Kære pædagoger,
Kære Elisa,
Tak for invitationen til jeres kongres.
Jeg vil gerne begynde med et citat fra én af de helt store europæiske tænkere. Jeg overvejede Bourdieu, men jeg tænkte, at ham er I nok trætte af at høre om.
Så jeg er gået et par 100 år længere tilbage i historien til filosoffen, Rousseau.
Helt tilbage i 1700’tallet gjorde han sig nemlig mange tanker om børns udvikling og læring. Han sagde blandt andet – og jeg citerer:
”Vi begynder at lære, idet vi begynder at leve. Vor opdragelse begynder med vor tilværelse”.
Vi taler ofte om begrebet ”dannelse”, når vi taler om uddannelse. Det er ret oplagt.
Børn og unge går i skole og på studier for at lære færdigheder. De skal kunne læse og skrive. Forstå fremmedsprog og løse ligninger.
Men vi håber samtidig også, at de kommer ud på den anden side af uddannelsessystemet med almen dannelse.
At de gennemgår en dannelsesproces, hvor de bliver i stand til at se ud over sig selv mod noget, der er større: Historien, kulturen, naturen, samfundet og fællesskabet.
Men den dannelsesproces begynder ikke i folkeskolen. Børn dukker ikke op som blanke lærreder i 0. klasse, hvor lærerne står klar til at male på dem. De er allerede trådt ind i samfundet.
Den dannelsesproces begynder – med Rousseaus ord – når vi begynder at leve.
Og i Danmark lægges en stor del af grundstenene til den almene dannelse allerede i daginstitutionerne.
Et mikrokosmos
Når børn træder – eller kravler – ind i institutionslivet den første dag, er det for de fleste af dem deres første møde med et større forpligtende fællesskab, som ligger ud over den familie, de kender.
Der er andre børn med andre behov. Der er strukturer, aktiviteter, regler. Der er sociale fællesskaber og de første venskaber. Og til at hjælpe dem og støtte dem i det her mikrokosmos står pædagogerne.
Hele vejen gennem børne- og ungdomslivet står pædagogerne klar til at støtte og guide dem i deres udvikling. I deres rejse mod at blive dannede væsner, der kan tænke, spørge, lære og også evne at se udover sig selv.
En dygtig pædagog kan være med til at forme et børneliv. Kan være det, der gør forskellen i ungdomslivet. Kan være den, der hjælper et menneske igennem en livskrise og tilbage på rette spor.
På samfundsniveau er pædagoger med til at forme hele generationer.
Derfor er det også utilfredsstillende, at pædagoguddannelsen i så mange år er blevet underprioriteret politisk.
I BUPL har fanget den lidt tidligere end os. I har efterspurgt forandringer på pædagoguddannelsen i lang tid. I har ventet. I har været tålmodige. I hvert fald mere tålmodige end man rimeligt kunne forvente.
Men I har også været tydelige i jeres ønsker. I vil have en bedre pædagoguddannelse. I vil have mere respekt omkring jeres vigtige fag og dygtigere pædagoger. Fordi det fortjener de danske børn, unge og udsatte.
Og tallene er på jeres side.
Søgningen til pædagoguddannelsen er faldet markant de seneste år. Frafaldet stiger.
Og det værste er næsten, at en stor del af dem, som gennemfører pædagoguddannelsen, ikke føler sig godt nok rustet til den virkelighed, der møder dem ude i daginstitutionerne, på skolerne og i specialtilbuddene.
Det siger sig selv, at det ikke er godt nok.
I al for lang tid har vi tilbudt lappeløsninger fra politisk hold, når det kommer til pædagoguddannelsen.
Men det slutter nu.
Vi har en plan
Den her regering har en samlet plan. Også selvom det ikke altid ser sådan ud, ifølge vores kritikere.
En vigtig del af den plan er, at vi ønsker at skabe bedre balance i vores uddannelsessystem.
Danmark har hundredvis af videregående uddannelsesmuligheder. Næsten tusind.
Det er ikke mulighederne, vi mangler. Men om få år kommer vi til at mangle unge, der kan søge ind på dem i takt med, at ungdomsårgangene bliver mindre.
Vi mærker allerede nu konturerne af en egentlig rekrutteringskrise på flere kerneområder i velfærdssamfundet, og det er vi nødt til at tage alvorligt.
Derfor er vi nødt til at indrette vores uddannelsessystem anderledes. Så de unge, der er, fordeler sig bredt på de uddannelser, der er.
Det første skridt var at lave nogle forandringer på universitetsområdet. Det er ikke alle, der klappede lige højt af det, men det var nødvendigt.
Nu er det tid til næste skridt. Derfor lægger vi op til en gennemgribende reform af de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Og pædagogerne spiller selvfølgelig en helt central rolle her.
Vi skal have flere undervisningstimer, mindre hold, mere vejledning, bedre praktik og en tættere kobling til virkeligheden. Uddannelsen skal sættes fri, modulstrukturen skal afskaffes, og vi skal have fagene tilbage i fokus.
Ingen nyuddannede pædagoger skal stå tilbage med følelsen af utilstrækkelighed, når de møder ind til første arbejdsdag.
Vi skal også sørge for flere uddannelsesveje og bedre muligheder for efteruddannelse.
Vi skal gøre op med den idé, at man tager al uddannelse i begyndelsen af livet, og i stedet skabe langt bedre muligheder for at man kan uddanne sig løbende igennem hele arbejdslivet.
Vi ønsker blandt andet at oprette en ny professionsmasteruddannelse, som er på niveau med universiteternes kandidatuddannelser og giver mulighed for at videreuddanne sig inden for pædagogfaget, tæt på praksis.
Så erfarne pædagoger på den måde får bedre muligheder for at dygtiggøre og specialisere sig inden for jeres faglighed. Så man kan udvikle og udfordre sig selv fagligt gennem et helt arbejdsliv.
Tak til BUPL
I den forbindelse vil jeg også gerne kvittere jer BUPL og særligt dig, Elisa, for jeres input og engagement i forbindelse med reformen.
Men også helt generelt i debatten om pædagogerne og pædagoguddannelsen.
BUPL er en vigtig stemme i samfundsdebatten. Og med Elisa i spidsen, som turnerer land og rige rundt med din sag. Du står fast og taler pædagogfaget op, hver gang chancen byder sig. Det har jeg kæmpe stor respekt for.
Og så er jeg i øvrigt glad for, at jeres inkluderende tilgang fra pædagogikken også har smittet af på jeres politiske arbejde, så vi er flere partier, der får lov til at lege med jer.
For vi har jo heldigvis det samme mål.
Vi ønsker gode børne- og ungdomsliv, understøttet af dygtige, fagligt stærke og engagerede pædagoger.
Jer, der sidder her i dag, og alle jeres kollegaer rundt om i landet - I står med små og store liv i hænderne hver eneste dag. Det kræver en kernefaglighed. Som skal opbygges og dyrkes på pædagoguddannelsen.
Læringen, dannelsen og udviklingen starter, når vi begynder at leve – det har vi vidst siden 1700’tallet.
Så det må også være på tide, vi får pædagogikken og kernefagligheden tilbage på pædagoguddannelsen.
Jeg både håber og tror på, at vi med den her reform tager et vigtigt skridt på vejen.
Tak for ordet.