Gå til indhold

Alle har en skabertrang

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers' tale ved Arena Summit 28. marts 2019

Det talte ord gælder

Kære alle

Danmark er noget helt særligt. Vi er et velstående samfund, hvor der er masser af muligheder.

Vi har en helt unik sammenhængskraft og en høj tillid til hinanden. Og så sigter vi efter at ramme balancen mellem frihed og fællesskab, så vi giver plads til den enkelte, men også en hjælpende hånd til dem, der har brug for det.

Vi ER et af verdens bedste lande, og det skal vi også være i fremtiden. Men det sker ikke af sig selv. Det kræver, at vi engagerer os, og at vi deltager. At vi tager initiativ til at skabe nyt og tør sætte vores spor.

Vi skal fortsætte med at være en innovativ nation, der er kendt for at gøre tingene rigtigt, simpelt og effektivt. Vi skal fortsætte med at skabe værdi for vores fællesskab og prøve at påvirke verden med vores værdier og visioner. Vi skal fortsætte med at skabe.

For tænk lige over det: Hvor kommer alting egentlig fra? Alt det vi holder af, og det vi drømmer om?

Det er der kun fordi, der er nogen, der har sagt: ”Lad os prøve det”. Alt det, vi omgiver os med i samfundet, og det som gør os til et samfund. Det er der nogen før os, der har skabt. Her taler jeg ikke kun om de iværksættere, der har skabt virksomheder, men også om dem, der gør det i lokalsamfundet, i den offentlige sektor og på deres arbejdsplads.

Jeg ved godt, at det næsten kan lyde lidt banalt. Men netop derfor er der også risiko for, at vi tager det for givet.

Jeg tror, de fleste mennesker bærer på en skabertrang. En nedarvet lyst til at forandre og udvikle, som ligger dybt i vores DNA. Den skabertrang kan jeg godt tænke mig at skubbe til. Så Danmark forløser sit potentiale, og vi ikke spilder vores muligheder.

Det tror jeg, vi kan gøre ved at fokusere på tre dimensioner af vores tilgang til tingene: Vi skal turde tro på, at vi kan skabe noget stort. Vi skal være sultne. Og vi skal have modet til at risikere at fejle.

Tro

Det med at turde tro handler om, at før man kan lykkes med noget som helst, skal man kunne se det for sig. Der er ingen, der lykkes, hvis de regner med at fejle. Det gælder inden for sport, inden for iværksætteri og inden for politik.

Det gælder på alle andre af livets områder: Det hele starter med, at man tør tro på, at man kan gøre det. At man tror på, at man kan skabe noget og forandre tingene til det bedre.

Man bliver nødt til at sige som Pippi: ”Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert!”

Sult

Og så skal man have sulten efter at nå i mål.

Jeg har set det utallige gange som iværksætter og investor. Sulten er ét af de mest afgørende elementer for at lykkes. Hvad enten det handler om at vinde en konkurrence, opnå en forfremmelse, lykkes med et projekt eller at skabe store resultater.

Om det så er i sport, i erhvervslivet eller i politik. Så er sulten er vigtigere end udgangspunktet, pengene eller evnerne.

Tag for eksempel Kasper Holten. Han er ikke bare et vidunderbarn, der er kommet valsende til posten som operachef for briternes kongelige opera og nu for vores Kongelige Teater.

Som 9-årig opsatte han hjemme på sit dukketeater Les Miserables, Lohengrin og hele Nibelungens Ring – som altså varer omkring 15 timer. Og han skrev sit eget operablad og sendte det ud til venner, bekendte og endda Berlingskes anmelder .

Det er et menneske, der ikke bare har talent. Han har mere end det. Han har sult.

Mod

Men tro og sult kan ikke gøre det alene. Vi skal også have modet til at springe ud i det. Modet til at turde risikere at fejle.

Tænk hvis  fuglen ikke tør springe ud af reden og prøve vingerne. Hvis den er bange for at slå sig. Hvis den tænker på, at den ser fjollet ud. Så vil den aldrig tage springet og lære at flyve!

Det er vigtig pointe. Vi bliver nødt til at gøre op med perfekthedskulturen, hvor frygten for at fejle begrænser os og holder os tilbage. Vi bliver nødt til at erkende, at succes altid bygger på tusindvis af fejl. Vi skal holde op med at male et billede af, at succeser sker ”overnight”.

Jeg faldt over et citat fra Michael Jordan, som jeg synes, rammer det meget fint ind:

”Jeg har misset flere end 9.000 forsøg i min karriere. Jeg har tabt næsten 300 kampe. 26 gange har det været op til mig at score det afgørende point, hvor jeg har kikset. Jeg har fejlet igen og igen og igen i mit liv. Og det er derfor, jeg har fået succes.”

Det er så simpelt, men alligevel kan vi ikke forstå det. Det perfekte, ufejlbarlige menneske findes ikke. Jo før vi indser det, jo bedre.

Hvad gør vi så ved det?

Så vi skal alle arbejde på at turde mere, være sultne og begå fejl. Det håber jeg, vi kan fremelske i næste generation. Som politiker er det noget af det, som jeg allerhelst vil ændre, men det er også noget af det sværeste. Så jeg får altså brug for en ekstra valgperiode, for det er ikke klaret på et enkelt år.

Som jeg ser det, starter det hele i folkeskolen. For alt begynder med en god lærer. Derfor er læreruddannelsen er en af de vigtigste uddannelser, vi har. Og selvom vi uddanner mange dygtige og dedikerede lærere, er  uddannelsen ikke god nok i dag.

Derfor har jeg netop nedsat en kommission, hvor jeg har bedt en række dygtige folk om at komme med et bud på, hvordan vi løfter læreruddannelsen. Så den bliver på et højt internationalt niveau, og så den også lever op til fremtidens behov.

For hvis vi vil have verdens bedste folkeskole i Danmark, skal vi også have verdens bedste læreruddannelse.

Kommissionen skal blandt andet se på, hvordan vi kan klæde lærerne på til at styrke elevernes passion, nysgerrighed, motivation, kritiske tænkning og åndsfrihed.

Brede kompetencer og kernefaglighed

Så det starter i folkeskolen. Men det fortsætter på de videregående uddannelser. Her skal vi også sætte ind.

Vi har et rigtigt godt uddannelsessystem i Danmark, men vi skal geare det til en fremtid, hvor teknologien vil fylde stadig mere, hvor tingene forandrer sig hurtigere, og hvor arbejdsmarkedet vil rode mere.

Som uddannelses- og forskningsminister arbejder jeg derfor ud fra et klart mål om, at vores studerende skal have tre grundlæggende færdigheder, når de dimitterer:

For det første skal de have en solid kernefaglighed. Er du jurist, skal du kunne din jura. Er du biolog, skal du have styr på celledeling og fotosyntese. Fundamentet skal være på plads, og man skal kunne sit fag, så man har et solidt ståsted.

For det andet skal de have indsigt i og forståelse for teknologi. Det betyder ikke, at alle skal kunne kode - men alle skal kunne afkode teknologien og vide, hvilke muligheder og udfordringer den rummer. Teknologiforståelse bliver en grundlæggende færdighed og skal derfor løbe som en strøm gennem vores studier.

Vi skal betragte teknologien som et andet eller tredje fremmedsprog i en digital verden. Du kan måske ikke skrive en roman eller ph.d. på det, men du forstår principperne bag og kan gennemføre en samtale på det.

For det tredje skal de have de mere brede akademiske kompetencer. Kreativiteten - så man går egne veje. Den kritiske sans - så man kan stille de rigtige spørgsmål. Evnen til analysere data og reflektere over dem.

Det gælder også brede sociale kompetencer, som samarbejde, empati, kulturforståelse, bevidsthed om etik og moral og evnen til at forstå den menneskelige kontekst.

Kort sagt alt det robotterne ikke kan.

Og så er der den personlige tilgang til tingene. For vi hyrer ikke kun på kompetencer, men også på mindset. At man tager initiativ og ansvar, sætter nye ting i gang og går nye veje. Alt det jeg talte om i min indledning. Modet og troen på sig selv.

Det skal vores uddannelsessystem fremelske, og det kræver en kulturændring. Det er blandt andet derfor, jeg gerne vil ændre på karakterskalaen.

Den 7-trinsskala, vi har i dag, er i høj grad en skala, hvor vi belønner det fejlfrie, men ikke nødvendigvis det originale eller ekstraordinære. Det bør karakterskalaen afspejle.

Det er også derfor, jeg har fået opbakning i Folketinget til at afskaffe hurtigstartsbonussen som belønner hurtighed frem for faglighed.

Jeg ved ikke, hvordan det skete, men vi er endt et sted, hvor vi belønner det hurtige og fejlfrie, men ikke det risikofyldte og ekstraordinære. Det vil jeg gerne lave om.

Mere fleksible uddannelser

Min sidste pointe handler om at, vi kommer til at ændre på den måde, man dygtiggør sig på gennem livet. For med den hastighed, udviklingen har i dag, giver det ikke mening med en model, hvor man studerer fem år, og så er på arbejdsmarkedet i 40 år uden at se sig tilbage.

Min vision er, at vi skaber et uddannelsessystem, som er mere fleksibelt, og som man løbende vender tilbage til for at fylde ny viden på.

Det handler om, at der skal være en bedre vekselvirkning mellem studier og arbejde, end vi har i dag. Så der er en bedre udveksling mellem teori og praksis.

Man skal løbende prøve sine færdigheder af i den virkelige verden. Så man bliver bevidst om, hvilke kompetencer, man mangler, så man lærer at bruge sin viden til at løse et problem uden for den akademiske kontekst.

Derfor har vi udvidet erhvervskandidatordningen, hvor man kan kombinere uddannelse og job ved at studere på deltid.

Vi har også udvidet retskravet, så bachelorer har mulighed for at tage et par år på arbejdsmarkedet og prøve deres uddannelse af. Med garanti for, at de kan vende tilbage og afslutte deres uddannelse.

Jeg har også fået 100 virksomheder til at skrive under på et bachelorløfte, hvor de forpligter sig til at give bachelorer en chance i deres virksomheder, så vi kan få gang i forandringen. Listen bliver offentliggjort en af de næste dage.

Herudover har vi besluttet at give bachelorer mulighed for at vælge mellem en traditionel kandidatuddannelse og en kortere overbygning på et år, når de vender tilbage. Så de har friheden til at sammensætte den uddannelse, der passer til dem.

Næste skridt bliver at give større fleksibilitet, så man lettere kan kombinere fag og dermed ikke behøver læse en kandidatuddannelse, der ligger i direkte forlængelse af bacheloruddannelsen.

Så vi både har specialister som læger eller ingeniører, men også nogle med mere tværfaglige kompetencer som psykologen, der har kombineret med en uddannelse fra IT-Universitetet.

Et mere fleksibelt uddannelsessystem betyder også, at man skal kunne bygge videre på sin uddannelse gennem hele livet. Man skal kunne vende tilbage til sin uddannelsesinstitution efter opgraderinger, når det er nødvendigt.

Det behøver ikke være en hel uddannelse, men måske bare, at man løbende fylder på med ny viden gennem kurser og fag, som universiteterne udbyder til virksomheder og privatpersoner.

I forhold til det her med fleksibiliteten – altså bedre vekselvirkning mellem teori og praksis, livslang læring og kombination af fagligheder – er vi simpelthen ikke kommet langt nok i Danmark endnu. Vi er ved at få det brudt op. Men vi har ikke den rette model endnu. Og det er det næste, vi skal rykke på og noget, som jeg håber at kunne tage fat på efter et valg.

Kræver initiativ at rykke et samfund

Vi skal have den næste generation til at se på verden med et skaber-mindset.

De skal forstå, at alt omkring dem er skabt af andre før dem. At det kræver initiativ, hvis et samfund skal flytte sig. Og de skal have troen på, at de kan forandre noget. Sulten efter at nå i mål med det. Og modet til at risikere at fejle undervejs.

Jeg vil her til slut spille et lille videoklip med John F. Kennedy, som jeg elsker. En besked fra en tidligere generation til den nye om at se på verden og vide, at den kan forandres og laves om. At intet skal tages for givet, og at de har alle muligheder for at skabe noget nyt og slå en bule i universet.

Det er et budskab om at det kræver initiativ, hvis et samfund skal flytte sig. At man skal sigte efter månen og have troen på, at det kan lykkedes, og modet til at risikere at fejle.

John F. Kennedy holdt sin berømte tale på Rice University i 1962. Syv år senere landede Apollo 11 på månen. Den 20. juli i år er det præcis 50 år siden.

Tak for ordet.