Det talte ord gælder
Tak for invitationen.
Nogle gange kan det være godt at se sig selv udefra. At få et blik på det kendte fra et helt nyt perspektiv.
I 1968 var Apollo 8 i kredsløb om månen*. Og her tog astronaut, William Anders, det første farvebillede af jorden set udefra.
På billedet kan man se månelandskabet foran astronauten, imens en blå, hvid og grøn jordklode står op som en sol i den sorte horisont.
Det billede gjorde en stor forskel for vores syn på jorden. Men også for vores ambitioner om at opnå endnu mere.
I dag er der omkring 300 satellitter i omløb, som observerer jorden udefra. Så meget er sket siden da.
De 300 satellitter udgør næsten en fjerdedel af alle aktive satellitter. Og deres muligheder for at holde øje med, hvad der sker her på jorden, er en af de ting, som kommer til ændre rumindustrien i de kommende år.
Derfor skal Danmarks kommende rumstrategi være en vækststrategi.
Vi i regeringen ser rummet som et område med stort vækstpotentiale for dansk erhvervsliv, innovation og forskning.
De mange nye muligheder for at bruge data fra satellitter er allerede fundamentet i flere nye virksomheders produkter og services.
Men vi kan blive endnu bedre til at omsætte rummets muligheder til værdi for Danmark.
Mange flere danske virksomheder kan bruge rummets muligheder til at skabe nye services, der kan sælges jorden rundt og som kan bidrage til at skabe danske arbejdspladser.
Samtidigt vil brug af teknologien kunne forbedre produktiviteten i en lang række danske brancher.
Vi har kun taget det første skridt på den danske rumvandring.
Det har været et lille skridt for en lille gruppe af virksomheder, foreninger og forskningsinstitutioner. Men det kan blive et stort skridt for dansk vækst i fremtiden.
Rumloven skaber rammer for vækst
Vores håb er, at rummet bliver en mælkevej til succes og vækst for Danmark.
Men hvordan lykkedes vi med det?
For det første er det afgørende, at rammerne for rejsen er helt på plads.
Formålet med rumloven er at skabe klare regler for dansk aktivitet i rummet. Raketter og satellitter er ikke legetøj.
Det er vigtigt, at sikkerheden er på plads.
Derfor er det nødvendigt med en regulering, som sørger for, at der er styr på de danske rumaktiviteter.
Loven sætter rammerne for, at vores rumindustri kan komme op i fart.
Samtidig giver vores rumlov rum til vækst.
Downstream og upstream
For det andet skal vi have ændret billedet af rummet som et sted, der primært handler om at sende ting op – det man kalder upstream.
Vi har allerede en række dygtige danske virksomheder, der beskæftiger sig med rummet på den måde. Et nyt og spændende eksempel er selvfølgelig GomSpace, som udspringer af forskning på Aalborg Universitet.
Siden 2007 har GomSpace både udviklet og produceret nano-satellitter.
I dag eksporterer virksomheden til 40 lande over hele verden. Og om kort tid bliver GomSpace med høj sandsynlighed børsnoteret.
Det vil være en imponerende milepæl for dansk rumindustri. Og det er et godt eksempel på, at rummet ikke kun kan sende innovationen, men også bundlinjen på himmelfart.
Men som jeg fortalte i begyndelsen, er det særligt markedet for aktiviteter downstream, som kan give rum til vækst for hele det danske erhvervsliv.
Et godt eksempel på det, er den unge århusianske iværksættervirksomhed Ceptu.
De har udviklet en smartphone og app, der giver landmænd nyttige opdateringer om sundhedstilstanden hos afgrøderne på marken.
Ved hjælp af satellitbilleder af markerne kan landmændene nu opdage og behandle sygdomme i afgrøderne tidligt i vækstsæsonen.
På den måde får de mest muligt ud af deres afgrøder, og forbruget af gødning og pesticider minimeres.
Med den nye teknologi bidrager Ceptu derfor både til et mere effektivt og grønt landbrug på en og samme tid.
Det er blot ét blandt flere eksempler på, hvordan danske virksomheder både kan gøre en forskel og samtidig lukrere på satellitternes mange muligheder.
Afrunding: Fra viden til vækst og værdi
Der er ingen tid at spilde. Rum-økonomien og rum-erhvervet vil vokse i de kommende år.
Derfor glæder jeg mig til snart at lancere regeringens rumstrategi.
Det er tid til, at vi bredt i Danmark går fra at se rummet som et vidensprojekt, til også at se det som et vækstprojekt.
Rummet handler ikke længere bare om opdagelser og ny viden, men om konkret teknologi, arbejdspladser og indtjening.
Derfor skal vi have spredt budskabet bredt i samfundet om, at der er potentiale på området.
Her har jeg brug for jeres hjælp. Vi skal have spredt de gode eksempler på, hvordan man kan omsætte rummets muligheder til konkret forretning. I de sidste måneder har vores danske astronaut, Andreas Mogensen, gjort en kæmpe indsats.
Han har skærpet interessen for rummet og rumindustrien her i Danmark. Det skylder vi ham en kæmpe stor tak for.
Viden om mulighederne er afgørende for, at flere kan gribe dem.
Lad os beslutte i dag, at Andreas’ rumrejse skal være affyringsrampe for en ny æra inden for dansk rumhistorie.
Det bliver nemlig et marked, ikke kun for rumrejser, men for forretning. Et område, hvor vi virkelig har mulighed for at omsætte vores viden til værdi.
At gribe de nye muligheder kræver et stærkt samarbejde mellem både danske universiteter, erhvervsliv og myndigheder.
Sammen kan vi lykkes med at sende et nyt dansk marked for vækst i kredsløb.
Tak for ordet.
* Faktuel fejl rettet den 5. juni 2016