Det talte ord gælder
Kære alle sammen
Tak for invitationen til at komme her i dag.
I gamle dage var en maskinmester en mand. En sømand.
Han var væk i måneder af gangen, mens han sejlede på verdenshavene. Han oplevede eksotiske havneløb. Han kunne forklare forskellen på en skonnert, en ketch og en fuldrigger i søvne. Og når han kom hjem til fruen, var det med eksotisk sort the fra Ceylon.
Med blot et par bank med knoen kunne datidens maskinmester høre og fornemme, hvad der var galt med en hvilken som helst skibsmotor.
Maskinmesteren i dag
Og sådan er det stadig. Den gode intuition og evnen til at overskue komplekst maskineri har ikke ændret sig fra dengang. Men meget andet har.
I dag kan en maskinmester også være en kvinde.
Jeg tror dog stadig, der er plads til flere. Og nu, hvor jobbet ikke nødvendigvis er så fysisk hårdt, kan vi måske være heldige, at få flere kvinder til at søge ind på uddannelsen.
Hvis en maskinmester stikker til søs i dag, er det ofte for at finde arbejde på en boreplatform. Ikke en fuldrigger. Hvor romantisk det end måtte lyde.
Den største forandring er dog nok, at mange maskinmestre i dag arbejder med fast grund under fødderne. Under 20 procent er ansat i skibsfart og offshore.
I er jo simpelthen blevet landkrabber.
Et mere dækkende billede er nok, at I har en høj mobilitet. I bevæger jer rundt mellem skibe, offshore, motorleverandører og landbaseret industri. Og når I gør det, bringer I viden med jer til gavn for de danske virksomheder.
På landjorden er det avancerede produktionsvirksomheder, kraftværker, rensningsanlæg og forsyningsselskaber, der har glæde af jeres tekniske intelligens.
Så meget har ændret sig i de sidste 50 år. Nu er spørgsmålet så, hvad de næste 50 år vil bringe for maskinmesterhvervet.
Maskinmesteren fremover
For nylig udkom en rapport fra det amerikanske konsulentfirma McKinsey.
Rapporten slår fast, at 40 procent af de arbejdsopgaver, som i dag varetages af mennesker, vil blive automatiseret. Alt tyder på, at der kommer flere maskiner til end nogen sinde før.
Og mon ikke, der med flere maskiner, også vil opstå et behov for flere maskinmestre, som kan finde ud af at betjene dem. Vi har tredoblet optaget på maskinmesteruddannelsen over de sidste 10 år. Det er godt, og der skal mere til. Det er også her, at pigerne kan bidrage.
Maskinmesteruddannelsen har høj beskæftigelse, god løn og spændende job- og karrieremuligheder. Det budskab skal vi sprede.
Vi arbejder i regeringen arbejder vi på en teknologipagt, der skal få flere børn og unge til at interessere sig for tekniske og naturvidenskabelige fag.
Så vi er i gang.
Krav om humanistiske kompetencer
Det skal I også være. For der er brug for omstilling.
Vi står over for en teknologisk udvikling, som vi knap aner omfanget af.
Robotteknologi – nu står vi jo i Odense -, droner, Big Data og kunstig intelligens er alt sammen nye teknologier, som vinder frem med lynets hast.
Det vil stille krav om viden og teknisk forståelse blandt fremtidens maskinmestre. Men også andre kompetencer vil blive efterspurgte:
Kompetencer som kreativitet, empati, samarbejde, social forståelse og menneskekundskab.
For groft sagt skal vi jo kunne alt det, maskinerne ikke kan.
Derfor var det også godt, at vi lagde ud med en sang i dag!
Det er vigtigt, at I som tekniske ledere forstår at tænke som humanister. Ligesom det er vigtigt, at humanisterne udvikler en større teknologiforståelse.
Det er den udfordring, vi står over for i den tid, der kommer.
Tæt kontakt til erhvervslivet
På maskinmesteruddannelsen har I en sund vekselvirkning mellem teori og praksis. Det holder uddannelsen spændstig. Og det gør institutionerne i stand til at ændre sig i takt med den udvikling, der sker i erhvervslivet.
Andre uddannelser kan lære af det. Der findes studier hvor man teoretiserer i et langt væk. Og når man så spørger folk, om de kan bruge det, de har lært til noget i deres job, så er det kun 2/3, der svarer bekræftende.
Sådan er det ikke på maskinmesteruddannelsen.
I fremtiden bliver det vigtigere at holde en tæt og systematisk kontakt til erhvervslivet.
Udviklingen inden for automatisering og robotteknologi vil gå hurtigt. Og de nyuddannede maskinmestre skal hele tiden komme ud med den nyeste viden.
I Schweiz har man holdt fast i et system, hvor man tidligt på sin uddannelse kommer ud på arbejdsmarkedet. Det er faktisk en forudsætning for, at man kan få en praktikplads.
Her har man en ordning, hvor de studerende modtager undervisning i to dage om ugen og arbejder i tre.
Det er en interessant model. Og jeg tror, det er noget, vi kan lade os inspirere af.
Samarbejde i højsædet
Så kære maskinmestre.
I har grund til at være stolte af jeres uddannelse.
Men den er også udfordret af ny teknologi og et arbejdsmarked i hastig forandring.
Og helt ærligt, sådan har det været længe.
Alligevel skal det tætte samarbejde med erhvervslivet fastholdes og udvikles. Og tværfagligheden skal mere i spil.
Mine sidste ord i dag – man skal altid være på vagt, når en politiker siger sådan, så har han som regel en time foran sig - men altså, mine sidste ord i dag, skal være en opfordring til jer, der er med på konferencen.
Jeg håber, at I vil prioritere et langsigtet, tæt og tillidsfuldt samarbejde i sektoren.
Et samarbejde mellem studerende og undervisere og mellem uddannelser og erhverv om at udvikle kvaliteten på maskinmesteruddannelsen.
Så vi også om 50 år har maskinmestre, der ikke bare er tekniske begavelser, men også kan tænke kreativt, innovativt og på tværs af fagligheder.
Rigtig god konference.
Tak for ordet.