Den 24. februar 2022 er allerede blevet en af de få men skelsættende datoer, hvor vi alle kan huske, hvor vi var, da vi modtog nyheden om, at Rusland havde indledt sit angreb på Ukraine.
Jeg tror, at mange allerede den dag forstod, at der var tale om en skelsættende begivenhed, som ville skrive sig ind i historiebøgerne.
Det er derfor noget, som vi alle gerne vil forstå betydningen af.
Vi ønsker at forstå krigen og de barske, menneskelige konsekvenser, som krigen bringer med sig på slagmarken.
Samtidig tror jeg, at mange også har et ønske om at få sat begivenhederne i perspektiv i forhold til de bredere konsekvenser for Europa og for Danmark.
Vi vil vide mere om de sikkerhedspolitiske og geopolitiske konsekvenser, som vi ved, naturligt følger af en så skelsættende historisk begivenhed. Og vi vil også gerne vide mere om rationalerne og motiverne bag krigen hos beslutningstagerne i Rusland.
Hvorfor gør Rusland det her lige nu? Hvordan vil Ukraine reagere? Og hvad betyder det for vores egen sikkerhed? Hvordan står brikkerne i det hele taget?
I den forbindelse spillede forskningen en vigtig rolle med at give os svar på vores spørgsmål. For det er helt naturligt at gå til dem, som har dyb indsigt i det, som sker omkring os, hvis vi vil vide mere og blive klogere.
Hvis man så samtidig – som dig Flemming – er en utrolig dygtig formidler af sit forskningsområde og sin store viden – så går det hele for alvor op i en højere enhed.
Man kan ikke gøre det menneskeligt ubegribelige begribeligt, men det bidrager til, at vi hver især har indblik i krigens omstændigheder.
Og det er netop derfor, at du vinder årets Forskningskommunikationspris.
Det kommer jeg mere ind på om lidt.
For først vil jeg gerne sætte nogle flere ord på, hvorfor Forskningskommunikationsprisen er så vigtig, og hvorfor det er afgørende, at vi ikke bare udfører værdifuld forskning i Danmark, men at vi også forstår at formidle den til alle os, der ikke er forskere – men mindst ligeså interesserede i at få viden og indsigt.
Forskningens rolle i samfundsdebatten
Forskning kan sætte perspektiv og viden på det, som vi oplever, og på det der sker.
Forskningen kan give svar, indsigt og mening for os, når vi møder det ukendte. Og den kan – og skal – være med til at kvalificere de beslutninger, som vi træffer som politikere.
Særligt når vi går igennem kriser, vender vi os mod forskning og viden. Det er naturligt, at der opstår usikkerhed, når vi som individer og som samfund står over for pludselige forandringer – og her spiller forskningen en meget vigtig rolle med at gøre os klogere.
Vi oplevede det under finanskrisen. Vi oplevede det under coronakrisen, og vi oplever det igen i forbindelse med krigen i Ukraine.
Med afsæt i fakta, viden og dataindsamling kan forskningen indramme, hvad der sker og give os et billede af begivenhederne, som hæver sig over almindelige holdninger, synspunkter og synsninger.
Derfor ligger det mig meget på sinde, at det saglige og evidensbaserede har en fremtrædende plads i den offentlige debat. Hvor forskning og oplyst fornuft går hånd i hånd.
Det er gift for den demokratiske samtale, når usaglige påstande eller decideret misinformation præger dagsordenen – det forvrænger og afsporer debatten og kan skabe grobund for splid og puste til konflikter.
For viden er magt, og krigen i Ukraine er et tydeligt vidnesbyrd om, at kampen ikke alene udkæmpes på slagmarken i Ukraine, men også er en kamp om sandheden og vores forståelse af krigen i medierne.
Fakta kan fordrejes og bruges af Rusland som våben i en informationskrig, hvor rigtigt og forkert – sandt og falsk – nogle gange kan være svære at skille fra hinanden.
Vi skal gøre alt det vi kan for at reducere usikkerhed, tvivl og misforståelser, så vi er i stand til på et oplyst grundlag at danne os en holdning. Det gør os i stand til at løse uenigheder gennem dialog og debat. Det er jo sådan set forudsætningen for et egentligt demokrati.
Det er derfor så vigtigt, at forskerne deler deres indsigter og bruger deres ytringsfrihed, og med en stærk videnskabelig stemme kvalificerer den offentlige debat og samtalen i det offentlige rum. Det bakker jeg meget varmt op om.
Begrundelse for tildelingen af Forskningskommunikationsprisen
Det er samtidig noget, som du Flemming i særlig grad har formået at gøre. Du har gjort os klogere gennem formidlingen af din forskning og din forståelse af russiske og postsovjetiske forhold. Du har givet os et værdifuldt indblik i, hvordan man tænker i Rusland, og du har delt dine analyser med os.
Du har evnen til på forbilledlig vis at formidle din store viden om et komplekst emne til den brede offentlighed.
I en verden, hvor der florerer så meget information og desinformation på så mange forskellige medieplatforme, har du været et kompas af viden, som vi har kunnet navigere efter – og som journalisterne ikke mindst har kunnet gå til – når vi bliver hvirvlet ind i krigens informationsstrømme.
Det er en gave for alle os andre, at du har prioriteret at være så meget tilstede i medierne og delt din viden med alle os uden for forskningsmiljøet. Du er både i de klassiske medier som aviser, radio og tv. Men ikke nok med det, så holder du også foredrag, og du stiller dig til rådighed som ekspert for politikere og embedsmænd.
Du er samtidig aktiv på de sociale medier, hvor du gør os andre klogere på blandt andet den aktuelle situation i Rusland – ligesom rigtig mange andre danskere følger jeg dig med stor interesse på Twitter.
Du formår samtidig at tale til mange forskellige grupper af befolkningen. Hvad enten du holder foredrag for en gymnasieklasse eller deltager som ekspert i Folketinget, er du nuanceret og præcis i din formidling. Du evner at gøre det vedkommende, uanset hvilken målgruppe du taler til.
Samtidig ved jeg, at du tidligere i år sammen med Niels Bo Poulsen har udgivet bogen ”Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed”, som ikke blot har fået gode anmeldelser, men som også henvender sig bredt til alle interesserede – også uden for den akademiske verden.
Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at dit arbejde som forsker på DIIS så rigeligt kunne fylde dine arbejdsdage, men alligevel har du valgt at dedikere så meget af din tid på at gøre os andre klogere gennem din enestående formidling. Det er vi mange, som sætter stor pris på, og det er afgørende for samfundet som helhed. Stor tak for det.
Af alle de grunde modtager du Forskningskommunikationsprisen for 2023, som jeg vil ønske dig stort tillykke med, og jeg vil derfor gerne se dig heroppe på scenen.