Det talte ord gælder
Deres Kongelige Højhed
Kære prismodtagere
Mine damer og herrer
Velkommen til Eliteforsk 2019.
Jeg har glædet mig til i dag. Jeg har glædet mig til at hylde jer forskere. Til at hylde forskningen, og alt det, jeres forskning fører til.
Vi skal hylde excellenceprincippet
Da jeg kom ind i uddannelses- og forskningsverdenen, var der en del ord og vendinger, som jeg studsede over.
Et ord som bibliometrisk forskningsindikator, for eksempel. Hvad dækker det over? Eller hvad, hvis nogen siger til mig, at jeg er værdig til en høj grad af realkompetenceanerkendelse, min VIP-ratio er enorm, men jeg trænger til dimensionering? Er det så godt eller skidt?
Et ord, der heldigvis også bruges meget i den her verden, er ordet ’excellence’. Jeg tror aldrig, jeg har hørt det ord så meget, som efter jeg blev uddannelses- og forskningsminister. I begyndelsen synes jeg, det lød lidt tungt. Men nu er jeg blevet fan.
For excellenceprincippet betyder, at vi i Danmark kun støtter de bedste forskere. Og med excellenceprincippet garanterer vi, at forskningen bliver en talentmagnet. Et sted, hvor excellente hjerner bidrager med ny viden, der gør os rigere og klogere som land.
Ny forståelse af ordet ”elite”
På toppen af dem, der er så excellente, at de får en forskningsbevilling, er der nogle, som er specielt gode.
Det er jer. I er forskningseliten i Danmark.
I Danmark er der mange, der har det svært med ordet ’elite’. Det lugter af nedarvede privilegier. Af Fritz og Poul - snobberi og strandvejsvillaer. Men i virkeligheden handler det ikke om privilegier.
For mig er eliten mennesker, der kan noget helt særligt. Mennesker, der gør noget særligt. Mennesker, der excellerer på deres felt.
Tag Chunaram Shoudhary; en af vores prismodtagere her i dag. Chunaram voksede op i Indien hos forældre, der hverken kunne skrive eller læse. I dag er han en af de førende proteinforskere i Europa. Han publicerer i de fremmeste videnskabelige tidsskrifter og hans arbejde er citeret mere end 10.000 gange.
Det gør mig stolt, når jeg læser, at en af de ting Chunaram værdsætter mest ved Danmark, er, at man bliver bedømt på, hvad man gør , ikke hvem man kender.
Hvad man gør , ikke hvem man kender. Den lader vi lige stå lidt, mine damer og herrer.
Forskning skal løse samfundsudfordringer
Og hvad er det så, dagens prismodtagere gør ?
I skaber forskning, der er excellent og international anerkendt.
Men I bidrager også til at finde svar på nogle af de store og komplekse udfordringer, vi som samfund står over for.
Der er mange aktuelle problemstillinger gemt i den forskning, I repræsenterer. Lad mig nævne et par eksempler:
- Nye behandlingsformer til mennesker med type 2 diabetes
- Bevaring af artsdiversiteten i verdenshavene
- Bedre metoder til at behandle hjertestop på hospitaler
-
Eller Rebecca Adler-Nissens afdækning af uskrevne regler i international politik
– Dem ville jeg gerne selv have kendt, da jeg var med til mit første EU-rådsmøde og sad med en svensk, en tysk og en hollandsk minister. Hvem taler først her? Taler vi efter størrelse? Skal jeg så tale sidst? Det kan jeg så godt afsløre, at det gjorde jeg ikke.
Alt i alt tager dagens prismodtagere fat i nogle vigtige problemstillinger.
Og det er der behov for. FN har defineret 17 verdensmål, som det er nødvendigt, vi arbejder hen mod i fællesskab. Det er store og komplekse udfordringer med klima, livstilssygdomme og politisk marginalisering. Udfordringer, som truer med at ødelægge den verden, vi kender og elsker, hvis vi ikke gør noget.
Det bekymrer mig, når jeg hører, at vi udleder mindst 8 millioner tons plast i verdenshavene hvert år. Og når vi ser hele skovområder forsvinde og stå tilbage som sorte og svedne slagmarker.
Det bekymrer mig, at livstruende sygdomme som kræft og diabetes spreder sig til lande, der ikke har ressourcerne til at stå i mod.
Og det bekymrer mig, når jeg ser, at fake news og twitter-populisme truer med at ødelægge den demokratiske debat. Vi skal passe på vores demokrati. Og tilliden til det. Den er nu engang det bedste, vi har.
Jeg er ikke gået ind i politik for at sikre status quo. Jeg er gået ind i politik for at skabe forandring, og jeg vil gerne være med til at skabe en bedre verden.
Og her tror jeg, forskningen er helt afgørende. Forskning giver os viden. Forskning gør os klogere. Forskning skaber fornyelse og forandring.
Hvalforskning som eksempel
Lad mig give et eksempel på en af dagens prismodtagere: Peter Teglberg Madsen og hans hvalforskning.
Peter forsker i, hvordan hvaler kommunikerer i en verden, der støjer mere og mere. Vi mennesker larmer, når vi for eksempel borer efter olie, sejler i motorbåde eller bygger havvindmøller på havene. Det stresser hvalerne. De får færre kalve eller svømmer ind på lavt vand og dør.
Vi kender alle billederne af de kæmpemæssige dyr, der ligger slappe hen i vandkanten. I millioner af år har de svømmet rundt som konger af verdenshavene og holdt gang i vores økosystem. Nu ligger de der – slappe og forsvarsløse på stranden. Som et meget klart symbol på, at noget er galt. Et råb om hjælp.
Peter og hans forskningsgruppe er med til at gøre os bevidste om de konsekvenser, vores handlinger har for miljøet og hele økosystemet.
Det er forskning, der gør en forskel. Og det er ikke mindst forskning, der kræver sit mod.
Jeg synes personligt, det var skræmmende at skulle svare på paragraf 20 spørgsmål foran alle Folketingets medlemmer kun få dage efter, jeg var kommet ind i politik. Men at sætte en lydoptager fast på hovedet af en 40 tons tung kaskelothval med tænder på størrelse med en overarm – og oven i købet gøre det i høj bølgegang – der tager du altså prisen, Peter.
Modige forskere
At bedrive forskning på det niveau, I repræsenterer i dag, kræver, at man investerer noget af sig selv. At man går ’all in’ og ligesom dig – Peter – har mod til at kæmpe sig op på dækket igen, når tingene bliver svære.
Måske er man blevet væltet omkuld af en hval. Det sker trods alt ikke så tit. Mere sandsynligt er det, at man har begået en fejl, og så skal man genvinde troen på sig selv og projektet - og måske også redefinere nogle ting.
Mange af jer fortæller, at I - inden for hver jeres felt - har opdaget vigtigheden af at turde fejle i jeres forskning. Men også vigtigheden af stå ved sine fejl og turde tale om dem. Og dele dem.
Fordi man lærer af sine fejl. Fordi fejl er en indbygget del af forskningen og eksperimentets natur. Fordi succes altid bygger på tusindvis af fejl.
Som Niels Bohr engang sagde:
”En ekspert er en person, som har begået alle de fejl, som er muligt at begå inden for et begrænset område.”
Jeg kunne ikke være mere enig. Selvom jeg selv har begået mange fejl og ikke er helt ekspert på politik endnu…
Regeringen bakker op
I regeringen vil vi gerne bakke op forskere som jer, der er modige, nysgerrige og kan noget særligt.
Det er derfor, vi har EliteForsk.
Det er derfor, vi har taget initiativ til pionercentrene.
Og det er derfor, vi lige har fremlagt et talentudspil, der skal understøtte, at de dygtigste og mest motiverede studerende får bedre mulighed for at udfolde deres potentiale.
Vi vil ikke gøre som i andre lande, hvor der er særlige ”eliteinstitutioner”, der er særligt attraktive, kræver særligt høje karakterer eller en særlig tegnebog. I Danmark vil vi belønne folk, for det de gør , ikke hvem de kender.
Det, vi ønsker, er, at give talentfulde studerende nogle særlige muligheder – uanset hvor de studerer.
I er rollemodeller
Det har stor betydning for vores samfund, at der altid er nogle, som kan og vil gå forrest. At der er nogle, som på en gang er excellente, har passion og samtidigt tør tale åbent om deres fejl.
I er rollemodeller.
Vi er afhængige af, at I skaber opmærksomhed om jeres forskning. At I formidler jeres forskning og lader jeres mod og viden smitte af på de yngre generationer.
Det gælder dagens fem prismodtagere. Og det gælder også alle jer, som i dag modtager et EliteForsk-rejsestipendium.
Når I rejser ud til fagligt stærke forskningsmiljøer, er I med til at skabe et godt brand for Danmark. Så vi kan blive endnu bedre til at tiltrække dygtige forskere hen over grænsen til Danmark.
For vi har brug for flere lyse hoveder og fremragende forskere. Til at blive ved med at stille spørgsmål, søge viden og fremsætte nye teorier. Forskere, der ikke giver op.
I giver Danmark håb
Det er en fornøjelse at byde velkommen til EliteForsk-prisuddelingen.
Jeg vil gerne sige tak til Danmarks Frie Forskningsfond for jeres grundige arbejde med indstillingerne.
Og jeg vil gerne sige tak til Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessen for at møde op her i dag og kaste glans over EliteForsk. De er - om nogen - med til at gå forrest og sætte et godt eksempel.
Også tak til professor Jens Kehlet Nørskov, som har sagt ja til at være hovedtaler her i dag.
Og sidst men ikke mindst, tak til alle jer dygtige forskere - EliteForsk-prismodtagere såvel som modtagere af EliteForsk-rejsestipendierne. Og til alle jer, der har bakket dem op hele vejen igennem.
I er alle sammen med til at give Danmark håb.
Tak for ordet.