want full manual control”. Og computeren svarer så – heldigvis – ”You got it”.
Og det er jo et spændende øjeblik for alle os, der har set ”Rumrejsen 2001”, og ved hvor galt det kan gå – super-computeren, HAL, er ikke helt så samarbejdsvillig i Kubricks film…
Så overskriften ”O.K. Computer” fanger ganske glimrende den problemstilling, som vi skal kredse om i dag:
Skal vi glædes eller skal vi ængstes ved den teknologiske udvikling? Og har vi fuld manuel kontrol over den?
Vilkårene fremover
Og svaret er jo måske et ”både og”.
Eksperterne siger, at fremtidens arbejdsmarked vil være præget af følgende tendenser:
Digitalisering og kunstig intelligens kommer til at ændre arbejdsmarkedet væsentligt.
Fabriksarbejde er allerede godt i gang med at blive automatiseret.
Fremover vil også højtlønnedes arbejde i høj grad blive automatiseret. Alt hvad der er rutine, bliver automatiseret.
Og innovationen vil ske i et endnu højere tempo, end vi har set hidtil.
Eksperter peger på, at mange af de unge, der starter i gymnasiet i dag, skal finde et job, som slet ikke eksisterer endnu.
Så hvis man er lidt tilbageholdende med at sige ”O.K. Computer” – og måske mere har lyst til at tilføje ”I want full manual control” – ja så er det jo så-dan set forståeligt nok.
Men jer, der er med her i dag, hører jo nok ikke sådan rigtigt til kernen af de allermest teknologiforskrækkede. Det håber jeg i hvert fald ikke, for så bliver jeg i hvert fald bekymret.
Vi skal rejse en debat om fremtidens muligheder
Men opgaven består nok snarere i at få skabt en mere positiv fortælling i den brede befolkning om de muligheder, der ligger i fremtidens teknologi. Og det har vi her i salen et ansvar for.
Første skridt, tror jeg, er at få gjort fremtiden mere håndgribelig. Mere håndgribelig for mennesker. Og derfor er det en prioritet for mig at få rejst en debat om, hvad det er for forandringer, vi står over for.
Om hvordan vi indretter uddannelserne og forskningen, så vi får det bedste ud af de muligheder, som er.
Vi må ikke stå om 20 år og mangle dygtige medarbejdere, fordi vi på uddannelsesområdet ikke har været fremsynede nok.
Så spørgsmålet er selvfølgelig, hvordan vi sørger for, at studerende lærer det rigtige og har de rette kompetencer – også i fremtiden?
Status
Og her er der jo taget fat på et centralt kompetence-område: Nemlig it-kompetencerne.
Hvor stærke er vi her? Og har vi nok af de personer, der er stærke på IKT-området?
Optaget på it-uddannelserne er steget med 49 procent de seneste syv år. Det skal selvfølgelig sammenholdes med, at optaget generelt er steget på de videregående uddannelser med 43 procent. Men it-uddannelserne er altså foran med 6 procentpoint.
Også på bacheloruddannelser indenfor teknisk videnskab er optaget steget. De seneste syv år er optaget steget med 86 procent.
Og det samlede optag er i denne periode på bacheloruddannelser indenfor naturvidenskab og teknisk videnskab steget med 69 procent.
Så her er optaget på teknisk videnskab altså hele 17 procentpoint foran.
Også på forskningsområdet går det fremad – det går godt.
Ser man specifikt på IKT-forskning, har vi i Danmark stærke datalogiske og tekniske forskningsmiljøer inden for bl.a. store data, kunstig intelligens, supercomputere, digitale produktionssystemer, kommunikation, design og programmering osv., osv., osv.
Så vi er på rette vej.
Det skal vi gøre
Men der er jo ingen tvivl om, at vi har brug for flere med STEM-kompetencer. Flere, der er uddannet i de svære tekniske fag. Flere it-kompetencer i en lang række af de andre fag.
Det er der næppe nogen, som er uenige i.
Virksomhederne siger selv, at de har brug for ingeniører og IT-folk – og især medarbejdere, der også har sociale kompetencer, og kan finde ud af at lede projekter.
Hvordan gør vi så det? Selv om optaget er øget de seneste år, ja så er der stadig ledige pladser på en række it-uddannelser.
PC’erne og stolene står klar og venter.
Så hvordan får vi motiveret flere unge til at tage en uddannelse inden for it?
Det gør regeringen allerede
Ja, i første omgang skal vi analysere fremtidens arbejdsmarked og identificere, hvordan vi bedst griber de nye muligheder.
Derfor besluttede regeringen i december at nedsætte et partnerskab om fremtidens arbejdsmarked.
Det er ikke et ret smart navn – vi arbejder med det. Det skal nok komme. Men som Shakespeare siger: ”What’s in a name?”
En anden – og meget direkte måde at sikre partnerskab mellem arbejdsmarked og uddannelse – ja, det er jo en erhvervskandidatordning.
Jeg håber, at I allerede i dagens avis har læst om mit forslag til en sådan ordning, som vil give universiteterne mulighed for at oprette kandidatuddannelser på deltid. Det vil betyde, at når de studerende har opnået deres bachelorgrad, ja så kan de begynde at arbejde og læse videre – samtidig.
Og det skulle gerne resultere i bedre sammenhæng mellem de kompetencer, erhvervslivet efterspørger, og hvad dimittenderne rent faktisk kan levere.
Vi har så også besluttet at nedsætte et udvalg, som skal komme med forslag til, hvordan vi kan styrke universitetsuddannelserne i form såvel som i indhold. Det bliver nedsat og offentliggjort om ganske kort tid.
Regeringen overvejer også at tage initiativ til en dansk teknologipagt med blandt andet arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner.
Tanken med pagten er at få sat fokus på behovet for dygtige folk med stærke kompetencer inden for it og teknologi.
Og gøre børn og unge interesserede i it og teknologi, så der er flere af dem, som vælger at uddanne sig i det.
Og så skal vi – alle os, som er her i salen, alle os der ved, hvor stor brug der er for IKT-kompetencer – måske også blive bedre til at fortælle unge om, hvad det vil sige at arbejde med IKT.
Inspirere dem til at søge ind på uddannelserne.
Vise dem, at der venter ikke blot relativt stor sikkerhed for at kunne finde et arbejde – det har vi jo sådan set prøvet før, det er ikke altid, den del virker – der skal også være noget andet. En spændende karriere; noget, der appellerer til ånden, hvis man vælger den vej.
Og det er jo alt sammen den positive fortælling. Vi skal skabe en positiv fortælling om de muligheder, som ligger i fremtidens teknologi.
Og når jeg så står og siger det til mine børn, så kigger de trætte på mig og siger, det ved de godt. Men det gør de jo altså ikke altid.
Afslutning
Vi må ikke tage for givet, at vi kan holde niveauet af IKT-studerende. Vi kommer ikke til at klare os bedre, uden at vi gør noget faktisk aktivt ved det.
Og derfor er jeg glad for, at Dansk Erhverv og IT-Branchen har taget initiativ til konferencen her i dag.
Og jeg kan give håndslag på, at jeg vil gøre, hvad jeg kan, som uddannelses- og forskningsminister, for at hjælpe til.
Vi skal have erhvervslivet med. Vi skal have uddannelses- og forskningsinstitutionerne med. Og vi skal have de studerende med. Vi skal have alle til at synge med på ”O.K. Computer”. Selvom den slags musik ikke lige er noget for mig. Jeg er mest til Elvis.
Og hvis der både er glæde og angst at spore i stemmerne, er det måske også helt ”ok computer”.
Angst er ikke kun noget negativt. Angst er tegn på, at vi står over for forandringer, som kan ændre vores liv på godt og ondt. Og hvis vi møder dem med åben pande, ja så har vi en enestående chance for at realisere et uudnyttet potentiale.
Alt i alt er ”O.K. Computer” – og alle de konnotationer, det indebærer af angst og teknologioptimisme – en passende overskrift for i dag. Så jeg kan godt forstå, I har valgt den.
Tak for ordet.