Det talte ord gælder.
Kære alle sammen
Velkommen til Kolding. Velkommen til Uddannelses- og Forskningsmødet 2019. Og tak fordi I vil være med til at debattere, hvordan vi udvikler en ny innovationskultur.
Also a warm welcome to Mr. Richard K. Miller who came all the way from Boston to talk about innovation in higher education. I really appreciate you being here, Richard.
Now, please allow me to continue my speech in Danish.
Jeg har virkelig set frem til det her møde med stor nervøsitet. Kan det lykkes i løbet af et helt døgn at balancere forskning over for uddannelse? Professionshøjskoler og erhvervsakademier over for universiteter? Ministeren over for sektoren? Så ingen bliver sure, så vi alle sammen kan have det rigtig godt og tro på, at vi kan skabe en fremtid sammen.
Jeg glæder mig. Og jeg er sikker på, at vi nok skal få balancerne til at passe.
Forleden dag tog jeg til Risø, lidt uden for Roskilde, for at se på en bunke sten. Det kunne måske lyde som en af de mere tunge dage som minister. Det var det ikke.
Hele det danske pressekorps var mødt op. Teltet var propfyldt med mennesker. Folk var helt vilde for at se de her sten, som var hovedingrediens i et nyt energilager, som skal bruges til at lagre grøn energi.
Det er en genial løsning, forskerne fra DTU og Aarhus Universitet har lavet i samarbejde med blandt andet SEAS NVE og Rockwool. De har opfundet en metode, hvor energien fra for eksempel vindmøller kan lagres under jorden i varme sten.
Hele verden venter på en løsning, der kan lagre energien fra vindmøller.
Så den her løsning er ikke bare til gavn for planeten, den er også potentielt en rigtig god forretning for de virksomheder, der er med.
Innovation skaber håb for fremtiden
Det smukke ved stenene er, at de viser, hvad vi kan, når vi kombinerer den nyeste viden med innovation og iværksætteri.
Når forskere og iværksættere går sammen om at udvikle et energilager, der er så smart, at andre lande er interesserede i at købe det, så forvandler de sten til brød, om jeg så må sig. De bidrager til dansk økonomi og skaber vækst.
Men de er også med til at give os håb for fremtiden. Og skabe forandringer, der gør verden til et bedre sted. Et grønnere sted.
Innovation er et mindset
Nu har jeg været minister i næsten et år, men i dag er første gang, jeg får mulighed for at tale med alle sektorens repræsentanter på én gang. Det har jeg glædet mig til.
Der er et stort potentiale i det her rum for at påvirke Danmarks udvikling. For at skabe et endnu bedre Danmark.
For mig er innovation langt mere end at kickstarte nye startups. Innovation er et mindset. En tilgang til verden. Det handler om ikke bare at tage verden, som den er. Det handler om at ville ændre den. Gøre den til et bedre sted. Flytte den i en ny og bedre retning - i det store og i det små.
Vi skal ikke alle sammen være iværksættere, men vi skal alle sammen kunne tænke innovativt.
Så den lærerstuderende kan være med til at nytænke den måde, vi underviser på i folkeskolen. Så bygningskonstruktøren kan være med til at forbedre den måde, vi bygger huse på i dag. Så pædagogen kan være med til at udfordre den måde, vi arbejder med børn og unge i vores velfærdssamfund.
Vores opgave her i dag er at diskutere, hvordan vi får den her tilgang – det innovative mindset - ind på alle vores uddannelser. Så de studerende – uanset, hvad de kommer ud i - har en entreprenant tilgang til det, de gør.
Den formelle tilgang til entreprenørskab
For mig at se, er der to tilgange til entreprenørskab på vores videregående uddannelser. Der er det formelle entreprenørskab, hvor uddannelsesinstitutionerne gennem konkrete tilbud lærer de studerende at skabe noget.
Og så er der den mere uformelle tilgang, som handler om at inspirere de studerende til at have et åbent og nysgerrigt mindset.
Vi er nået langt i de senere år på den del, der handler om formelle tilbud. Der er sket en kæmpe udvikling.
Tag bare et initiativ som DTU Skylab.
Skylab blev etableret i 2014 med det formål at stille faciliteter og services til rådighed for studerende og forskere med en god ide. Skylab har åbent 24/7. De studerende kan komme dag og nat og få hjælp til at teste deres ideer. De kan arbejde med træ, metal, 3D laserprint og open source elektronik. De kan redigere film, tegne på væggen eller bare bruge lokalerne til at holde møde.
Skylab er en kæmpe succes. Da hubben blev etableret i 2014, skabte DTU 51 nye virksomheder. Sidste år alene var tallet oppe på 87 nye virksomheder, skabt af forskere og studerende på DTU.
Eller tag et andet eksempel - læreruddannelsen på VIA.
På VIA vil man gerne give de lærerstuderende metoder til at sparke liv i elevernes kreativitet og skaberkraft. I stedet for at tage udgangspunkt i en tekstbog, bringer VIA børn fra de omkringliggende folkeskoler ind på uddannelsen, så de lærerstuderende kan få lov at prøve forskellige undervisningsformer af på børnene og se, hvordan de virker i praksis.
Et tredje eksempel er Kolding Designskole, der har gjort bæredygtighed og entreprenørskab til en obligatorisk del af designuddannelsen. Inden de studerende skal i virksomhedspraktik, lærer de om forskellige teknikker og strategier til at tænke bæredygtighed ind i deres design.
Alt sammen innovative tilgange til design, som virksomhederne kan bruge til at skabe forandringer, der gør verden bedre og grønnere.
Vi har flyttet os rigtig langt de seneste ti år. Og jeg er vild med den udvikling, der sker. Jeg er sikker på, den gør en kæmpe forskel. En undersøgelse fra Fonden for Entreprenørskab viser, at antallet af studerende, der modtager entreprenørskabstræning er tredoblet fra 2009-2016. Det er godt gået.
Jeg så gerne, at vi kom endnu højere op, så alle studerende fik tilbud om entreprenørskabstræning i en eller anden form. Gennem forskellige inkubatormuligheder eller konkrete tiltag, der kobler entreprenørskab til deres fag.
Det uformelle mindset
Når det kommer til den mere uformelle del, der handler om mindset, bliver det lidt sværere. Det er her, vi skal lære de studerende at have en åben og nysgerrig tilgang til alt, hvad de gør. Så de ikke bare accepterer tingene, som de er, men hele tiden tænker: Hvordan kan vi gøre det bedre? Hvordan kan vi gøre det smartere?
Det mindset skal vi have ind på vores uddannelser, så de studerende både får en solid kernefaglighed, men også lærer at tænke innovativt og skabe nyt som en integreret del af deres uddannelse.
Jordemodereksemplet
Lad mig give jer et eksempel: I jordemoderfaget har man for nyligt opfundet en ny metode til at måle, om et barn vokser og udvikler sig, som det skal. Med en lille mikrofon udvendig på huden, kan man optage lyde fra moderkagen og dermed pejle sig ind på, om barnet har det godt.
Det kunne man ikke før. Her var man nødt til at vente på, at der skulle opstå et symptom hos den gravide kvinde, før man kunne gribe ind.
Og så var det nogle gange for sent.
Den opfindelse var aldrig blevet til virkelighed, hvis ikke en entreprenant jordemoder havde tænkt: Det her kan ikke være rigtigt. Det kan ikke være rigtigt, at vi er nødt til at vente på, at tingene går galt, før vi kan gribe ind. Det må vi kunne gøre bedre!
Det er den tilgang, vi skal have ind på vores uddannelser. Så de studerende får mod til at udfordre arbejdsgange, metoder og vaner inden for deres fag. Så de bliver i stand til at skabe forandringer i de virksomheder, de institutioner, det samfund, de skal ud og være en del af.
Det bekymrer mig, og jeg er sikker på, at det også bekymrer jer, at mange studerende i dag oplever, at de er stressede.
Jeg tror, en del af årsagen skal findes i kulturen, at vi alle gør os umage for at vise perfekte udgaver af os selv.
Nogle mener, at det blandt andet skyldes fremdriftsreformen. Men hårde deadlines og tydelige krav er noget, vi alle skal kunne tackle. På de videregående uddannelser skal vi udfordre perfekthedskulturen. Vi skal vise de studerende, at man lærer bedst ved at prøve sig frem og have en eksperimenterende tilgang til læring. Ved at bringe os selv i spil, frem for at spille safe og gemme os bag glansbilleder.
At det vigtigste ikke er at leve op til ydre krav, men at følge ens eget indre kompas for, hvad der er vigtigt og giver mening. Og vise, at nysgerrighed, åbenhed, læring og skabertrang giver mening.
Det begynder med jer
Trangen til at skabe ligger helt naturligt i forlængelse af den måde, I allerede tænker ude på uddannelserne. Det, at verden skal udfordres. Det, at nysgerrigheden og den kritiske sans får os til at finde nye veje, er en naturlig del af den kultur, der præger hele det videregående uddannelsessystem.
Så det er ikke rocket science det her.
Jeg tror, at den bedste måde at gøre det på, er ved, at institutionerne i sig selv er innovative og tør prøve nye ting af. Og der er I forbilleder – ude på institutionerne; hver enkelt rektor, hver enkelt institutleder, hver enkelt underviser.
Hvis I tør tage nogle chancer. Hvis I tør bringe jer selv i spil, eksperimentere og være modige, så vil den tilgang sprede sig til hele institutionens DNA. Og så kommer den helt automatisk til at fylde i rigtig mange sammenhænge.
Danmark er noget særligt
Hvis vi får begge ting med, både den helt formelle entreprenørskabstræning og den mere uformelle og subtile tilgang, der handler om mindset. Hvis vi får begge ting til at virke, får vi ikke bare skabt flere virksomheder og mere vækst, vi får også forløst den skabertrang, som rigtig mange går rundt med.
Jeg tror, at de fleste mennesker har en iboende lyst til at forandre og udvikle. En nedarvet skabertrang, som ligger dybt i vores DNA. Den skabertrang skal vi blive bedre til at skubbe til. Så Danmark forløser sit potentiale, og vi ikke spilder vores muligheder.
Danmark er et af verdens bedste lande. Vi er kendt i hele verden for værdier som tillid, social ansvarlighed, tryghed og bæredygtighed. Vi er agile og antiautoritære. Vi kan skabe forandringer hurtigt.
Det skal vi udnytte. Det skal vi bruge til vores fordel, så verden kigger vores vej, når den efterspørger de progressive, bæredygtige og langtidsholdbare løsninger.
Vi skal selv gå foran
Men det kræver, at I hver især, som repræsentanter for jeres institutioner, har mod til at gå foran og være innovative selv. At I viser verden, at I tør gøre tingene på en ny og anderledes måde. At I tør eksperimentere og tage chancer. At I tør bringe jeg selv spil og har mod til at fejle.
Jeg håber, at vi her på Uddannelses- og Forskningsmødet, kan få en rigtig god debat om, hvad der skal til for at skabe en endnu bedre innovationskultur i Danmark.
Det skylder vi os selv, hinanden og Danmark.
Tak til alle keynotes.
Tak til alle jer deltagere for at bakke op om mødet.
Rigtig godt Uddannelses- og Forskningsmøde.