Kære alle sammen,
Tak for invitationen til at tale til konferencen i dag.
Denne sommer har på alle måder vist, at klimaforandringerne ikke er noget, som venter langt ude i horisonten i en fjern fremtid – forandringerne er her allerede med konsekvenser for os mennesker og for vores samfund og økonomi.
Når historier om ekstremt vejr forskellige steder på kloden nærmest dagligt rammer os gennem nyhedsstrømmen, kan bevidstheden om klimaforandringerne ikke undgå at fylde mere og mere.
Jeg har i hvert fald selv oplevet i løbet af sommeren, at min klimabevidsthed – og til dels også bekymring – lige gik et nøk op ad med de mange historier om enten ekstrem varme, tørke og skovbrande eller om det modsatte – i form af regn og oversvømmelser.
De seneste år har været de varmeste, der er målt på jorden, havisen i Arktis smelter, og vandstanden i verdenshavene stiger med rekordfart. Samtidig står vi også over for udfordringer for vores miljø, natur og biodiversitet.
Vi har derfor alle et fælles ansvar for at løse problemerne.
Og jeg er overbevist om, at der lige nu er en solid klangbund bredt i vores samfund i forhold til at løse klimaudfordringerne.
Vi står uden tvivl på ryggen af et stærkt momentum og ønske om handling, når vi i de kommende år skal finde de rigtige løsninger. Det er i sig selv meget positivt.
Et bredt flertal i Folketinget blev med aftalen om klimaloven fra 2019 enige om at sætte et mål om 70 procents reduktion af udledningen af drivhusgasser i 2030 i forhold til 1990 og klimaneutralitet senest i 2050.
Det er ambitiøse mål, og med regeringsgrundlaget ønsker SVM-regeringen at løfte ambitionerne yderligere.
Hvis vi skal nå målene, forudsætter det en omfattende omstilling. Det er ikke nogen nem opgave.
Det ligger mig derfor meget på sinde som uddannelses- og forskningsminister, at vi i Danmark er med blandt de førende lande i verden, når vi skal udvikle nogle af de teknologier, som bliver fremtidens grønne løsninger.
Og nu kigger jeg på jer her i lokalet.
For vi har brug for forskning og innovation for at nå derhen. Og vi har brug for virksomheder, der kan omsætte viden til de løsninger, som vores samfund efterspørger.
Det gælder hele vejen rundt i forhold til de store, etablerede virksomheder, i forhold til de små og mellemstore virksomheder og i forhold til de nyetablerede iværksættere.
Det stiller krav til både vores universiteter og til vores erhvervsliv.
Derfor er det fantastisk, at vi kan samles her i dag – og jeg vil gerne rose DI og SDU for at sætte fokus på, hvordan vi kan styrke linket mellem universiteter og virksomheder, når det handler om den grønne forskning.
Vi skal gå på to ben
Vi har et stærkt udgangspunkt i Danmark med forskning af høj international kvalitet og en række erhvervsmæssige styrkepositioner inden for grøn teknologi. Vi investerer som samfund mange penge i forskning, og vi prioriterer den grønne forskning højt.
Vi har derfor potentialet til at udvikle nye teknologier, som kan være med til at løse mange af de store udfordringer vi står over for – ikke bare herhjemme, men globalt.
Ved at udvikle grønne løsninger, der også kan bruges i andre lande, kan vi sætte et aftryk, der er langt større end Danmarks størrelse og udledningerne inden for vores grænser tilsiger. Det har vi allerede vist med udvikling og eksport af for eksempel energiteknologi.
Det handler om at stå på to ben, hvis vi for alvor skal rykke ved tingene.
Vi skal på den ene side være dygtige til at udføre forskning inden for det grønne område – hvor vi satser på både grundforskning og den anvendelsesorienterede forskning.
Mens vi på den anden side også skal være gode til at omsætte forskningen til konkrete løsninger.
Det kræver fokus på innovation, og det kræver et tæt samarbejde mellem universiteterne og erhvervslivet, hvor vi ser på hele værdikæden fra grundforskning til innovation og eksport.
Regeringens kommende iværksætterstrategi
Regeringen har i juni præsenteret en analyse af de aktuelle udfordringer på iværksætterområdet.
Analysen viser blandt andet, at Danmark som følge af høje investeringer i forskning og udvikling og høj kvalitet i forskningen klarer sig rigtig godt, når vi sammenligner os med andre lande.
Det er positivt og noget, som vi kan være stolte af, men analysen viser også, at der er et stort potentiale for at udnytte dette mere i forhold til vores innovationskraft.
Vi har ganske enkelt for få innovative virksomheder i forhold til vores forholdsvise høje niveau af investeringer i forskning og udvikling.
Her kan flere iværksættere, som tager deres afsæt fra universiteterne, gøre en forskel, så vi i Danmark bliver endnu bedre til at anvende forskningen kommercielt.
Iværksætteraktiviteten på universiteterne stigende, og alle universiteter har i dag inkubationsmiljøer og iværksætterhubs. Det er en positiv udvikling, som er med til at styrke koblingen til erhvervslivet, men vi kan gøre endnu mere for at forbedre vilkårene for iværksætteri og innovation på universiteterne.
Vi kan se, at der fortsat er barrierer i forhold til det vidensbaserede iværksætteri eksempelvis i forhold til viden- og teknologioverførsel mellem universiteter og virksomheder og i forhold til universiteternes muligheder for at hjælpe iværksættere og studerende på vej i de tidlige faser.
Regeringen vil senere på året præsentere en ny iværksætterstrategi, som blandt andet vil se på, hvordan vi kan styrke videnbaseret iværksætteri.
Historien om den lyse ide i laboratoriet, der blev til en dansk erhvervssucces er næsten som et erhvervseventyr skrevet af H.C. Andersen, hvor Klodshans takket være et åbent sind, opfindsomhed og gåpåmod – og på trods af omverdenens store skepsis - ender med at få prinsessen og det halve kongerige.
Den fortælling skal vi holde fast i.
Man skal som forsker have gode muligheder for at gå den kommercielle vej med sin ide. Det skal vi blive endnu bedre til at understøtte.
Det vil uden tvivl gøre, at du som forsker er mere motiveret til at engagere dig i innovations- og iværksætteraktiviteter. Jeg tror på, at det på sigt også kan være med til at skabe en endnu stærkere kultur for innovation og iværksætteri på universiteterne i det hele taget.
Ligesom hos Klodshans skal opfindsomhed og gåpåmod belønnes, og man skal ikke løbe ind i en mur af bureaukratiske forhindringer.
Der er uden tvivl potentiale for, at mere forskning kommer ud i samfundet – det gælder selvfølgelig på det grønne område, men også på andre områder, hvor Danmark har en forsknings- og erhvervsmæssig styrkeposition som eksempelvis på områder som life-science eller kvanteteknologi.
Vi kan derfor blive endnu bedre til at skabe overgange fra viden og forskning til iværksætteri og forhåbentlig efterfølgende scale up, når løsningerne får flyvehøjde ude i virksomhederne.
Samtidig skal vi også understøtte den grønne forskning.
Den grønne forskningsstrategi
Der er med den grønne forskningsstrategi igangsat en række missionsdrevne indsatser på det grønne område, som fortsat vil blive prioriteret i de kommende år.
Det handler helt åbenlyst om at satse på områder, hvor vi kan se, at vi har chancen for at komme først med den bedste løsning, og hvor vi kan accelerere udviklingen af nye grønne løsninger.
De udpegede grønne områder i strategien, er forsknings- og erhvervsmæssige styrkepositioner, som giver gode forudsætninger for at udvikle nye teknologier og skabe eksportmuligheder og grønne arbejdspladser i Danmark.
Partnerskaberne er netop et godt eksempel på, hvordan GTS’er, universiteter, innovationsaktører, erhvervsliv og offentlige partnere samarbejder om en fælles grøn mission.
Det skal vi udnytte og bygge videre på.
Jeg håber, at dagens konference kan være med til at kvalificere, hvordan vi kan blive endnu bedre til at styrke samarbejdet på tværs af forskning og erhvervsliv.
For jeg er overbevist om, at vi ud fra et stærkt dansk udgangspunkt – og med den rette tilgang til udfordringerne – i fællesskab kan udvikle nogle af de afgørende løsninger, som kan bidrage til, at vi når klimamålene.
Tak for ordet.