Gå til indhold
Du er her: Forside Ministeriet Ministeren Taler Forskning er håb, forskning er optimisme

Forskning er håb, forskning er optimisme

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensens tale til Forskningskommunikationsprisen 2021, 29. april 2021

Det talte ord gælder.

Kære alle sammen

I dag uddeler vi forskningskommunikationsprisen. Og det har vi faktisk gjort hvert år siden 2004 – med undtagelse af sidste år. Jeg er virkelig glad for, vi står her igen. Selvom det er på en lidt anden måde, end vi er vant til. Der er lidt mere håndsprit. Lidt længere afstand. Lidt flere digitale gæster.

Ane Halsboe-Jørgensen ved Forskningskommunikationsprisen 2021

En global pandemi er et alvorligt bagtæppe til en festlig lejlighed. Men det minder os også om, hvorfor vi står her. For jeg tror aldrig den her pris har været mere relevant, end den er lige præcis i år. Sjældent har den været mere central. Mere nødvendig. Mere afgørende.

Forskningen skal ud og leve

Det seneste år er danskerne jo kommet på fornavn med flere forskere end nogensinde før. Og jeg tror der sidder mange rundt omkring i vores land, som for første gang virkelig har fået sådan en helt konkret følelse af, at forskning også gør en forskel for dem i deres hverdag. Men også følelsen af, at forskning er håb. At forskning er optimisme. At forskningen f.eks. helt konkret er en ny vaccine på rekordtid. Er tests, der langsomt - men trods alt stabilt og sikkert - giver os hverdagen tilbage. Og alt det her er sket, imens alle vi andre ikke-forskere har stået på sidelinjen og heppet.

Som minister er jeg jo rigtig optaget af, at danskerne har en følelse af, at forskning er relevant og vigtig. Og kan se vigtigheden af det i deres hverdag.

Vi investerer over 24 milliarder kroner i forskning hvert år fra offentlig side. Siden pandemiens start har vi afsat yderligere 270 millioner lige præcis til coronarelateret forskning, innovation og kliniske studier. Faktisk er vi det land i OECD, der investerer flest midler i offentligt udført forskning i forhold til vores størrelse. Det gør vi selvfølgelig fordi det skal flytte noget. Skabe nye erkendelser. Gøre os klogere. Gøre verden bedre til at løse de udfordringer, vi står overfor.

Men det sker kun, hvis den forskning og den viden rent faktisk kommer ud og leve.

Der er en helt konkret betydning af, at forskningen kommer ud til os andre. Det kan man f.eks. se, hvis man som mig har den store ære af at måtte træde ind i et laboratorium, som jeg jo engang imellem får lov til. Ind i et forskningsrum. Det gjorde jeg for nylig i Aalborg, hvor jeg fik lov at besøge et hold af forskere, der nærmest ikke ænsede, da jeg trådte ind i lokalet. Fordi de var så travlt optagede af at sidde og gensekventere samtlige af vores positive corona-prøver. Den konkrete viden om hver eneste positive prøve er kommet helt ind på det politiske bord. Og har haft indflydelse på, hvad vores politiske beslutninger er blevet. Og har betydet, at vi helt konkret har færre smittede og færre dødsfald i Danmark i dag.

Det er også det, forskning kan, hvis den faktisk også kommer i brug.

Forskningsformidling gør demokratiet stærkere

Det seneste års krise har også skabt en ny slags problemer. Udfordringer. Vi har set en stærkere strøm af folk, der har fundet sammen parallelsamfund. Hvor – et mindretal, men flere og flere – bevæger sig ind på en bane, hvor de afviser helt basale videnskabelige sandheder som løgn og propaganda. Det er en underlig dobbelthed. Fordi sjældent har vi haft mere forskningsformidling direkte ud i vores stuer i TV-avis efter TV-avis. Samtidig ser vi også, at misinformation og konspirationsteorier kan sprede sig nærmest lige så hurtigt som corona-virus.

Og den strømning oven i alt det andet gør det jo endnu vigtigere, at vi har forskere, der orker det. Der orker at stå der og faktisk deler deres viden. Formidler fakta og resultater. Især når vi har kunnet se, at mange af jer, der har gjort det. Har gjort det med en pris. Hvor had og trusler følger i halen af det at stille sig frem med sin viden. Det ved jeg, at nogle af jer, der sidder her i dag, har prøvet. Det er ikke okay. Ikke bare er det ikke okay. Det er en udvikling jeg grundlæggende er bekymret for.

Jeg er bekymret for de mennesker, der fornægter helt basal fakta. Og mest af alt er jeg bekymret for, hvad det betyder for vores samfund. For vores offentlige samtale. For villigheden til rent faktisk at stille sig derud, hvor I gør os alle sammen klogere. Kvalificerer den offentlige debat. Gør vores demokrati stærkere.

Vi politikere har et ansvar for, at jer der stiller op. Uddanner, udfordrer, kvalificerer og bidrager til debatten. At I kan gøre det trygt. Det er ikke bare en trussel mod hver enkelt af jer. Og jeres følelse af, om I orker det i morgen, når TV-avisen ringer. Det er en grundlæggende trussel mod vores demokrati. Og derfor er det endnu vigtigere, at vi stopper op i dag og tager os tiden til at hylde jer, der gør det. Og gør det godt. At vi fejrer forskningen, men også formidlingen. Og slår et slag for ytringsfriheden og den demokratiske samtale.

Og vinderen er…

Og nu skal vi til det. Det, det hele handler om i dag. Eller rettere. Hende, det hele handler om i dag. For som jeg startede med at sige. Forskning er håb. Forskning er optimisme. Forskning er at lære alt, hvad der er at vide om den spanske syge og pesten. For så pludselig at stå midt i en global sundhedskrise - som en af verdens førende pandemi-eksperter. Lone Simonsen. Du har været en utrættelig tour de force af fakta og formidling under hele corona-krisen. Det skylder vi dig simpelthen både hæder og tak for.

Indstilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

Danmarks Frie Forskningsfond har indstillet dig til prisen med følgende begrundelse og jeg citerer et uddrag.

”Formandsgruppen for Danmarks Frie Forskningsfond ønsker at indstille Lone Simonsen til Forskningskommunikationsprisen 2021 på baggrund af hendes særdeles engagerede arbejde med at informere om COVID-19 pandemien.

Pandemien har haft meget markant indflydelse på folkesundheden og har desuden medført voldsomme ændringer af vores dagligdag.

I den forbindelse er det af helt afgørende betydning, at forskere og andre specialister med specialviden om epidemier generelt og specielt COVID-19 bruger tid på at fortolke og viderebringe de mange data, som løbende kommer ind i stort tal. Og det er netop, hvad Lone Simonsen har gjort.”

Indstilling fra Videnskab.dk

Det er jo en formidlingspris. Så derfor har Videnskab.dk også hjulpet til med at vurdere de indstillede forskere med udgangspunkt i formidling. Og deres redaktion giver dig disse ord med på vejen:

”Lone Simonsen er brændt igennem på den store formidlingsscene på et tidspunkt, hvor Danmark ikke bare havde brug for den viden, hun som topforsker besidder i rigt mål. Vi havde også brug for en, der kunne sætte corona-pandemien ind i en forståelig sammenhæng.

Det gør Lone. Med sin historiske indsigt sætter hun effektivt perspektiv på en nutidig pandemi, så vi som befolkning bedre kan forstå den og finde ud af at være i den – og se frem.

Hun er blevet kendt som ’Corona-Lone’. Det er folkeligt – og faktisk et hædersmærke. Lone leverer forskningsformidling i et jordnært og tydeligt sprog, som det er let at forstå. Alle kan være med – og vi vil gerne være i selskab med Lone, når hun fortæller.

Som formidler har hun mange gode våben i arsenalet – hun er god til at konkretisere frem for at være abstrakt og til at lave en fortælling ud af det, hun siger.

Lones formidling er særligt imponerende, fordi udgangspunktet er tungt og svært. Hendes forskning er kompleks kvantitativ grundforskning, og i situationen er det ikke tilstrækkeligt, at hun kun formidler sin egen forskning i epidemiske sygdomme og vacciner.

Så hun går skridtet videre og viser os vigtigheden af tværfaglighed ved at inddrage ny teknologi og matematisk modellering af data i sin formidling.

Derigennem skaber hun et forståelsesgrundlag for, hvad forskning er, kan og ikke kan – endnu. Så vi bedre forstår både myndighedernes anbefalinger, og hvordan vi må flytte os, efterhånden som nye erkendelser opstår og ny viden skabes.

Personligt fremstår Lone venlig, tillidsskabende og rolig - uden store armbevægelser. Man er tryg i hendes selskab, har tillid til hende og lyst til at høre, hvad hun har at sige. Hun er en nærværende formidler, der hviler i sig selv og fremstår som en autoritet på en moderne måde. Hvor usikkerhed er ok, og der er plads til at lukke modtagerne ind.”

Tillykke til Lone Simonsen

Med de flotte ord fra Danmarks Frie Forskningsfond og Videnskab.dk er det med stor glæde og stolthed, at jeg kan overrække Forskningskommunikationsprisen 2021 til professor ved Roskilde Universitet, Lone Simonsen. Kæmpe stort tillykke, Lone.

Senest opdateret 03. maj 2021